Det er fup: Du får ikke en gratis telefon fra Danmarks Statistik
Jubii.... jeg var den heldige vinder af en spritny telefon. Troede jeg. Men det var fup. Svindlere forsøgte at franarre mig oplysninger. Se hvordan jeg fandt ud af det.
Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019
”Susanne, vi har en telefon på vej til dig.”
Sådan starter en mail fra Danmarks Statistik, som jeg modtog forleden.
Det lød næsten for godt til at være sandt. Og det var det også.
Læs også: Ny alvorlig svindel: Nets advarer om falske opkald om overtræk på telefonen
Jeg fandt hurtigt fire advarselstegn
Jeg kigge lidt nærmere på mailen og fandt hurtigt fire advarselstegn:
- Første advarselstegn var, at jeg slet ikke havde deltaget i en undersøgelse.
- Afsenderen var slet ikke var Danmarks Statistik, men en helt anden e-mailadresse.
- Teksten i mailen lagde pres på mig for at svare hurtigt ved at klikke på et link uden at give mig andre kontaktmuligheder.
- Grammatikken haltede med mange kommafejl.
Jeg var derfor slet ikke i tvivl om, at det var endnu et lusket forsøg på at franarre oplysninger.
Hvis du får en lignende mail, skal du slette den – og undlade at klikke på linket.
Læs også: Pas på! Svindlere bruger MobilePay til at narre dig.
Sådan spotter du en fup-mail
Hvis du får en mail med et godt tilbud, hvor du skal klikke på et link, så er her fem gode råd:
• Tjek for stavefejl og dårligt sprog. Ser teksten professionel ud?
• Tjek firmanavn og afsenders e-mail. Ser det korrekt ud?
• Er tilbuddet for godt til at være sandt?
• Er der kontaktoplysninger ud over linket?
• Prøv at søge på Google efter informationer om tilbuddet. Kommer der advarsler om fup?
Først publiceret: tirsdag 21. august 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:51