Erling Møller på 64 år er på efterløn. Ved siden af er han kørelærer. Når han skal til Sjælland fylder han bilen op med passagerer. PRIVATFOTO.

Gør som Erling: Fyld bilen op og tjen lidt ekstra

Erling Møller bruger GoMore og får råd til flere ture til sin gamle mor på plejehjemmet ved Holbæk.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Det var Erlings Møllers datter, som foreslog den 64-årige efterlønner, at han skulle fylde bilen op, når han alligevel kører.

Første gang han prøvede GoMore var til nytår, hvor han skulle køre fra Nørresundby ved Aalborg til Århus for at hente sin datter. Ved at fylde bilen op med unge fra Aalborg, fik han selv turen betalt.

Jeg har ikke overskud på turen, men det giver et godt tilskud.

Erling Møller, GoMore-bruger

Siden har Erling Møller kørt 15 ture med GoMore-passagerer i bilen. Ofte går turen fra hjemmet i Nørresundby til Sjælland, hvor han besøger sin mor på 97 år på plejehjemmet i Tølløse ved Holbæk. Så er det hyggeligt at have selskab, fortæller Erling.

Fleste pasagerer er unge

På hans sidste tur havde han den samme passager med tur retur fra Holbæk til Nørresundby, så kunne snakken fortsætte på hjemvejen.

”Fremover kommer jeg til at tage turen oftere, fordi min datter er flyttet til Sjælland, og jeg netop er blevet morfar for 16 dage siden,” fortæller han stolt.

”Så er det rart med et tilskud til benzin og færge. Jeg har ikke overskud på turen, men det giver et godt tilskud.”

”De fleste passagerer er unge, men jeg har også haft en ældre dame med fra Odense til Ålborg. For det meste tager vi os en hyggesnak, men der er også nogen, som bare tager hørebøfferne på.”

”Som kørelærer i forsvaret er jeg vandt til at snakke med unge. Det er også hyggeligt, at de unge møder andre unge i min bil, så sidder de og snakker sammen i bilen, mens jeg lytter og giver mit besyv med.”

Kan se hvad andre chauffører skriver

Erling Møller er aldrig nervøs for at tage passagerer med.

”Jeg kan jo se på hjemmesiden, hvordan andre GoMore chauffører har ratet dem. Når de anmoder om en tur, kan jeg se, hvad andre har skrevet om dem. Det betyder, at andre allerede har sagt god for dem.”

Erling Møller skriver lidt med passagererne inden turen om opsamlingspunkter og bagage.

”Passagerne rater også om mig. Jeg tager altid kaffe og kopper med til færgeturen. Det bliver passagerne glade for, og det får jeg ros for i mine ratings” fortæller Erling.

Vil nu leje sin nye bil ud

Betalingen foregår via GoMore, så hvis passagererne ikke møder op eller melder afbud mindre end et døgn før, får Erling alligevel betaling. Det har han prøvet, da en passager meldte afbud tre timer før turen.

Erling har nu fået så meget blod på tanden, at han også overvejder at leje sin nye bil ud via GoMore, når han ikke selv bruger den. Han kender selv mange pensionister med en bil i garagen, som aldrig bliver brugt.

Tip fra Erling:

  • Spring ud i det og udbyd en tur.
  • Ryd op i bilen og hav brændstof nok til turen.
  • Vær åben og tag en snak.
  • Se på passagernes ratings og hvad andre har skrevet om dem.
  • Det er nemmest at fylde bilen op i weekenden, hvor de studerende skal rejse. Så læg din tur fredag og søndag eftermiddag.
  • Vil du leje din bil ud, må den højst havde kørt 250.000 km

Læs mere om GoMore: Sådan kommer du i gang som chauffør eller passager

Hvad er GoMore?

• GoMore er en hjemmeside og app
• Mere en 750.000 bruger GoMore.
• GoMore er mest populær i Jylland.
• Du skal ikke betale skat af betaling fra passagerer, du selv har med i bilen.
• Du kan få en gratis kildevand eller snegl hos Q8, hvis du vise den e-mail, du modtager på dagen for dit lift.
• Du kan også leje en bil på GoMore.
• Lejer du din bil ud via GoMore, skal du betale skat af indtægten.

Først publiceret: tirsdag 21. august 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:51

Emner: