Færre folkepensionister sender milliarder i statskassen
Stigende pensionsalder giver færre folkepensionister. Næste år vil 12.000 færre danskere være på folkepension. Det giver en gevinst på 1,3 milliarder kroner til staten og de penge vil Faglige Seniorer øremærke til ældreområdet.
Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019
Næste år vil antallet af folkepensionister for første gang falde. Årsagen er den stigende pensionsalder.
12.000 færre danskere vil i 2019 være på folkepension, når pensionsalderen sættes op fra 65 år til 65 ½ år.
Man skal huske på, at de sparede penge skulle anvendes til at forbedre velfærden.
Ole Ibsen, landsformand for Faglige Seniorer
Den senere tilbagetrækning og færre folkepensionister giver staten en besparelse i 2019 på 1,3 milliarder kroner, fremgår det af regeringens finanslovsudspil.
Faglige Seniorer vil øremærke pengene til ældreområdet.
”Det er ret og rimeligt, at de penge der spares på blandt andet folkepensionen, bliver brugt på forbedringer for de ældre. I forvejen er ældreområdet stærkt underfinansieret, så her vil pengene gøre stor gavn,” siger Ole Ibsen, der er landsformand for Faglige Seniorer, der organiserer 230.000 medlemmer over 60 år fra LO-fagforeninger.
Faglige Seniorer foreslår, at de 1,3 milliarder kroner anvendes til:
- Ældreomsorg og pleje.
- Regulering af folkepensionen, så den følger lønudviklingen.
- Større ældrecheck til gavn for de dårligst stillede pensionister.
Læs også: Faglige Seniorer om finanslov: Ældre-millioner ædes op af besparelser i kommuner
Kæmpe besparelse på udgifter til folkepensionister
Den senere tilbagetrækningsalder er aftalt af et bredt flertal i Folketinget og vil stige frem til 2022, hvor danskerne skal være 67 år for at gå på folkepension.
Hvornår kan jeg gå på folkepension?
- Din pensionsalder afhænger af, hvornår du er født. Jo yngre du er, jo ældre skal du være, for at få folkepension.
- Du kan få folkepension, når du fylder 65 år, hvis du er født før den 1. januar 1954.
- Er du født 1. januar 1954 eller senere, stiger din folkepensionsalder.
På Seniorhåndbogens hjemmeside kan du beregne, hvornår du kan gå på folkepension - KLIK HER
Ifølge regeringens forslag til finanslov betyder den højere pensionsalder, at der i 2022 vil være 50.000 færre folkepensionister end i dag.
Det faldende antal pensionister slår igennem på statens udgifter til folkepension, pensionstillæg og ældrecheck.
I 2022 vil udgifterne falde med 4,5 milliarder kroner.
”Virkningen af reformerne om senere tilbagetrækning er ganske omfattende. Og her skal man huske på, at de sparede penge skulle anvendes til at forbedre velfærden. På den baggrund virker det besynderligt, at regeringen ikke afsætter mere end 180 millioner kroner til løft af ældreområdet på næste års finanslov,” siger Ole Ibsen.
Læs også: S er ikke imponeret: Tynd finanslov for ældre
Stigning er uigenkaldelig slut
Beregningerne, der lægger til grund for reformerne om senere tilbagetrækning, viser, at folkepensionsalderen skal stige gradvist til 67 år i 2022 og herefter stige i samme takt som middellevetiden.
Det betyder, at antallet af folkepensionister i 2022 vil være 1.054.000.
I dag er tallet 1.103.000.
Altså vil der om fire år være 50.000 færre folkepensionister
”Mange mennesker vil de kommende år blive berørt af den stigende pensionsalder, så stigningen i antallet af folkepensionister er uigenkaldeligt slut i en årrække fremover som konsekvens af politikernes reformer,” siger Ole Ibsen.
Hvad mener du?
Når antallet af folkepensionister falder, fordi pensionsalderen sættes op, falder også udgifterne til folkepension. Alene næste år sparer staten 1,3 milliarder kroner på den konto. Hvad mener du, de sparede penge skal bruges til? Deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side. Din mening er meget velkommen.
Først publiceret: mandag 10. september 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:58
