Når de ældre danskere køber ind on-line, er det især oplevelser, de bruger Dankortet på.

Seniorerne er blevet en generation af net-hajer

Tre gange så mange danskere over 60 år handler på nettet. Se seniorernes top-10 over hvad de køber on-line: Ferier, rejser og koncert- og teaterbilletter er mest populært.

Senest opdateret: tirsdag 22. januar 2019

Der er tændt for computeren, gang i Google og Dankortet gløder hos seniorerne. På bare ti år er andelen af danskere over 60 år, der handler på internettet, tredoblet.

I dag handler over halvdelen af befolkningen mellem 60 og 74 år på internettet, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

De digitale danskere

Kun to procent af danskerne angiver, at de aldrig er på nettet i 2018. Til sammenligning var andelen 12 procent for ti år siden.

Otte ud at ti danskere er på nettet flere gange dagligt, og yderligere 12 procent anvender internet dagligt eller næsten dagligt.

Blandt ældre mellem 60-74 år er tre ud af fire er på nettet mindst dagligt eller næsten dagligt. Seks procent har aldrig brugt internettet.

Kilde: Danmarks Statistik

Men selv om seniorerne er blevet en generation af net-hajer, så handler de yngre aldersgrupper dog fortsat mere på nettet. Omkring 80 procent af alle 16-59-årige har købt online de seneste tre måneder.

Køber oplevelser på nettet

Når de ældre danskere køber ind on-line, er det især oplevelser, de bruger Dankortet på.

Mest populært er flybilletter, som 62 procent af seniorerne har købt på nettet. Men også ferieovernatninger samt teater- og koncertbilletter er blandt de handler, som seniorerne gør på nettet.

Læs også: Feriens fedeste tip: Rejs ud i verden med de bedste app

Møbler og husholdningsartikler har 43 procent handlet online de seneste tre måneder, mens der også er købt sportsudstyr og møbler.

Næsten hver tredje har handlet medicin på nettet.

Hos købmanden on-line

De ældre deltager også i tidens store trend. Nemlig indkøb og levering af fødevarer på nettet.

15 procent af de 60-74-årige har de sidste tre måneder købt dagligvarer på nettet.

Det er næsten en fordobling på 10 år.

Seniorernes top-10 indkøb på nettet

Opgjort i procent efter hvor mange i aldersgruppen 60-74 år, der de sidste tre måneder har handlet pågældende produkt/ydelse på nettet. Tallene er fra Danmarks Statistik 2018.

Rejseprodukter (flybilletter, mv.) 62
Overnatning ifm. ferie 54
Billetter til teater, koncerter mv 52
Møbler og husholdningsartikler 43
Tøj, sport- og fritidsudstyr      38
Bøger, aviser mv. 32
Nyt internet-/teleabbonement 31
Medicin 29
Video- eller computerspil       21
Musik, film (DVD, CD) 19

Har du handlet på nettet?

Har du købt rejser, billetter, tøj eller noget andet på nettet? Og hvad synes du om at handle on-line? Fortæl om dine erfaringer med nethandel på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK.

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/1851051724943097?__xts__[0]=68.ARDVYDZyPyKdt_dfxIRCmEEFWWQVgRlrQciQqYAzP6je5CJlA62kYIYLCJlDxhZmfwvmUhA5wUO0sI5wuA1jKTYEPCjDXCJQCohsRCYJe-OUKT5cdWdNOX-0RSWg-UnNMpw7lAAt5UZyomFNJXY_g8VXz1p1iHtdbVRl59QvaL57GRfgZdsCfQ&__tn__=-R

Først publiceret: tirsdag 11. september 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 13:57

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.