70-årige Peter lod sig friste til at ringe på et telefonnummer, hvor han kunne komme i kontakt med en kvinde, der på et billede optræder afklædt i en intim situation. Modelfoto.

70-årig pensionist: Jeg har set porno, ringet på et nummer og nu bliver jeg afpresset

Ja, jeg så porno på min computer og ja, jeg ringede på et telefonnummer. Det skulle jeg nok ikke have gjort, fortæller 70-årige Peter Olsen, der har fået en ubehagelig mail.

Senest opdateret: onsdag 12. juni 2019

Det var måske ikke så smart, men sket er sket.

Og nu sidder 70-årige Peter Olsen i saksen og er er bange for, hvad der nu hænder.

Forleden besøgte han en pornoside på internettet. Og lod sig friste til at ringe på et telefonnummer, hvor han kunne komme i kontakt med en kvinde, der på et billede optræder afklædt i en intim situation.

”Ja, det skulle jeg nok ikke have gjort. Men det ene tog det andet. Og så ringede jeg,” fortæller Peter Olsen, der er folkepensionist.

Han har kontaktet Faglige Seniorer for at fortælle, at han nu er rigtig ræd for, hvad der sker.

Og vil gerne have et godt råd til, hvad han skal gøre.

Læs også: Afpresset på mail: Vi har en video med dig, hvor du ser porno

Skal jeg betale pengene?

Peter har nemlig som mange andre den seneste tid modtaget en mail, hvor det fremgår, at afsenderen har optaget en video, mens modtageren har besøgt en pornoside.

Af mailen fremgår, at hvis modtageren ikke betaler et større beløb, vil videoen blive sendt til familie og venner.

”Faktisk er jeg rigtig ræd for, hvad der sker. Skal jeg betale pengene, som jeg altså ikke lige har. Eller hvad gør jeg,” spørger Peter Olsen.

Det er trusselsmail som denne, der florerer i mailboksene hos rigtig mange danskere for øjeblikket. Nogle er på engelsk og andre – som denne – på dansk.

Alvorligt at blive afpresset

Susanne Fasting fra Faglige Seniorer modtager selv mange fupmail og skriver om det løbende i Faglige Seniorers Nyhedsbrev.

Hun understreger, at der er alvorligt, når man som Peter bliver truet og udsat for afpresning.

”Hvis Peter ”bare” havde holdt sig til at se på porno, så vil jeg nok have sagt, at han skulle tage det helt rolig. Men når han direkte på nettet har ringet og dermed så at sige har ”givet sit telefonnummer” videre, skal Peter tage sagen lidt mere alvorligt end ellers,” siger Susanne, der også er digital konsulent hos Faglige Seniorer.

Læs også: Kriminelle truer i mail: Betal – eller du bliver kidnappet

Slet mail og lad som ingenting

Den mail, der florerer i øjeblikket – hvor modtagere trues med, at der er optaget en video, mens man ser porno – er en massemail, hvor svindlerne håber nogen reagerer og betaler.

Det vurderer blandt andet Forbrugerrådet Tænk, der tidligere har advaret om mailen via appen ”Digitalt Selvforsvar”.

Sådan anmelder du til politiet

Du bør anmelde det til politiet, hvis du via en computer, tablet eller smartphone er blevet udsat for afpresning, hvor gerningsmanden kræver et pengebeløb for ikke at udlevere dine følsomme eller krænkende billeder

Ring 114 eller henvend dig personligt i ekspeditionen på en politistation.

Politiet vil i forbindelse med din anmeldelse kunne vejlede dig om, hvad der videre skal ske i sagen.

(Kilde: politi.dk)

Også Rigspolitiets center for cyberkriminalitet har tidligere oplyst, at det er deres erfaring, at der er tale om en form for spam-mails, hvor der ikke er en reel trussel bagved.

Politiets anbefaling er, at man ikke betaler, men at man sletter mailen i stedet for.

Telefonnummer kan blive misbrugt

Men når Peter har foretaget et telefonopkald, risikerer han, at svindlere er i besiddelse af hans telefonnummer. Og det kan anvende til afpresning.

”Derfor er mit råd, at han melder sagen til politiet. Hører han ikke videre fra afpresseren, så er der formentlig ikke sket noget. Men modtager Peter senere et afpresningsforsøg, hvor oplysningen om hans telefonnumre indgår, skal han kontakte politiet straks. Så kan sagen være alvorlig,” siger Susanne, der advarer mod, at man på nettet ringer, mailer eller kontakter telefonnumre eller personer i forbindelse med pornosider.

Peter Olsen ønsker ikke at stå frem med billede.

Det anslås, at omkring 60 procent af alle kvinder og 80 procent af alle mænd ser porno på internettet.

Hvad er dit råd til Peter?

Hvad er dit råd til Peter og andre, der besøger pornosider på internettet? Deltag i debatten og kom med dit indlæg på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/1927051437343125?__xts__[0]=68.ARAMftMqdaPbtCbHLrlh2ENy-a-XJlsphxHiFHYDGYhM5AsMpMhcgRXEQgKw6Sq6brJyb452MsnUoqtcZWDYB3Mc6JW6Vodie8SwZcJjue3A68YqpBA0H8jYUO_jLRE4aXkORAAc8QsVGmX-mRVYFwtHCSpqmpDDMvAi-5AfoTo8qY2UAyFB75rvvmJQ6NwVVirKhtfYXSmSrnBH8jdmhfLSlBw&__tn__=-R

Først publiceret: fredag 9. november 2018
Artiklen er sidst opdateret onsdag 12. juni 2019 kl. 14:57

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.