
Hansen skriver: Nu er det de kreative, der er blevet maskinstormere
Kunstig intelligens vækker frygt hos dem, der lever af ord, toner og tanker. Men den kan også tænde lys hos mennesker, som hidtil har manglet en stemme. Det er op til os, hvad vi bruger den til, skriver Henrik Hansen, kommentator og underviser på tillidsmandskurser.
Senest opdateret: mandag 16. november 2026
Da den radikale kulturminister Zenia Stampe forleden tørnede sammen med Martin Thorborg i Debatten på DR om kunstig intelligens, gav det næring til meningsdeling på de digitale platforme.
Det stak i alle mulige retninger, men særligt diskussionen om hvorvidt AI kan skabe kunst, tog fart.
Det forekommer mig desværre, at det ikke bøjede meningerne mod hinanden. Måske snarere tværtimod, så blev skyttegravene bare gravet dybere og angrebene mod hinanden intensiveret.
Det synes jeg faktisk at Stampe må tage sin del af ansvaret for, efter hendes særdeles ophidsede retorik og kropssprog i bemeldte TV-program.
Henrik Hansen
Henrik Hansen er 66 år og skriver kommentarer i Faglige Seniorers nyhedsbrev om store og nære ting i livet, der optager ham som senior.
Han er forbundsunderviser i 3F og underviser på tillidsrepræsentant-kurser. Han er tidligere højskolelærer og kunstformidler samt nyslået forfatter til bogen Menneskeværk.
Flere har sagt ”Thorborg var da også grov i munden!”. Ja, men han er ikke kulturminister og må optræde lige så primitivt som han åbenbart tillader sig selv på direkte TV.
Men Zenia Stampe er kulturminister. Hun er ikke radikal debattør som taler til sine meningsfæller og vælgere. Hun er din og min og hele nationens minister, i landets regering. Det forpligter, og stiller krav til objektiv dømmekraft og almindelig pli og god opførsel.
Nogle har trukket kønskortet og sagt ”ville man også kritisere en mandlig minister for at tale på den måde?”. Det ved jeg ikke, men jeg ville. For mig er en minister bare minister, og ikke kvindelig eller mandlig minister. Bare minister.
Råber op om dystopisk fremtid
Indholdet i diskussionen drejede sig om hvorvidt man kan kalde sig forfatter, når man har skrevet en bog ved hjælp af AI. Og andre kunstnere kæmpede for at få nuanceret debatten og proppet temaer som ”rettigheder” ind i det ophedede rum.
Efterfølgende har jeg oplevet både musikere, forfattere, skuespillere og dele af den litterære og intellektuelle elite råbe op om det dystopiske samfund som venter os, hvis den kunstige intelligens overtager scenen og rampelyset.
Personligt vil jeg altid vælge menneskelig kreativitet, om end jeg ikke er bange for at skaberen har fået en hånd i ryggen af f.eks. Chat GPT. Det kan ikke genere mig.
”Du kan jo ikke kalde dig forfatter, hvis du har lavet en bog ved hjælp af AI” så jeg flere skrive.
Nej, ikke hvis man f.eks. har bedt Claude (en AI platform) om at finde på en historie, dramatisere ideen i en fortælleramme og skrive den i det format man ønsker.
Men hvis man har fået hjælp til research, råd og inspiration til opsætning af sin egen historie er der jo ikke meget nyt i det.
Hvis en udøvende musiker anvender en digital tuner til at stemme sin guitar, må vedkommende så ikke kalde sig guitarist? Skal man kun bruge sit eget øre for at kalde sig musiker?
Det er ikke noget nyt
Er der mon nogen som tror at alt musik vi hører – og har hørt i mange år – er fuldstændigt én til én med de medvirkede musikere?
Er der anvendt autotuning til vokalen, eller står den fuldstændig som sunget af det næb du ser på coveret? Skal sangeren så ikke have sin gramex (betaling for deltagelse på afspilninger)? Mix og mastering er blevet uhyre vigtige og prioriterede processer i musikproduktion, og det er vist ikke nogen hemmelighed at begge dele hviler på digital bearbejdning i langt den overvejende del af lydstudierne.
Det er ikke nyt. Ligesom colour grading; digital bearbejdning af video- og filmoptagelser.
Det nye er, at robotten selv kan generere melodi og tekst. Det er med andre ord på vej til at blive en konkurrent for skabende musikere.
Men computerkraft har – så vidt vides – ikke hverken følelser eller fantasi (som i forestillingsevne) og vil som sådan være afhængig af menneskelig ånd for at være i stand til at frembringe ægte, insisterende kunst.
Computeren har fået sprog, men ikke dannelse. Det er stadigvæk mennesket som må fortælle den hvad sproget skal og kan bruges til. Men risikoen er selvfølgelig hvilke mennesker det er som kommunikere med de kunstige hjerner uden hjerter.
Sproget kan jo bruges meget forskelligt.
Dengang var kultureliten tavs
Instruktøren Stanley Kubrick ramte midten af skiven da han lavede filmen ”Rumrejsen 2001” (”A space odyssey”) som kom i 1968.
Både da han, i afsnittet ”The dawn of man” lader forhistoriske aber eksperimentere med en knogle til at slå andre knogler i stykker med, og ender med at bruge den som kølle og slå en anden abe ihjel med. Det er et spørgsmål om dannelse; Hvad kan denne genstand bruges til? Knoglen kan bruges til at knuse for eksempel byggematerialer med, men den kan også bruges til at slå ihjel med.
Sådan er det også med computerkraften. Og senere i filmen fra ungdomsoprørets gyldne år, bliver vi præsenteret for supercomputeren Hal, som er datidens svar på Co-pilot og ligeså potent og muskuløs i sin gøren og laden. Kubrick rettede et realistisk blik ind i sin fremtid. Som når kunsten og videnskaben går hånd i hånd.
Det er et spørgsmål om dannelse.
Men dengang, i 1968, og op igennem 70’ernes kriser og digitaliseringens indtog i industrisamfundet, var det ikke den intellektuelle elite, kunstnerne og direktionslaget som advarede imod computerkraften.
Der var derimod arbejdere i industrien som protesterede, og forudså en eksplosiv vækst i arbejdsløsheden.
Nogle af os husker da det ærbare typograffag kom under pres, og på ganske kort tid gik fra mange til nul, og var overtaget af den nye tids arbejdskraft: computeren.
Dengang var der, mig bekendt, ikke radikale ministre som gik i krig mod teknikken og kløede arbejderne på ryggen med en forstående og anelse medløbende hånd.
Beskeden var, at det var nye tider og alle måtte følge med. Nogle kaldte dem maskinstormere.
Meningsdannerne er maskinstormere
Siden blev til et spørgsmål om vækst (for nogle), men nu truer det funktioner i banker, på advokatkontorer og i økonomiafdelinger.
Nu er det den kreative klasse og traditionelle funktionærmiljøer som enten skal steppe op og ”følge med udviklingen” eller se i øjnene at man må pakke sig, og så sættes der for alvor strøm til debatten. Det kan de mennesker jo; udtrykke sig, læse og skrive.
Nu er det pludselig meningsdannerne selv som er blevet maskinstormerne.
Nu kan et helt nyt segment få en stemme og blande sig. Alle dem som har vanskeligt ved at læse og skrive; ordblinde, fremmed arbejdskraft og andre som af forskellige grunde ikke har tradition for at blande sig i den offentlige debat.
Nu kan AI tænde lyset i mørket og være nyttig hjælper.
Og hvis vi er rigtig gode, så giver vi forudsigelsen om det dystopiske et skub ud og hiver dets modsætning, utopien ind foran os i stedet. Det har vi bare brug for hinanden til; både de kloge hænder, den kreative klasse, de intellektuelle og politikere i flere farver.
Det er et spørgsmål om dannelse.
Ps. Jeg har selv skrevet og fået udgivet en bog for nyligt. Uden nogen form brug af AI! Just saying.
Hvad mener du?
Er kunstig intelligens en trussel mod menneskers kreativitet – eller en hjælp til, at flere kan komme til orde? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Læs mere fra Hansen
Henrik Hansen skriver klummer til Faglige Seniorer. Du kan læse andre af af Hansens klummer her.
Nu er det de kreative, der er blevet maskinstormere
Den som holder sjælen rank kan aldrig blive træl
Kærligheden er udsat for sprogligt gramseri
Det er lidt for moderne at droppe det klassiske sprog
Kapitalismen: Den sang burde droppes fra Arbejdersangbogen
I musikkens tegn: Møller, Mozart og Marielyst
10 bud, 17 mål og gode mennesker i en god verden
Er du krænket? Ikke med Arbejdersangbogen
Ny regering: Man har et standpunkt til man tager et nyt
Hvordan ser digitaliseringsstyrelsen egentlig ud?
Først publiceret: mandag 16. november 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 16. november 2026 kl. 13:11

