Klar med popcorn ved fladskærmen: Valget kommer

I skrivende stund et det blot et par dage siden, at Søren Pape stillede sig generøst til rådighed som landets statsminister. Det var ellers ikke meget, vi havde hørt til ham igennem et stykke tid.

Måske fordi han og hans rådgivere havde bemærket det særegne fænomen; jo mere tavshed, desto bedre meningsmålinger. “Ti stille, Søren. Så bliver du populær og måske statsminister.”

Den modige melding blev straks belønnet med et ordentligt gok til den blå broder Ellemann, da det viste sig, at flere af deres vælgere foretrak Pape som regeringschef.

Nu kommer næste fase i indflyvningen til Slotsholmens fineste kontor; Hvad er dit politiske projekt, Pape?

Pape Poulsen og Jarlov skyndte sig ud i solen på deres sommergruppemøde og fortalte de fremmødte journalister, at de vil spare cirka 20 milliarder på det offentlige budget.

Det var vist ikke koordineret med den blålige alliance. Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, kom straks på banen og udbad sig konkrete forslag til den konservative effektiviserings-kur.

Samme Lund Poulsen kom ellers lidt hurtigt ud fra Venstres sommerpressemøde, efter han havde stillet sig åbent til rådighed for de spørgsmål som hans formand ikke umiddelbart havde lyst til at svare på.

For eksempel om hvorvidt Inger Støjberg er et ministeremne i en eventuelt kommende, venstreledet regering. Ellemann mente ikke at det var et relevant spørgsmål og svarede derfor ikke.

Det gjorde Lund Poulsen derimod. Det anså han bestemt for at være en mulighed.

Nye venner

Støjberg har altså åbenlyst fået nye venner, efter Vermund og Messerschmidt alligevel ikke kan lide hende så godt, som de kunne, inden hun smed fodlænken og stiftede sit eget parti.

Og nu har hun også præsenteret en række kendte ansigter fra den synkende skude DF som hendes partis folketingskandidater.

De ved ikke rigtig hvilken politik de skal stå på mål for endnu. Bare at det er jysk snusfornuft, og det finansieres af midler fra ulandsbistanden.

Inger selv har nappet kredsen i Nordjylland. Der hvor den socialdemokratiske statsministerkandidat også stiller op, hvilket jo giver en rimelig sikkerhed for velbesøgte og optimalt pressedækkede kandidatmøder og -dueller i Ålborg og omegn. Den skønne by ved Limfjorden med sin nye havnechef: Thulesen Dahl.

En anelse sydligere i det jyske er der også kommet en ny kandidat.

Søren Gade har kedet sig i EU Parlamentet, og Venstre har brug for den troværdige, trinde stemmesluger i Søren Pape Poulsens område. Den solide og loyale venstremand kommer naturligvis hjem, når partiet kalder.

“Så er der to gode kandidater”, tænker Pape måske – ligesom Jakob Ellemann sagde med et anstrengt smil, da han skulle kommentere på meldingen om den konservative statsministerdrøm.

Mågernes mad og Arnes pension

Det skal blive interessant at se, hvad valgtes store tema bliver.

Vil vi opleve ideologiske sværdslag om de virkelig vigtige og tunge udfordringer som for eksempel den demografiske udvikling – som i den grad truer velfærdssamfundet – og klimakrisen, som truer det hele?

Vil der blive diskuteret kultur og public service? Krigen i Europa og udvidelsen af Nato? Fiskekvoter og Arne-pension?

Eller er det minkavlernes minder om tilforne farme og mågernes mad, som kommer til at afgøre rigets tilstand og ledelse i den kommende valgperiode?

Så flinke, de pludselig er

Hvornår valget kommer ved kun Mette Frederiksen, selvom den radikale Sofie gerne vil bestemme. Eller måske rettere; se ud som om hun bestemmer. Man skal vist være radikal for at forstå den strategi og taktik.

Men det er bemærkelsesværdigt at se, hvor flinke Sofie og Lars pludselig er blevet overfor hinanden. Løkke’s moderate kan jo komme i en gunstig position efter valget, hvis han holder sig gode venner med de andre udbrydere fra venstre.

Jo, det er ganske vist mange år siden at de radikale voksede ud af Danmarks Liberale Parti. Men i bund og grund er både Radikale Venstre og Moderaterne partier, som hviler på en liberal ideologi. Dog begge belastet af trangen til at fylde midten ud i dansk politik.

Stemningen på rød stue

Det er Mette’s afgørelse hvornår valget kommer, og hun har vist nok at tænke på lige nu. Ikke så meget om stemningen på rød stue. Den er ligesom lidt bedre og mere harmonisk der end inde på blå. Men derimod på hendes personlige image, som dagligt beklikkes af både politiske modstandere og medier.

Hun skal lige have overbevist vælgerne om, at hun slet ikke er så stramt styrende, som de siger – og så alligevel kan være en handlekraftig og beslutsom leder.

Og så får hun jo travlt med at deltage i Hendes Majestæt Dronningen’s udsatte fejringer af regentjubilæum og rund fødselsdag i løbet af september. Det kan hverken politikerne eller vælgerne være bekendt at forstyrre.

Popcorn klar foran fladskærmen

Så mon ikke vi kommer ind i ugen efter Folketingets åbning i oktober før hun bringer den særlige meddelelse fra folketingets talerstol.

Ikke fordi at Sofie Carsten Nielsen gerne vil have det. Men fordi valget skal afholdes senest grundlovsdag 2023, og det kommende forår er ikke valgegnet. Det er fyldt med lønstrukturkommisioner og risiko for nødvendige regeringsindgreb i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Jeg vil fintune fladskærmen og holde popcorn klar. Det bliver århundredets valg.

Ikke bare valgkampen. Den er jo allerede i gang. Men ikke mindst den regeringsdannende proces, når vi vælgere har dumpet den lange seddel med ikke mindre end 15 partier ned i stemmeurnen.

Godt valg.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Hvilke emner mener du bør være de vigtigste at debattere i valgkampen?

Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

 

 

 

Først publiceret: fredag 19. august 2022
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 4. oktober 2022 kl. 14:09