Peter Lautrup-Larsen: Finanslov uden gratis gaver

For fire årtier siden jublede den daværende konservative statsminister Poul Schlüter over dansk økonomi med sætningen: ”Det går ufatteligt godt”.

Det skulle han aldrig have sagt. Han burde i stedet have advaret med: ”Det går FOR godt”. Praleriet ramte ham som en boomerang, da hans regering blev tvunget til den såkaldte kartoffelkur med afgift på renter af gæld på forbrug, der skulle begrænse danskernes købelyst. Det var mere end manges fatteevne kunne kapere.

Schlüter var nødt til populært sagt at stramme danskernes livrem ind. Alternativet at lade hjulene snurre lystigt videre var værre. Det ville få priserne til at galoppere – altså inflationen – og tvinge Nationalbanken til at øge renten for at dæmpe dem, selv om boligejerne så ville gispe. Det var trods alt værre end kartoffelkuren. Men Schlüters og De Konservatives nedtur hos vælgerne begyndte her, da fortællingen om det ufattelige ikke holdt.

I dag sidder SSFMR-regeringen i en tilsvarende klemme.

Økonomien er bundsolid, selv om dens forslag til finanslov opererer med et underskud på grænsen af det tilladte i EU’s fælles regler for økonomisk ansvarlighed, der i Danmark er nedfældet i den såkaldte budgetlov. Det påvirker ikke den danske kreditværdighed. Alligevel skal regeringen passe på.

Regeringen og dens parlamentariske grundlag kunne godt som en gave til danskerne forære os de 17 milliarder kroner, det koster at sænke fødevaremomsen og fjerne den på frugt og grønt. Vi går ikke statsbankerot af den grund. Men foruden vrøvl med EU vil det betyde, at nationaløkonomien vælter i en overophedning af privatforbruget, der som i Schlüters tid risikerer at æde lettelserne op i inflation og rentestigninger. Så det gør regeringen ikke.

Socialdemokratiets finansminister Peter Hummelgaard sætter i stedet tæring efter næring og finder finansiering krone for krone et andet sted i budgettet til nye udgiftskrævende forslag.

Godt nok vokser det såkaldte råderum måned efter måned, fordi danskerne arbejder mere og længere inden pensionsalderen. Men selv de flere penge i statskassen herfra skal bruges varsomt. Finansloven er uden gratis gaver. Det meste kommer med en regning.

Fodre hunden

Vi får derfor ikke mange flere kroner mellem hænderne, når priserne falder med lavere moms. Regeringen vil således fastfryse forskellige beløbsgrænser i skattesystemet – herunder personfradraget – så den indbyggede skattebesparelse ikke pr. automatik følger lønudviklingen.

Den henter ind på gyngerne, hvad den bruger på karrusellen til lavere priser.

De blå partier har allerede døbt denne måde at finansiere momssænkningen på som ”snigerskatten”. I stedet foreslår de helt at opgive den lavere moms og i stedet bruge milliarderne på at hæve bundfradraget, før vi begynder at betale skat, så vi på den måde får råd til mere.

Meningsmålinger viser med al tydelighed, at de blå har fat i noget. I hvert fald hos vælgerne. Langt flere danskere foretrækker at få flere penge på kontoen i en egentlig skattelettelse end at betale lidt mindre i supermarkedet, hvor øget administration formentlig tager noget af den lavere moms på priserne.

Men vi mangler at høre, hvordan de blå partier forestiller sig at skaffe pengene til deres fælles udgave af en skattelettelse. De står nemlig over for samme udfordring som regeringen. Det går ikke bare at sprøjte milliarderne ud i samfundsøkonomien. Danskerne kommer selv til at betale for lavere skat på blå maner – blot på anden vis. Det kan være meningsmålingerne så anderledes ud, hvis det stod klart for alle.

På krigsstien

Det er ikke kun et politisk argument. De økonomiske vismænd og Nationalbanken er allerede på krigsstien med advarsler, når det gælder regeringens forslag til finanslov. Den er i deres optik for dyr en gavebod.

Regeringen skulle snarere spare. Milliardinvesteringerne i forsvar, velfærd, check til pensionister, lavere tandlægeregninger og skattelettelser presser i deres regneark inflationen i vejret.

Den økonomiske realitet kan ingen løbe fra. Lige nu balancerer den på en knivsæg og der skal ikke gå meget galt.

Det kan godt være, at den nuværende regering ikke som den forrige har behov for at afskaffe Store Bededag for at holde sammen på det hele. Men tilsvarende upopulære, men nødvendige beslutninger ligger stadig lige under den politiske overflade. Som i Schlüters tid.

Først publiceret: mandag 2. november 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 2. november 2026 kl. 11:08