Peter Lautrup-Larsen: Her er det, der afgør dansk politik

Konstateringen er gentaget mange gange også om dansk politik, siden ordene faldt. Alligevel er de ikke fortærskede.

Den for længst afdøde britiske premierminister Harold Macmillan ramte hovedet på sømmet, da han blev spurgt om, hvad der var vanskeligst for en politiker at håndtere. Svaret: ”Begivenheder, min ven.”

”Begivenheder” gælder nærmest til evig tid. Overalt og ikke kun i Storbritannien. En regering bliver ikke kun målt på sin politik.

Succes eller fiasko afhænger i nok så høj grad af, hvordan den klarer det uventede.

Det er der, lederskabet for alvor er til eksamen.

Ældrereform væltet af giftigt jord

Bare tænk på Mette Frederiksens statsministertid. Både i den socialdemokratiske regering fra 2019-22 og den nuværende SVM-regering.

Corona, Ukrainekrig og Gaza for blot at nævne nogle af de helt store begivenheder, der fuldstændig ændrede også den indenrigspolitiske dagsorden.

Eller tag den ældrereform, der først blev præsenteret for en uge siden efter at have ventet en måned på at blive offentliggjort. Det planlagte startskud i statsministerens nytårstale måtte vige for Dronning Margrethes historiske farvel til tronen og kåringen af Kong Frederik X.

Helt uventet.

Ikke nok med det. Ældrereformen må trods sit ambitiøse indhold og store ord som ”paradigmeskift” slås med et jordskred ved Randers om overskrifterne i medierne.

Hele skandalen om Nordic Waste er endnu en begivenhed, der griber forstyrrende ind i regeringens planer om lancering af dens måske vigtigste politiske sag i regeringsgrundlaget.

Listen er endnu længere.

Koranlov, FE-sag, som ikke kom for domstolene og senest erstatningen til minkavlerne, som bliver seks milliarder dyrere og runder de 30 milliarder.

Alt sammen noget, der ikke er foldet ud i SVM-flertallets fælles regeringsgrundlag fra december 2022, som de færreste husker meget af, fordi begivenhederne har stjålet billedet.

Det oprindelige politiske budskab om nødvendigheden af en flertalsregering i krisernes tegn fortoner sig i glemslens tåger.

Dertil kommer personsagerne. Nye Borgerliges partistifter, Pernille Vermund, skifter til Liberal Alliance, men hvorvidt, hendes tidligere parti kan overleve, forsætter som en føljeton.

Det var ikke lige planen

Moderaterne har sendt to folketingsmedlemmer ud i løsgængeri for ikke at leve op til partiets opfattelse af moral, så regeringsflertallet vakler om ikke i praksis så på papiret.

Oven i det og i sidste ende vigtigst blev Venstres nu tidligere formand, Jakob Ellemann-Jensen, ramt af stress, tog orlov og endte med at vinke farvel til politik.

Det var ikke lige planen, da han for 14 måneder siden på Marienborg forhandlede arbejdsfællesskabet på plads med Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen.

Svaret blæser i vinden

Endelig er der det, som måske og måske ikke ender som den største begivenhed i 2024. Nemlig statsministeren selv og hendes planer for fremtiden.

Vi fik en forsmag sidste sommer.

Forlydenderne om Mette Frederiksens muligheder for at blive NATO-generalsekretær tog al opmærksomhed og udløste noget, som lignede en magtkamp i den socialdemokratiske folketingsgruppe om hvem, der skulle afløse hende både som partiformand og statsminister.

Finansminister Nicolai Wammen eller justitsminister Peter Hummelgaard?

Svaret blæser stadig i vinden, selv om de fleste tror mest på førstnævnte.

Brandvarmt emne

Forude venter nye begivenheder, som formentlig udløser det hele igen. Nu ikke NATO, men EU-poster, der skal fordeles til efteråret.

Formanden for EU-rådet, den såkaldte EU-præsident, er i spil.

Det samme er formanden for EU-kommissionen og Danmark skal have ny EU-kommissær. Mette Frederiksens navn er igen brandvarmt især som EU-præsident.

Spiser brød til

Foreløbig spiser de fleste brød til. Sidste sommers mavelanding efter de opgejlede forventninger til hende på NATO-posten råber ikke på en gentagelse ved endnu en gang at udnævne hende til favorit nu til EU. Men det er herhjemme og kun indtil videre.

Selv anerkendte internationale medier har ikke samme forbehold.

Den danske statsminister er med i spekulationerne trods hendes egen garanti sidste år efter NATO-rygterne med et nej til alle fremtidige tilbud. Det er der ikke mange, som tager seriøst.

Det ligner et dacapo, hvor regeringen og dansk politik i august og september ligger død i ugevis, inden spændingen bliver udløst.

Det venter forude

Forude venter også to valg inden det næste folketingsvalg, som SVM-regeringen formentlig lige nu trækker længst muligt til eftersommeren 2026.

Men EU-parlamentsvalget til juni i år bliver nok især for Venstre en øretæve og så oplever vi givet et gentaget baglandspres på partiets nye formandskab for at ændre politisk kurs inden kommunalvalget i november 2025.  Selv regeringstoppen erkender i fortrolige samtaler, at de vigtigste politiske resultater kun har 2024 til at komme i hus.

Næste år vil blive en lang kommunal valgkamp, som så bliver afløst af én til, mens Folketingets medlemmer venter på, at statsministeren officielt bimler med valgklokken for dem. Det giver sjældent plads til nødvendige, men upopulære beslutninger.

Den ideelle verden

I den ideelle politiske verden bedømmer vælgerne regeringen på dens politik.

Hvordan den håndterer økonomien. Hvordan den fører ældrereformen ud i livet og efterfølgende forsætter med at ændre velfærdsstaten til et velfærdssamfund.

Hvordan den svarer på udfordringerne fra klimakrisen og får landbruget omlagt til en produktion med mindre udledning af drivhusgasser og hvordan den får skaffet den nødvendige arbejdskraft til det hele.

Og alt det andet. Regeringsgrundlaget er på 63 sider.

Begivenheder afgør dansk politik

Men det gør vælgerne bare ikke kun.

De belønner snarere handlekraft og håndtering af begivenhederne end det daglige politiske slid for resultater. I hvert fald mange af dem og nok til at afgøre valgene.

Harold Macmillan havde ret. Foreløbig er SVM-regeringen dumpet i meningsmålingerne med historisk ringe tal. Men hvem ved? Forude venter ikke kun vanskeligheder og udfordringer, men også nye muligheder.

Begivenheder, begivenheder, begivenheder. Det er dem, som afgør dansk politik.

Først publiceret: fredag 2. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret fredag 2. februar 2024 kl. 10:57