Peter Lautrup-Larsen: Hvad gør Troels Lund Poulsen?
Hensynet til regeringsfællesskabet vil ikke forhindre en benhård valgkamp mellem Socialdemokratiet og Venstre op til kommunalvalget næste år.
Senest opdateret: mandag 8. april 2024
Spørgsmålet bliver næppe besvaret i år. Alligevel dominerer det baggrundssnakken, når man som denne politiske analytiker drikker en kop kaffe, spiser frokost eller nyder en fyraftensøl med centrale aktører på Christiansborg. Hvad gør Troels Lund Poulsen?
De fleste er enige om, at den nye Venstre-formand er kommet godt fra land. Hovedparten af meningsmålingerne har rettet sig, selv om en vælgertilslutning på kun lidt over 10 procent i de bedste af dem stadig varsler et katastrofevalg for hans parti.
Situationen bliver ikke meget nemmere af, at forgængeren som formand, Jakob Ellemann-Jensens sidste forsøg på at skabe ro i partiet allerede er ved at gå op i limningen.
Peter Lautrup-Larsen
Peter Lautrup-Larsen har 40 år bag sig på Christiansborg. I 1980’erne som pressechef/spindoktor hos De Radikale. Derefter skrivende journalist og blandt andet politisk redaktør på De 3 Stiftstidender/JydskeVestkysten. De seneste 20 år som politisk reporter og analytiker på TV2.
Han har stadig rekorden for flest gange at have vundet konkurrencen som ”Ûberbesserwisser” i det populære politiske program Besserwisserne på TV2/News, hvor han derfor er udnævnt som ”Æresbesserwisser”.
Peter Lautrup-Larsen gik på pension efter som sidste opgave på TV2 at have dækket Rigsretssagen mod Inger Støjberg.
Han holder nu foredrag om aktuel politik eller om de 40 år med anekdoter om begivenheder og personer ”Fra Schlüter til Støjberg”.
Du kan få Peter Lautrup-Larsen og andre ud til foredrag i din klub eller forening gennem Faglige Seniorer.
Den såkaldt grønne trepart med Danmarks Naturfredningsforening på den ene langside af forhandlingsbordet og Landbrug & Fødevarer på den anden med regeringen for bordenden bliver næppe der, hvor man finder et fredsommeligt fælles svar på C02-afgifter og landbrugets bidrag til at nedbringe de klimaskadelige drivhusgasser.
Den skrappeste model
Slagsmålet er allerede i gang, som var det blandt partierne på Christiansborg.
Den grønne trepart ender næppe med et resultat i fordragelighed, der samtidig skaber ro i Venstre mellem by og land. Partiets situation bliver ikke lettere af, at statsminister Mette Frederiksen er under pres.
TV2 har ringet rundt til hendes socialdemokratiske bagland af borgmestre og hovedbestyrelsesmedlemmer og uanset kun en tredjedel svarer tilbage, så er stemningen ikke til, at statsministeren giver Venstre den længste snor.
Hovedparten mener nemlig, at hun skal sætte regeringsfællesskabet på spil ved at kræve, at treparten ender med den skrappeste af de tre modeller, som ligger på forhandlingsbordet. Den med den højeste C02-afgift og tab af flest arbejdspladser i landbruget, men som når klimamålet hurtigst.
Det kan Venstre og Troels Lund Poulsen vanskeligt leve med, selv om statskassen kompenserer med milliarder og provenuet fra afgiften føres tilbage til landbruget. Forude venter splid i regeringen og nyt baglandsoprør i hans parti.
Det kan ende i hvad som helst, men én ting er stensikker. Venstre får den ringest mulige begyndelse på valget til Europa-Parlamentet 9. juni, hvor en valgkatastrofe allerede lurer.
Ved spørgsmålet igen
Så er vi ved det indledende spørgsmål igen. Hvad gør Troels Lund Poulsen?
I første omgang næppe noget drastisk og alarmerende internt i regeringen. EU-valgnederlaget er ventet og med tanke på, at EU-parlamentets betydning er vanvittigt undervurderet i vælgernes bevidsthed, så lever Venstres nye formandskab nok med det.
Helt anderledes er det derimod med det næste valg i horisonten. Venstre tåler ikke en tilsvarende tilbagegang ved kommunalvalget 18. november næste år.
Der er længe til, men Troels Lund Poulsens partifæller taler allerede om det. For mange i Venstre er antallet af borgmesterposter nok så vigtigt eller måske endda vigtigere end antallet af mandater i Folketinget. Partiet er andet og mere end blot Christiansborg.
Forventningen hos Troels Lund Poulsens tidligere venner i blå blok og frygten i regeringspartierne er tydeligvis, at han med udsigten til et valgnederlag til den tid er nødt til ”at gøre et eller andet” længe inden, hvis han skal leve op til forgængerens manende ord ”Venstre i egen ret”.
Hvad så ”et eller andet” end er.
Socialdemokraterne og Moderaterne er ikke lige frem i meningsmålingerne på et niveau, som vil få dem til at give Troels Lund Poulsen plads til at profilere sig på deres bekostning.
Stå frit
De færreste tror, at Venstre-formanden allerede nu er tæt på at forlade regeringen i utide. Så vil nederlaget alligevel være for stort.
Men udelukke, at det sker, kan man heller ikke.
I hvert fald er der ikke mange om overhovedet nogen, som i dag tror på, at Troels Lund Poulsen går til folketingsvalg om nok først et par år sammen med de to øvrige regeringspartier for at få vælgernes opbakning til, at SVM-regeringen forsætter med Mette Frederiksen som statsminister. Han vil stå frit.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Hensynet til regeringsfællesskabet vil ikke forhindre en benhård valgkamp mellem Socialdemokratiet og Venstre op til kommunalvalget næste år.
Selv meget fremtrædende regeringspolitikere frygter derfor, at de kun har i år – altså resten af 2024 – til at opnå resultater og gennemføre de fælles forslag i regeringsgrundlaget fra december 2022.
Selv om folketingsvalget formentlig ikke kommer før det sene forår 2026, så begynder valgkampen allerede næste år. Kommunevalg går direkte over i ny valgkamp nu til Folketinget.
Troels Lund Poulsen er næppe i en position, hvor han kan leve med, at nye omdiskuterede aftaler på Christiansborg til den tid bruges mod Venstre lokalt. Så hellere ingen.
Læs Peter Lautrup-Larsens klummer
Peter Lautrup-Larsens skriver klummer med politiske analyser for Faglige Seniorer. Læs tidligere klummer her:
Trumps udtalelser kan blive Mettes comeback
Hvem vil være blå statsminister?
SVM-regeringen må overveje at genindføre Store Bededag
Om EU-valget: Partiledernes valgkamp
Her er det, der afgør dansk politik
Vanopslagh som statsminister er vitterligt vås
Danskerne har ikke taget regeringen til sig
Historisk løft af velfærden eller nedskæring?
Tidlig bogstavleg udstiller regeringen
Tiden går: Når regeringen det, den vil?
Kan statsministeren få ånden tilbage i flasken?
Rygterne om Mette, Løkke og Ellemann
Mettes regering udfordrer velfærden
Hvem er Mettes modkandidat til statsministerposten
Ny virkelighed i dansk politik
Alle må forholde sig til Løkke
Valgkamp på den politiske midte
Politisk drama i tre akter venter forude
Statsministeren kan stadig handle – og overraske
3 bud på, hvornår valget kommer
Den sædvanlige EU-historie – og dog
Først publiceret: mandag 4. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 8. april 2024 kl. 11:25