Peter Lautrup-Larsen: Når regeringen det, den vil?

Tiden går. Klokken slår. Efter statsminister Mette Frederiksen tirsdag blæste en ny politisk sæson i gang med sin åbningstale, står spørgsmålet forsat tilbage: Kan regeringen stadig nå det, den vil?

Både for at løse de problemer, der var en del af begrundelsen for at danne flertalsregeringen hen over den politiske midte.

Og ikke mindre vigtigt for politikere, der gerne vil vinde næste valg: På en sådan måde, at det gør indtryk på vælgerne og vender den negative stemning mod de tre regeringspartier i katastrofale meningsmålinger. Det tager tid, selv om der nok er små tre år til næste folketingsvalg.

Tirsdagens åbningstale gav kun en del af svaret.

Krig og trepartsforhandlinger

Krigen i Ukraine dominerer forsat sikkerhedspolitisk og økonomisk. Klimaindgreb mod landbruget gennem en CO2-afgift afventer stadig et nedsat ekspertudvalg, mens Venstre er ved at gå op i limningen i interne uenigheder.

Spørgsmålet om velfærd eller skattelettelser bliver først for alvor besvaret, når regeringen senere på efteråret offentliggør sin 2030-plan.

Lønforhøjelse til udvalgte grupper af offentligt ansatte er en armlægning i trepartsforhandlinger og SVM-regeringens stort anlagte ambition om at forandre den danske velfærdsstat til et velfærdssamfund er knap nok begyndt.

Det sidste sandsynligvis, fordi det er nemmere sagt end gjort.

Frisættelse

Forandringen har allerede fået sin egen overskrift, når regeringen taler om ”frisættelse”. I åbningstalen koncentrerede Mette Frederiksen sig om folkeskolen. Den skal sættes fri.

Det er her ledelse og lærere nu slipper for snærende rammer med mindre forældrepres og kontrol for i stedet at få mere tid til det egentlige, nemlig at undervise eleverne med autoritet.

Med Mette Frederiksens ord: ”Klasseværelset skal tilbage til læreren”. Ni ud af ti læringsmål skal skrottes. Ambitionen kan der siges meget godt om. Alt for mange forlader folkeskolen uden at have fået ret meget ud af de ni års skolegang.

Ingen detaljer om de ældre

Derimod nævnte statsministeren kun i en enkelt sætning som led i en længere gennemgang af kommende initiativer, at SVM-partierne vil opfylde løftet i regeringsgrundlaget om at tage fat på ældreområdet som noget af det første i forandringen fra velfærdsstat til velfærdssamfund.

Men uden at gå i detaljer. Det er ellers her, at Mette Frederiksen har talt om at starte forfra på et blankt stykke papir. Mindre bureaukrati skal gøre såkaldte ”kolde hænder” til ”varme” i tillid til, at det ansatte plejepersonale godt kan selv.

Det kommer næsten til at tage yderligere et halvt år til den anden halvdel af februar 2024, før Moderaternes ældreminister Mette Kierkgaard fremsætter sit lovforslag med den nøgterne titel ”Lov om ældrepleje og omsorg m.v.”

For at citere den skriftlige del af åbningstalen, det såkaldte lovkatalog:

”Lovforslaget fremsættes som led i regeringens ønske om at gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som skal starte på ældreområdet. Lovforslaget har bl.a. til formål at indføre en ny ældrelov med få klare værdier, der skaber bedre rammer for en alderdom med livsglæde og tid til nærvær og omsorg frem for skemaer og minuttyrrani”.

Nu ligner en ny ældrelov i stedet for ord i åbningstalen et afsnit af statsministerens nytårstale. Men tiden går. Klokken slår.

Udfordrer oppositionen

Det ambitiøse regeringsprogram udfordrer også oppositionen. Skal de ni partier uden om regeringen prøve at få indflydelse eller foretrækker de med korslagte arme at lade SVM-flertallet være alene om at gennemføre regeringens egne forslag?

Taktikken vil nok være forskellig fra parti til parti og fra sag til sag og især på områder, hvor bindinger fra tidligere forlig kræver deres medvirken. Ikke mindst folkeskoleforliget.

Signalerne fra regeringen er tydeligvis mere samarbejdsvillige end i ugerne efter, den var dannet for snart et år siden, hvor SVM-flertallet pustede sig op. Ikke mindst, da den kædede afskaffelsen af store bededag sammen med adgangen til at forhandle et nyt forsvarsforlig.

Regeringen kom på bedre tanker dengang og lige nu ser det da heller ikke ud til, at den vil tromle hen over et stort mindretal.

Vælgersmæk

I horisonten lurer dog et vælgersmæk til de to største regeringspartier, Socialdemokratiet og Venstre, når de til sommer næste år møder vælgerne til EU-parlamentsvalg og i efteråret 2025 efter kommunalvalget skal prøve at forsvare deres mange borgmesterposter og positionen som de to store kommunalpartier.

Der er længe til og statsministeren får rig lejlighed til at tale stemningen op hos vælgerne. Tirsdagens åbningstale var kun SVM-regeringens første.

Forsættelse følger, selv om tiden går.

Først publiceret: tirsdag 3. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:37