Peter Lautrup-Larsen: Partierne tænker ud af boksen
Folkeafstemninger bliver oppositionens svar, hvis regeringen ikke som lovet tænker i samarbejde, men udnytter sine mandater i noget, der ligner et spinkelt flertalsdiktatur.
Senest opdateret: mandag 2. januar 2023
Muligheden er der. Foreløbig taler kun Nye Borgerliges Pernille Vermund og Enhedslistens Mai Villadsen om det.
Men flere partier kan komme til, så folkeafstemninger bliver oppositionens svar, hvis regeringen ikke som lovet tænker i samarbejde, men udnytter sine mandater i noget, der ligner et spinkelt flertalsdiktatur.
Vi har i hvert fald fået en ny politisk virkelighed med regeringen over midten, der kan gå selv, hvis den vil.
Peter Lautrup-Larsen
Peter Lautrup-Larsen har 40 år bag sig på Christiansborg. I 1980’erne som pressechef/spindoktor hos De Radikale. Derefter skrivende journalist og blandt andet politisk redaktør på De 3 Stiftstidender/JydskeVestkysten. De seneste 20 år som politisk reporter og analytiker på TV2.
Han har stadig rekorden for flest gange at have vundet konkurrencen som ”Ûberbesserwisser” i det populære politiske program Besserwisserne på TV2/News, hvor han derfor er udnævnt som ”Æresbesserwisser”.
Peter Lautrup-Larsen gik på pension efter som sidste opgave på TV2 at have dækket Rigsretssagen mod Inger Støjberg.
Han holder nu foredrag om aktuel politik eller om de 40 år med anekdoter om begivenheder og personer ”Fra Schlüter til Støjberg”.
Du kan få Peter Lautrup-Larsen og andre ud til foredrag i din klub eller forening gennem Faglige Seniorer.
Blokpolitikken er død og spillereglerne på Christiansborg er ændret. Partierne tænker ud af boksen, som det hedder, når situationen kræver nyt og utraditionelt.
Det er der, at grundloven åbner muligheder, som også Mette Frederiksen må tage hensyn til. Tilstrækkelig mange mandater på begge side af regeringen skal være enige; den ene side er ikke nok, men runder de 60, så kan Folketinget kræve en ny lov til folkeafstemning.
Der er ganske vist massevis af undtagelser om skat, finanslov og ekspropriation, hvor det ikke lader sig gøre, men selv om Danmark ikke er Schweiz, kan truslen om folkeafstemning få en stejl regering til at gå på kompromis. Det synes at være sådan, de to partiledere tænker.
Forlig og aftaler binder
Der er vi ikke endnu. Slet ikke. Og selv om statsministerens nytårstale var blottet for egentlige nyheder, så er hendes hovedoverskrift stadig samarbejde. Oppositionens utilfredshed med Mette Frederiksens nytårsforsæt var mere det, hun IKKE sagde end talen i sig selv.
Der var ikke meget af det sagte, mange kunne være utilfredse med. Den provokerede i hvert fald ikke på nye områder, som ikke allerede er en del af debatten oven på regeringsdannelsen.
På mange områder giver det sig selv. Der er forlig og aftaler, som binder de tre regeringspartier til enighed med de øvrige forligspartier på de konkrete områder, hvis den søger ændringer. Det gælder forsvaret og Arne- og seniorpension for at nævne noget.
Løseligt anslået er 70 punkter af regeringsgrundlaget forslag på områder, der er forligs- eller aftalebelagt.
Og det giver flere partier som Dansk Folkeparti en væsentlig mulighed for at gøre sin indflydelse gældende med den synlighed, der er indlysende nødvendig for et kriseramt parti på et vælgermæssigt lavpunkt.
Men det sætter dem selvfølgelig også under pres for at spille med.
Ikke krigserklæring
Tag derimod regeringens forslag om at sløjfe Store Bededag som helligdag. Det hører til den lille tredjedel af regeringsgrundlaget, som de tre partier kan gennemføre alene. Her står den tilsyneladende fast.
Anderledes kan man næppe opfatte det, når Mette Frederiksen tager det med i sin nytårstale som en del af opsangen til danskerne om, at alle må yde mere. Nu er det noget, som regeringen for alvor bliver målt og vejet på. På den led er en nytårstale tungere end selv et regeringsgrundlag.
Mon ikke truslen om folkeafstemning om stort og småt er stærkere end udførelsen.
En krigserklæring er så meget sagt. Og det ender næppe i en folkeafstemning, selv om Pernille Vermund truer med at samle de nødvendige 60 mandater. Der er andre områder trods alt mere velegnede, hvis Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen mod forventning bliver sig selv nok.
Mon ikke truslen om folkeafstemning om stort og småt er stærkere end udførelsen. Mere sandsynligt er det, at forslaget om at sløjfe en helligdag indgår i en studehandel i en politisk forhandling. Trods statsministerens nytårsord er det at opgive forslaget et godt kort som en slags morgengave til fagbevægelsen, hvis det bliver nødvendigt med et lovindgreb efter et sammenbrud i forårets overenskomstforhandlinger.
Det vil også gøre det lettere for regeringen at få et bredere parlamentarisk grundlag bag et indgreb end blot de tre regeringspartier, hvis Store Bededag bliver fredet senest til den tid.
Et symbol
Lige nu er det imidlertid symbolet på, at Mette Frederiksen og Co. har muskelkraft og tilsyneladende insisterer på at bruge sit flertal, hvis andre partier kræver for meget.
Bare spørg De Radikale. Det var højtlæsning fra den politiske lærebog, da det decimerede midterparti under regeringsforhandlingernes sidste dage smerteligt erfarede, at det var så som så med mellemhandlerafgiften, når partiets mandater ikke var nødvendige i regnestykket.
Der er jo en grund til, at statsministeren brugte mere end 40 dage på at danne sin brede flertalsregering over midten.
Det kommer andre partier også til at forstå, selv om trepartiregeringen givet gerne ser ikke kun De Radikale, men også især Konservative og SF bag de kommende års lovgivning.
Der er jo en grund til, at statsministeren brugte mere end 40 dage på at danne sin brede flertalsregering over midten. Det var ikke en ørkenvandring for at få syndernes forladelse, men for med hendes egne ord at danne en regering, som kan handle hurtigt og med handlekraft.
Hensigten er ikke, der skal gå politik i tingene i lange forhandlinger med andre partier, når først regeringen er enig med sig selv på vigtige områder, der råber på løsninger.
Køreplan
Den næste måned er det derfor mindre interessant, hvad partierne uden for regeringen foreslår af konkrete krav, der ikke bare er gold kritik. Eller, hvad de siger nej til.
Få mail med nyheder om seniorpolitik
Du skal ikke vente!
Få nyheden i din mailboks med det samme, når der er breaking om senior- og ældrepolitik.
Faglige Seniorers redaktion følger med og giver dig besked, når det sker.
Så er du altid opdateret.
Den køreplan, som regeringens ledelse med de tre partiledere samt de økonomiske ministre, Nicolai Wammen og Troels Lund Poulsen, nu strikker sammen, bliver derimod langt mere spændende og afgørende for det næste politiske halvår.
Hvordan prioriterer den? Hvad kommer først i det omfattende regeringsgrundlag?
Det kan godt være, at forslaget om at sløjfe store bededag fylder meget i den offentlige debat, men det er og bliver kun en detalje i de regneark, der helst skal få milliarderne til at passe, når regeringen forsøger at bekæmpe inflation og den stigende arbejdsløshed, Mette Frederiksen allerede varslede i sin nytårstale.
Til den tid er Folketingets øvrige partier formentlig i arbejdstøjet.
Men det kræver naturligvis, at de accepterer den nye politiske virkelighed og ikke spekulerer så meget på, hvordan de kan spænde ben.
Læs Peter Lautrup-Larsens klummer
Peter Lautrup-Larsens skriver klummer med politiske analyser for Faglige Seniorer. Læs tidligere klummer her:
Hvem vil være blå statsminister?
SVM-regeringen må overveje at genindføre Store Bededag
Om EU-valget: Partiledernes valgkamp
Her er det, der afgør dansk politik
Vanopslagh som statsminister er vitterligt vås
Danskerne har ikke taget regeringen til sig
Historisk løft af velfærden eller nedskæring?
Tidlig bogstavleg udstiller regeringen
Tiden går: Når regeringen det, den vil?
Kan statsministeren få ånden tilbage i flasken?
Rygterne om Mette, Løkke og Ellemann
Mettes regering udfordrer velfærden
Hvem er Mettes modkandidat til statsministerposten
Ny virkelighed i dansk politik
Alle må forholde sig til Løkke
Valgkamp på den politiske midte
Politisk drama i tre akter venter forude
Statsministeren kan stadig handle - og overraske
3 bud på, hvornår valget kommer
Den sædvanlige EU-historie - og dog
Først publiceret: mandag 2. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 2. januar 2023 kl. 15:39