Der er gået partipolitik ikke kun i Arne-pension, men også i sundheds- og ældrepolitikken. Konturerne af de store temaer i en kommende valgkamp tegner sig allerede for statsminister Mette Frederiksen. Pressefoto.

Peter Lautrup-Larsen: Mette Frederiksen skynder sig langsomt

Kommissioner og arbejdsgrupper er for tiden regeringens foretrukne arbejdsmetode, skriver Faglige Seniorers politiske kommentator Peter Lautrup-Larsen om udspillene til ny ældrelov og sundhedsreform.

Senest opdateret: mandag 11. april 2022

Et af de første gode råd til en nyansat tv-journalist er altid: ”Ikke for mange tal i dine indslag”. Nogle gange er tal alligevel ikke til at komme uden om. I regeringens udspil til ny sundhedsreform fortæller et eneste tal i virkeligheden hele historien.

21.000. Så mange forgæves rekrutteringer var der alene sidste år fra marts til august, hvis man tæller sygeplejersker-, sosu-assistenter- og hjælpere sammen. Næsten hvert andet jobopslag var forgæves. Ifølge regeringens egne tal.

Peter Lautrup-Larsen

Peter Lautrup-Larsen har 40 år bag sig på Christiansborg. I 1980’erne som pressechef/spindoktor hos De Radikale. Derefter skrivende journalist og blandt andet politisk redaktør på De 3 Stiftstidender/JydskeVestkysten. De seneste 20 år som politisk reporter og analytiker på TV2.

Han har stadig rekorden for flest gange at have vundet konkurrencen som ”Ûberbesserwisser” i det populære politiske program Besserwisserne på TV2/News, hvor han derfor er udnævnt som ”Æresbesserwisser”.

Peter Lautrup-Larsen gik på pension ved årsskiftet efter som sidste opgave på TV2 at have dækket Rigsretssagen mod Inger Støjberg. Han holder nu foredrag om aktuel politik eller om de 40 år med anekdoter om begivenheder og personer ”Fra Schlüter til Støjberg”.

Du kan få Peter Lautrup-Larsen og andre ud til foredrag i din klub eller forening gennem Faglige Seniorer.

Læs mere HER.

Nye supersygehuse og bedre samarbejde mellem dem, regioner og kommuner er alt sammen nærmest teori, hvis personalet mangler. Regeringens udspil fra forrige tirsdag har da også personalemanglen med som en udfordring, der blinker alarmerende rødt.

Præsentationen og modtagelsen viser, at trods Putins skændige krig i Ukraine, milliarder til forsvaret og en folkeafstemning om at ophæve forsvarsforbeholdet 1. juni, så trænger andre mere nære problemer sig stadig på.

Foreløbig skynder regeringen sig langsomt. Det kan godt være, at oppositionen og eksperter kritiserer den for ikke at komme i gang, men nu er det overladt til en kommission at finde løsninger. Sygeplejersker skal kunne overtage lægernes mere rutineprægede opgaver og sosu-assistenter skal så ind der, hvor en sygeplejerske nok ikke er nødvendig. Og i øvrigt skal læger i turnusordning for at blive praktiserende med tvang ud de steder, hvor der er lægemangel. Når Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup kalder udspillet ”en tynd kop te”, er regeringens svar ”giv den nu tid til at trække længere”.

Egentlig var Mette Frederiksens køreplan, at udspillet til sundhedsreform først skulle komme næste år. Men efter coronakrise og sygeplejerskekonflikt er presset på ventelisterne for stort. Alle havde opfattelsen af, at reformen allerede lå parat i sundhedsminister Magnus Heunickes skuffe, og så kunne statsministeren naturligvis ikke holde til at vente.

Brostrøm skal modbevise

Nu bliver det op til Sundhedsstyrelsens chef Søren Brostrøm at modbevise det, som kritikerne frygter. Nemlig, at den nye kommission bekræfter det gamle ordsprog: ”Da Fanden ville intet skulle ske, nedsatte han den først komité”. Mistanken om syltekrukke lurer.

I det hele taget er kommissioner og arbejdsgrupper for tiden regeringens foretrukne arbejdsmetode. En kommission er således nedsat efter sygeplejerskernes konflikt for at se på, hvorvidt og nok hvor meget de såkaldte kvindefag er sakket bagud lønmæssigt og i bekræftende fald, hvordan det rettes op. Nok så vigtigt, når vi taler sundhedsreform og et personale, som efterlyser fornyet arbejdsglæde.

Og lidt overset har social- og ældreminister Astrid Krag for et par uger siden løftet sløret for sin køreplan til en ny ældrelov. Her kommer regeringens udspil først til efteråret. En række arbejdsgrupper får tid til deres forslag og vi skal gennem fem borgermøder – et i hver region – hvor ministeren håber at få inspiration.

Når det hele gøres op, ender det med at være mere end to år siden, at TV2-progammet ”Plejehjemmene bag facaden” med det oprørende omsorgssvigt af Else løb over skærmen og for alvor satte fokus på, at noget var galt. Helt galt.

Også her har oppositionen travlt med sin kritik. Når Mette Frederiksen i sin nytårstale talte om at starte forfra og Astrid Krag siger, at papiret er ”helt blankt” til at nedfælde en ny ældrelov, så anklager politiske modstandere i stedet regeringen for, at det er den, som er ”helt blank”.

Sagens kerne

Her er vi måske ved sagens kerne. Det tog tre dage for Folketingets brede flertal at blive enige om at bruge 18 milliarder kroner mere på forsvaret i 2033 og spørge vælgerne om forsvarsforbeholdet. Som gennem de første måneder, da coronaen hærgede, kan partierne godt finde ud af borgfred, når Putins krig gør det nødvendigt. Men velfærdspolitikken er derimod endt som politisk kampplads.

Der er gået partipolitik ikke kun i Arne-pension, men også i sundheds- og ældrepolitikken. Konturerne af de store temaer i en kommende valgkamp tegner sig allerede.

Set fra regeringens side er det derfor sund fornuft at finde løsninger uden om Christiansborg. Meget egner sig slet ikke til Folketingets indblanding og hvis regeringen endelig har brug for et politisk flertal, er det nok så vigtigt med allierede fra regioner, kommuner, organisationer og ja, endda med input fra borgermøder.

Alligevel. Det kan godt være, at hastværk er lastværk, men regioner og kommuner vånder sig allerede. Tiden går, klokken slår. Sangen er den samme som år efter år: Send flere penge. Men når det store politiske flertal er parat til at lade staten gældsatte sig for at skaffe milliarderne til forsvaret, er der ikke lige til at se, hvordan finansminister Nicolai Wammen skal indfri det kommunale krav.

Det berømte eller berygtede ”råderum” er næsten brugt, når regeringen afsætter 4 milliarder kroner til 20 nye nærhospitaler og en øget akutindsats. Derudover vil den og et politisk flertal således kun garantere, at der stadig bliver velfærdsmilliarder til den såkaldte demografiske udvikling med flere ældre og unge. Trods Putins krig. Men endnu mere? Det er nok et åbent spørgsmål. Den politiske debat bliver nok snarere om, hvordan man undgår, de ekstra milliarder til demografien bliver strøet ud til mere af det samme, men i stedet går til noget nyt.

Flertal er væk

I den forbindelse skal man også notere sig, at flertallet bag Arne-pensionen partipolitisk er væk efter hele seks folketingsmedlemmer i nogle omgange har vinket farvel til Dansk Folkeparti og især Morten Messerschmidt.

Mette Frederiksen kan ikke umiddelbart igen skifte de radikale ud med Dansk Folkeparti for at få flertal bag nye velfærdsforslag, som hun gjorde med den tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De seks løber ganske vist ikke fra deres ja til Arne, men forude venter formentlig bøvl og usikkerhed, hvis statsministeren satser på samme flertal igen.

Presset på økonomien er endda så stort, at selv et førende ”skattelettelsesparti”, De Konservative, nu renoncerer på dette krav, så det er ikke kun regeringen og partierne til venstre, hvis valgløfter nu må en tur gennem en fornyelsesproces.

Til sidst endnu flere tal for at føje spot til skade. Der er ikke kun mangel på varme hænder. IT-branchen taler om behov for 17.000 flere og nå ja, så det styrkede forsvar. En forventet forøgelse af værnepligten er af den liberale tænketank Cepos beregnet til 13.000 flere unge i trøjen.

Det er vist det, der kalder på et ”god arbejdslyst” til vores folkevalgte.

Læs Peter Lautrup-Larsens klummer

Peter Lautrup-Larsens skriver klummer med politiske analyser for Faglige Seniorer. Læs tidligere klummer her:

Den sædvanlige EU-historie - og dog

Det er økonomien, dumme

Aflyst velfærdslov varsler valgkamp

Mette Frederiksen skynder sig langsomt

 

Først publiceret: tirsdag 22. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret mandag 11. april 2022 kl. 09:18