82-årig fik stjålet sin pung: Så blev der hævet 25.000 kroner
To mænd på 82 år og 89 år blev mandag udsat for lommetyveri. Den ene fik stjålet pungen fra en skuldertaske, som han bar foran på maven.
Senest opdateret: tirsdag 3. november 2026
En stjålet pung endte med at koste en 82-årig mand 25.000 kroner, da hans hævekort efterfølgende blev misbrugt.
Manden blev mandag sidst på formiddagen udsat for lommetyveri ved Lynge Bytorv. I hans sorte læderpung lå både sundhedskort og tre hævekort.
Efter tyveriet blev der ad fem omgange hævet i alt 25.000 kroner på kortene, oplyser politiet.
Pungen lå i tasken foran på maven
Samme eftermiddag blev en 89-årig mand udsat for lommetyveri, mens han handlede i Netto på Nørrebakken i Snekkersten.
Han havde sin sorte skuldertaske foran på maven. Alligevel lykkedes det at stjæle hans sorte læderpung fra tasken.
Pungen indeholdt et sundhedskort, et Visa/Dankort og 1.100 kroner i kontanter.
Det er ikke oplyst, om den 89-åriges betalingskort efterfølgende blev misbrugt.
Gør det sværere for lommetyven
- Opbevar pungen i en lukket inderlomme eller en taske med lynlås. Hold tasken lukket.
- Dæk tastaturet med den frie hånd, når du taster pinkoden – både i butikker og ved hæveautomater.
- Vær opmærksom, hvis nogen står tæt på dig eller forsøger at aflede din opmærksomhed.
- Lad ikke tasken stå uden opsyn, eksempelvis i indkøbsvognen.
- Tag kun de kontanter med, du har brug for.
Er pungen stjålet? Spær straks alle de stjålne betalingskort via din mobilbank, netbank eller bank. Anmeld tyveriet til politiet på 114.
Bliv sikker med SeniorTryg.dk
På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.
Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.
Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel.
Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.
Først publiceret: tirsdag 3. november 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 3. november 2026 kl. 12:09