Presset på Troels Lund Poulsen vil være voldsomt. Ikke mindst, fordi det også er tydeligt, at blå blok vil forsøge at gøre folketingsvalget til en slags folkeafstemning for og imod Mette Frederiksen, skriver Peter Lautrup-Larsen.

Peter Lautrup-Larsen: Næste valg bliver meningsmålingernes valg

For Venstres formand Troels Lund Poulsen kan meningsmålingerne afgøre, om han skal holde fast i SVM-samarbejdet - eller lade sig lokke tilbage til blå blok som statsministerkandidat, lyder analysen fra Peter Lautrup-Larsen.

Senest opdateret: tirsdag 16. september 2025

Næste folketingsvalg bliver endnu mere end tidligere meningsmålingernes valg. Den borgerlige samling af fire blå partier presser allerede Venstres formand Troels Lund Poulsen til at vende tilbage til det, som de kalder ”hjem”.

Men lige nu ligner det mest af alt, at han skal have en til vished grænsende formodning om at kunne blive deres statsmister, før han lader sig friste.

Peter Lautrup-Larsen

Peter Lautrup-Larsen har 40 år bag sig på Christiansborg. I 1980’erne som pressechef/spindoktor hos De Radikale. Derefter skrivende journalist og blandt andet politisk redaktør på De 3 Stiftstidender/JydskeVestkysten. De seneste 20 år som politisk reporter og analytiker på TV2.

Han har stadig rekorden for flest gange at have vundet konkurrencen som ”Ûberbesserwisser” i det populære politiske program Besserwisserne på TV2/News, hvor han derfor er udnævnt som ”Æresbesserwisser”.

Peter Lautrup-Larsen gik på pension efter som sidste opgave på TV2 at have dækket Rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Han holder nu foredrag om aktuel politik eller om de 40 år med anekdoter om begivenheder og personer ”Fra Schlüter til Støjberg”.

Du kan få Peter Lautrup-Larsen og andre ud til foredrag i din klub eller forening gennem Faglige Seniorer.

Følg ham på det sociale medie Bluesky

Læs mere HER.

Det er her meningsmålingerne kommer ind. Spådommene om vælgernes forventede krydser bliver en del af hele valgkampens dynamik. De er det sådan set allerede.

En samarbejdende blå blok er et alternativ, Venstre-formanden kan bygge videre på, hvis de fire partier og Venstre igen har et mandatflertal. Spørgsmålet er naturligvis, om han vil.

Sporene fra VLAK-regeringen skræmmer givetvis.

Der står Troels Lund Poulsen

Liberal Alliance – dengang med Anders Samuelsen i spidsen oppe i træet med krav om topskattelettelser – og Dansk Folkeparti under Kristian Thulesen Dahl, der sagde lige så højlydt nej som Samuelsen ja, gjorde det umuligt for Venstres daværende formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen at føre en stabil regeringspolitik op til folketingsvalget i 2019.

Han drog sin egen konsekvens og talte om befrielsens øjeblik med bredt samarbejde over midten og han udelukkede end ikke Mette Frederiksen i spidsen med hans støtte. Venstre smed ham efterfølgende ud, men hans afløser på Uriasposten, Jakob Ellemann-Jensen, fulgte trop i december 2022 med sin medvirken til at danne SVM-regeringen.

Det er der Troels Lund Poulsen står i dag.

På den ene side enten at blive i SVM-regeringen trods dens sandsynlige mandattab og mistede flertal eller i et andet regeringssamarbejde stadig med Mette Frederiksen som regeringschef.

Eller på den anden side at vende tilbage til Liberal Alliance, De Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne i forventning om, at det blå samarbejde er anderledes solidt end for ti år siden.

De 50 fælles blå forslag, der dannede rammen om de fire partiers netop overståede fælles borgerlige konvent, rummer således næppe noget, der skræmmer Troels Lund Poulsen. De virker snarere som en ruse, der skal fange ham og Venstre ind.

Ikke urealistisk

Lad være, at en række af de mest vanskelige uenigheder er gemt væk og finansieringen, reformer og arbejdsudbud stadig er åbne spørgsmål, men de fire partier er kommet langt nok til, at et fælles regeringsgrundlag ikke forekommer urealistisk. Også med Venstre.

Lige nu ligner Troels Lund Poulsen derfor det kommende valgkamps mest centrale politiker, hvis meningsmålingerne gør ham og hans parti til den berømte tunge på vægtskålen. I så fald afgør han og Venstre, hvorvidt regeringsmagten skifter til blå side og igen gør Socialdemokratiet til et oppositionsparti. Eller om Mette Frederiksen forsætter.

Medierne og de øvrige partier vil afkræve ham et svar. Vil han være statsminister på blå mandater eller måske endda, hvis Liberal Alliance ser ud til at blive blå bloks største parti, skifte side til fordel for det partis formand, Alex Vanopslagh. Eller vil han ikke.

Voldsomt pres

Presset på Troels Lund Poulsen vil være voldsomt.

Ikke mindst, fordi det også er tydeligt, at blå blok vil forsøge at gøre folketingsvalget til en slags folkeafstemning for og imod Mette Frederiksen. Så slipper Troels Lund Poulsen ikke kun med at tale politik og messe floskler om, at Venstre vil være der, hvor partiets indflydelse er størst. Så skal han også tage stilling til personer. Og ikke mindst sig selv.

Lige nu vil det være lettest for Venstre-formanden at afparere presset, hvis SVM-regeringen bevarer sit flertal. Så bliver han der. Men det tror han næppe på. Dertil har vælgerfrafaldet fra alle tre regeringspartier i meningsmålingerne været for stort.

Han kan sikkert også leve med at bevare sin forsvarsministerpost under Mette Frederiksen, hvis en kommende regering har støtte eller deltagelse fra De Radikale.

Samtidig følger Venstre-formanden givet med stor interesse, at den konservative formand Mona Juul ikke helt udelukker, at hendes parti også kan indgå i en sådan regering. Venstre-formanden vil derimod kikke væk, hvis SF kræver ministerposter.

En kommende valgkamp vil rumme mange bud på et efterfølgende regeringssamarbejde. Men igen: Meningsmålingerne kommer til at afgøre hvilken bogstavkombination, der samler den største interesse.

Hvad er dit råd?

Hvad er dit råd til Troels Lund Poulsen? Blå statsministerkandidat eller SVM-holdet? Kom med din mening på Faglige Seniorers Facebook-side.

Læs Peter Lautrup-Larsens klummer

Peter Lautrup-Larsens skriver klummer med politiske analyser for Faglige Seniorers nyhedsbrev. Læs tidligere klummer her:

Borgfred i et valgår

Tilbage til gamle Mette – eller ej

De gamle partiers valg – trods alt

Den sidste gavebod

Mette Frederiksen står fast

Næste valg bliver meningsmålingernes valg

Fremtiden truer pensionistregeringen

Sidste udkald for Pia Olsen Dyhr

Solidt placeret i den blå luft

Stilhed før stormen

Folketingsvalg nu? Næppe

Trumps udtalelser kan blive Mettes comeback

Mette mørke tale

Trumps regning truer

Valgtrommen buldrer

Hvem vil være blå statsminister?

Sammen hver for sig

SVM-regeringen må overveje at genindføre Store Bededag

Om EU-valget: Partiledernes valgkamp

Tilbage til fortiden

Dansk politik sander til

Hvad gør Troels Lund Poulsen?

Her er det, der afgør dansk politik

Vanopslagh som statsminister er vitterligt vås

Danskerne har ikke taget regeringen til sig

Historisk løft af velfærden eller nedskæring?

Tidlig bogstavleg udstiller regeringen

Tiden går: Når regeringen det, den vil?

Nu venter vi på Mette

Kan statsministeren få ånden tilbage i flasken?

Rygterne om Mette, Løkke og Ellemann

Statsminister på retræte

Mettes regering udfordrer velfærden

Hvem er Mettes modkandidat til statsministerposten

Der er mening med galskaben

Partierne tænker ud af boksen

Opstandelsen om store bededag

Ny virkelighed i dansk politik

Nu får vi en bred regering

Mette F. består mesterprøven

Alle må forholde sig til Løkke

Valgkamp på den politiske midte

Politisk drama i tre akter venter forude

Statsministeren kan stadig handle – og overraske

3 bud på, hvornår valget kommer

Den sædvanlige EU-historie – og dog

Det er økonomien, dumme

Aflyst velfærdslov varsler valgkamp

Mette Frederiksen skynder sig langsomt

Først publiceret: mandag 15. september 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 16. september 2025 kl. 14:45

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen