Peter Lautrup-Larsen: Klar til valggyser

SVM-regeringens flertal er væk. I meningsmålingerne og i praksis. De tre regeringspartier går ganske vist til valg på deres fælles resultater, men hver for sig.

Det blev ikke mindst cementeret, da Venstres Troels Lund Poulsen på valgudskrivelsesdagen meldte sig som Mette Frederiksens modkandidat til statsministerposten, hvor Liberal Alliances Alex Vanopslagh nu også regner sig selv som udfordrer.

Ordet ”valggyser” er en floskel, som lige nu alligevel synes velanbragt. Ingen tør for alvor spå om udfaldet, når vælgerne har talt. I de kommende uger vil politiske analytikere derfor gennemtrawle meningsmåling efter meningsmåling for at sandsynliggøre, hvem der har de bedste chancer for at blive regeringschef.

Lige nu ligger det til Mette Frederiksen. Det er jo nok også derfor, hun bimler med valgklokken.

Selve folketingsvalget 24. marts kommer næppe som en større overraskelse. Heller ikke udskrivelsen lige efter Folketingets vedtagelse af den nye fødevarecheck. Alle er parate til den tre en halv ugers lange valgkamp.

Trumps indflydelse

Statsministeren kunne have ventet og ”gjort arbejdet færdigt”, men bortset fra finanslovsaftalens ekstraordinære beskæftigelsesfradrag til seniorer, som bliver på arbejdsmarkedet uden at gå tidligt på pension, er den vigtigste lovgivning nu på plads og vedtaget.

Formelt falder fradraget nu væk – det skulle vedtages i april – men et stort flertal vil givet støtte en genfremsættelse efter valget med tilbagevirkende kraft fra 1. januar.

Samtidig er der relativt roligt lige nu, når det gælder den amerikanske præsident Donald Trumps trusler mod Grønland. Vi ved ganske vist ikke, hvordan det går med forhandlingerne på embedsmandsplan i Washington mellem USA, Grønland og Danmark, men Mette Frederiksen frygter tilsyneladende ikke, at et dansk valg og en efterfølgende regeringsdannelse i flere uger vil skade Rigsfællesskabet i den sag.

Det gjorde dog givet valgplanerne lettere, at Trump ikke nævnte Grønland i sin ”State of the Union”-tale til Kongressen i onsdags. Det havde været sværere med nye trusler, som hun skulle tage stilling til. Nu var tidspunktet for valget ikke et stridspunkt i den store fælles partilederrunde på DR og TV2.

To muligheder

Mette Frederiksen opererer med to muligheder: Enten en ny regering på midten eller en rød regering som fra 2019-22, hvor hendes socialdemokratiske et-partiregering byggede på et forståelsespapir med Radikale, SF og Enhedslisten.

Troels Lund Poulsen eller Vanopslagh som statsminister kræver sandsynligvis et rent blåt flertal. Ikke meget tyder på, at Moderaterne med partistifter Lars Løkke Rasmussen i spidsen som tungen på vægtskålen med de afgørende mandater vil ende i en blå regering. En stemme på ham vil i den situation være en stemme på Mette Frederiksen som statsminister, men samtidig sikre, at han forsætter som udenrigsminister.

Om Venstre så stadig vil være en del af en regering eventuelt med flere partier end i dag er et åbent spørgsmål. Troels Lund Poulsen udelukker det i hvert fald ikke.

Malet i rødt

Mette Frederiksen spillede som socialdemokratisk formand i sin valgudskrivelsestale fra Folketingets talerstol ud med forslag om at genindføre formueskatten for de mest velhavende danskere. Det skal være med til at finansiere hendes ”Lilleskole” med højest 14 elever i de mindste klasser. Begge forslag er malet med rødt.

Til gengæld får hun næppe venstrefløjens accept af den udvisningsreform, der på mere end kanten af den øjeblikkelige praksis ved Menneskerettighedsdomstolen skal føre til flere udvisninger af kriminelle udlændinge. Det er blåt og taler for en forsat midterregering.

Venstres Troels Lund Poulsen har ligeledes bekendt kulør. Forslaget om at skære i ulandsbistanden kan kun gennemføres med et blåt hold og er sig selv en forhindring for at få støtte fra Løkke til en blå regering.

Mangler pensionsudspil

Vi mangler stadig Socialdemokratiets store pensionsudspil, der givet er tænkt som motoren med den store trækkraft, som skal få genvalgt Mette Frederiksen som statsminister. Det er her, vi får svaret på, hvordan hun lever op til løfterne om en højeste pensionsalder på 70 år, en forbedret Arnepension og formentlig også ”milde gaver” til dem, der allerede er på pension.

Faglige Seniorers 10 forslag – eller noget, som ligner – for at få flere seniorer i arbejde indgår i hvert fald i overvejelserne.

Den 25. marts er vi alle klogere. Og dog. Tænk tilbage på den seneste regeringsdannelse i december 2022.

Dagen efter valget dengang var der ikke mange som forudså, at det hele ville ende med SVM-regeringen. Det gør det næppe denne gang. I hvert fald ikke som flertalsregering.

Så meget tager meningsmålingerne vel trods alt ikke fejl.

Hvad mener du?

Hvilken regering tror du – eller håber du – kommer efter et valg. Kom med din mening på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 27. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. marts 2026 kl. 13:01