Den danske politiker Peter Lautrup-Larsen, en mand med hvidt hår, overskæg og briller, iført en mørk jakke over en mørk skjorte foran en grå, struktureret væg.

Venstres formand er altid statsministerkandidat. Men det vil have latterlighedens skær at postulere at være kandidat til Statsministeriet med tanke på partiets øjeblikkelige katastrofale meningsmålinger, skriver Peter Lautrup-Larsen.

Peter Lautrup-Larsen: Hvem vil være blå statsminister?

Venstres krise svækker Troels Lund Poulsens krav på statsministerposten. Alex Vanopslagh ligner nu blå bloks stærkeste bud, men vejen til magten går gennem Morten Messerschmidt, lyder analysen fra politisk kommentator Peter Lautrup-Larsen.

Senest opdateret: mandag 19. oktober 2026

Under og efter folketingsvalget 24. marts var ingen i tvivl. Venstres formand Troels Lund Poulsen var blå bloks statsministerkandidat fra den første dag, han returnerede til den borgerlige blå samling fra regeringssamarbejdet med Mette Frederiksen i SVM-regeringen.

Men i dag må han hellere forberede et godt svar, når journalisterne efter Venstres krisemøde 25. oktober utvivlsomt spørger, om han stadig er det.

Han vil nok mene ja. Venstres formand er altid statsministerkandidat. Men det vil have latterlighedens skær at postulere at være kandidat til Statsministeriet med tanke på partiets øjeblikkelige katastrofale meningsmålinger tæt på en halvering af den tilslutning ved folketingsvalget, der i forvejen satte historisk bundrekord. Han må svare uden om.

Men hvis ikke ham – hvem så?

Dansk Folkeparti ligner et kommende blåt vinderparti. Partiets formand Morten Messerschmidt har fået hevet sit parti op af sumpen efter valget i 2019, hvor partiet fik dumpekarakter af vælgerne med en tilslutning på kun 2,6 procent og fem mandater. To valg tidligere var tilslutningen som blå bloks største parti ellers hele 21,1 procent og 37 mandater.

Peter Lautrup-Larsen

Peter Lautrup-Larsen har 40 år bag sig på Christiansborg. I 1980’erne som pressechef/spindoktor hos De Radikale. Derefter skrivende journalist og blandt andet politisk redaktør på De 3 Stiftstidender/JydskeVestkysten. De seneste 20 år som politisk reporter og analytiker på TV2.

Han har stadig rekorden for flest gange at have vundet konkurrencen som ”Ûberbesserwisser” i det populære politiske program Besserwisserne på TV2/News, hvor han derfor er udnævnt som ”Æresbesserwisser”.

Peter Lautrup-Larsen gik på pension efter som sidste opgave på TV2 at have dækket Rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Han holder nu foredrag om aktuel politik eller om de 40 år med anekdoter om begivenheder og personer ”Fra Schlüter til Støjberg”.

Du kan få Peter Lautrup-Larsen og andre ud til foredrag i din klub eller forening gennem Faglige Seniorer.

Følg ham på det sociale medie Bluesky

Læs mere HER.

Potentialet til yderligere fremgang for Messerschmidt er der. Hans egen analyse af nedturen er, at vælgerne blev skuffede over, at partiet ikke søgte magten med ministerposter, da Lars Løkke Rasmussen – dengang formand for Venstre – dannede først den rene V-regering i 2015 og derefter VLAK-regeringen i 2016. Den fejl agter DF-formanden ikke at begå igen.

Næppe statsminister

Men det bliver alligevel næppe til statsministerposten. Messerschmidt holder i hvert fald selv muligheden ud i strakt arm i erkendelse af, at afstanden til de øvrige blå partier – og folketingets brede flertal – er for stor især i EU-politikken. Partiet vil nøjes med at dominere ministerlisten og det er vel ikke så ringe endda.

Danmarksdemokraternes Inger Støjberg kan ligeledes få en rolle i valget af statsminister. Ikke, at hun selv er kandidat, men hun vil givet i en kommende blå regeringsdannelse prøve at manøvrere sine mandater alt efter, hvor hun får størst indflydelse – måske endda i form af en ministerpost. Der er næppe andre af de blå partiformænd, hun på forhånd vil diskvalificere og så ligner det en forhandling om, hvem der tilbyder hende mest for at få Danmarksdemokraternes støtte.

Mest populær

De Konservative har lige nu Danmarks mest populære politiker – i hvert fald i meningsmålingerne – Mona Juul i spidsen af partiet. Indflydelsesrige kræfter i partiet ser da også hende som en slags Poul Schlüter i 1980’erne, der kan samle blå blok. Fremgangen i meningsmålingerne på især Venstres bekostning er således til at tage at føle på.

Men omvendt er der også mange i konservative, der har det svært med udsigten til et regeringssamarbejde med Morten Messerschmidt og gerne ser hende tage afstand fra det. DF-formandens modstand af dansk førerskab i den europæiske støtte til Ukraine, sprogbrug i udlændingepolitikken og samarbejde med højrefløjspartier i EU er en anstødssten.

Messerschmidt fornemmer givet også en vis konservativ reservation. Det taler imod, at han støtter Mona Juul.

Vanopslagh

Tilbage efter udelukkelsesmetoden er derfor mest Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh, der nu må anses som den blå favorit som regeringschef.

Gamle dages LA-insisteren på, at skatten skal betragtelig ned finansieret af sparekrav på velfærden og privatiseringer, er erstattet af en mere pragmatisk tilgang. Hans nye politiske manifest fra august som forfatter af bogen ”Den usynlige ånd” er i stedet langt mere nationalkonservativ med en opfattelse af danskhed, der må tiltale Morten Messerschmidt, selv om de næppe er helt enige.

Hvis Dansk Folkeparti er parate efter et kommende valg med blåt flertal at acceptere at sidde i en regering under Vanopslagh, vil de øvrige tre blå partier forhandle om det og ikke blokere. Det bliver snarere et spørgsmål om, hvorvidt de allerede vil signalere det i valgkampen, så han bliver Mette Frederiksens direkte modkandidat.

Og det er jo lige det. Blå bloks fem partier skal vinde valget først ved egen kraft. Forløbet under regeringsdannelsen de to uger i foråret, hvor Troels Lund Poulsen var kongelig undersøger, afslørede for enhver, at de ikke kan regne med støtte fra Lars Løkke Rasmussen og tælle hans mandater med på deres side.

Lige nu ser det svært ud med et systemskifte. Men de blå er nødt til at prøve. Og have en statsminister klar.

Hvem mener du vil være bedst?

Hvem vil efter din vurdering være bedst som blå statsminister? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Læs Peter Lautrup-Larsens klummer

Peter Lautrup-Larsens skriver klummer med politiske analyser for Faglige Seniorers nyhedsbrev. Læs tidligere klummer her:

Hvem vil være blå statsminister?

Er Mette Frederiksens regering ræverød eller prøjserblå?

Venstre er et truet parti

De store slagsmål venter stadig

Tavshed i blåt venteværelse

Mette Frederiksen forsætter nok som statsminister – men hvilken regering og politik får vi?

Tvivlen er nødvendig for både Mette og Troels

Klar til valggyser

Valgfeberen raser

Borgfred i et valgår

Tilbage til gamle Mette – eller ej

De gamle partiers valg – trods alt

Den sidste gavebod

Mette Frederiksen står fast

Næste valg bliver meningsmålingernes valg

Fremtiden truer pensionistregeringen

Sidste udkald for Pia Olsen Dyhr

Solidt placeret i den blå luft

Stilhed før stormen

Folketingsvalg nu? Næppe

Trumps udtalelser kan blive Mettes comeback

Mette mørke tale

Trumps regning truer

Valgtrommen buldrer

Hvem vil være blå statsminister?

Sammen hver for sig

SVM-regeringen må overveje at genindføre Store Bededag

Om EU-valget: Partiledernes valgkamp

Tilbage til fortiden

Dansk politik sander til

Hvad gør Troels Lund Poulsen?

Her er det, der afgør dansk politik

Vanopslagh som statsminister er vitterligt vås

Danskerne har ikke taget regeringen til sig

Historisk løft af velfærden eller nedskæring?

Tidlig bogstavleg udstiller regeringen

Tiden går: Når regeringen det, den vil?

Nu venter vi på Mette

Kan statsministeren få ånden tilbage i flasken?

Rygterne om Mette, Løkke og Ellemann

Statsminister på retræte

Mettes regering udfordrer velfærden

Hvem er Mettes modkandidat til statsministerposten

Der er mening med galskaben

Partierne tænker ud af boksen

Opstandelsen om store bededag

Ny virkelighed i dansk politik

Nu får vi en bred regering

Mette F. består mesterprøven

Alle må forholde sig til Løkke

Valgkamp på den politiske midte

Politisk drama i tre akter venter forude

Statsministeren kan stadig handle – og overraske

3 bud på, hvornår valget kommer

Den sædvanlige EU-historie – og dog

Det er økonomien, dumme

Aflyst velfærdslov varsler valgkamp

Mette Frederiksen skynder sig langsomt

Først publiceret: mandag 19. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 19. oktober 2026 kl. 09:56

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form