Myte punkteret: Seniorerne driver beskæftigelsen frem
Knap 108.000 flere seniorer er kommet i arbejde siden 2019. Dermed tegner personer over 60 år sig for omkring fire ud af ti ekstra beskæftigede, viser en ny analyse. Tallene understreger seniorernes voksende betydning for arbejdsmarkedet.
Senest opdateret: mandag 12. oktober 2026
Seniorerne er blevet en vigtigt drivkræft på det danske arbejdsmarked.
Siden begyndelsen af 2019 er antallet af lønmodtagere steget med omkring 277.000 personer. Knap 108.000 af dem er personer på mindst 60 år af dansk oprindelse.
Det svarer til omkring fire ud af ti af de ekstra beskæftigede.
Tallene fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik.
Tallene udfordrer forestillingen om seniorerne som en gruppe, der enten frivilligt eller ufrivilligt forlader arbejdsmarkedet og dernæst belaster samfundsøkonomien. Tværtimod har seniorerne bidraget markant til, at virksomheder og offentlige arbejdspladser har kunnet skaffe den nødvendige arbejdskraft.
”De seneste års økonomiske opsving har øget efterspørgslen på arbejdskraft, og det er kommet de grupper, der normalt er i en mere udsat position på arbejdsmarkedet, til gode,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
To ud af tre 60-64-årige arbejder
Lønmodtagerbeskæftigelsen nåede i fjerde kvartal 2025 op på lidt over 3,08 millioner personer – det højeste antal hidtil.
Samtidig er omkring to ud af tre 60-64-årige nu i beskæftigelse.
Ifølge AE har de seneste års økonomiske opsving og store efterspørgsel efter arbejdskraft skabt bedre muligheder for grupper, som tidligere kunne have svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det gælder både seniorer og ikke-vestlige indvandrere, der også bidrager til beskæftigelsesfremgangen.
“Seniorer og indvandrere er ofte mere marginaliserede på arbejdsmarkedet, så det er positivt at se en så markant beskæftigelsesfremgang hos de to grupper,” siger Sofie Holme Andersen.
Når virksomhederne mangler medarbejdere, bliver det mere attraktivt at fastholde erfarne ansatte og ansætte seniorer, der tidligere risikerede at ende bagerst i køen.
Flere seniorer – og indvandrere har fået fodfæste
Men det er ikke hele forklaringen.
Der er blevet flere personer i senioraldrene, og folkepensionsalderen er steget. Samtidig kan bedre helbred, mere fleksible arbejdspladser og økonomiske incitamenter have fået flere til at fortsætte med at arbejde.
Ved siden af seniorerne har også indvandrere fået mere fodfæste på arbejdsmarkedet.
”For begge grupper tyder det på, at det høje tryk på økonomien har givet dem mulighed for at træde ind på et arbejdsmarked, hvor de før stod længere bag i køen. Det understreger, hvor vigtigt det er, at bliver ført en økonomisk politik, der skaber høj efterspørgsel på arbejdskraft,” siger Sofie Holme Andersen.
Hovedkonklusioner
Analysen har disse hovedkonklusioner:
- Beskæftigelsen er steget med cirka 277.000 personer siden 2019. Knap 108.000 af dem er personer på 60 år og derover med dansk oprindelse, og knap 93.000 er ikke-vestlige indvandrere.
- Tilsammen har de stået for langt størstedelen af beskæftigelsesfremgangen siden 2019. Seniorer har drevet 44,3 procent af den samlede beskæftigelsesfremgang. Ikke-vestlige indvandrere i alderen 15-59 år har stået for 29,7 procent af fremgangen.
- Både blandt de 60–64-årige og de 15-59-årige ikke-vestlige indvandrere er to ud af tre nu i beskæftigelse.
Læs analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd her
Først publiceret: mandag 12. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. oktober 2026 kl. 13:17
