Et ældre par, der symboliserer folkepensionen, smiler til hinanden, mens de sidder sammen udendørs.

Regeringen vil give de økonomisk dårligst stillede folkepensionister en permanent forhøjelse af deres månedlige ydelse.

Finanslov 2027: 1.000 kroner mere til pensionister – men også strammere regler

Regeringen vil give de dårligst stillede folkepensionister 12.000 kroner mere om året efter skat og indføre gratis tandpleje for førtidspensionister og udsatte grupper. Samtidig lægger finanslovsforslaget op til besparelser på seniorpensionen.

Senest opdateret: fredag 9. oktober 2026

(Artiklen opdateres)

Der er både gode og dårlige nyheder for landets seniorer i regeringens forslag til finanslov for 2027.

De folkepensionister, der har mindst at leve for, skal have 1.000 kroner ekstra om måneden efter skat. Samtidig vil regeringen forbedre tidlig pension, så flere kan trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Men regeringen vil også gøre det sværere for nedslidte at få seniorpension. Det har allerede udløst protester fra fagbevægelsen.

Finanslovsforslaget, der blev fremlagt fredag morgen, indeholder desuden penge til gratis tandpleje for førtidspensionister og udsatte grupper, en ny demensplan og bedre muligheder for ældre med synshandicap.

Her er de vigtigste forslag for seniorer.

1.000 kroner mere til folkepensionister

Regeringen vil give folkepensionister med de laveste indkomster et permanent løft på godt 1.600 kroner om måneden før skat.

Det svarer ifølge regeringen til 1.000 kroner ekstra efter skat eller 12.000 kroner om året.

Der er afsat en ramme på 2,1 milliarder kroner årligt til pensionsløftet og en forhøjelse af formuegrænsen for ældrechecken.

Det fremgår endnu ikke af faktaarket, præcis hvor mange pensionister der får pengene, eller hvilke indkomstgrænser der skal gælde.

Flere kan få ældrecheck

Regeringen vil hæve formuegrænsen for den supplerende pensionsydelse, som de fleste kender som ældrechecken.

I dag kan pensionister med for stor likvid formue ikke få ældrecheck, selvom de har en lav indkomst.

En højere formuegrænse kan derfor give flere adgang til ydelsen.

Hvor meget grænsen skal hæves, fremgår ikke af regeringens overordnede faktaark.

Tidlig pension bliver forbedret

Regeringen afsætter 600 millioner kroner i 2027, stigende til 1,6 milliarder kroner i 2030, til forbedringer af tidlig pension og lempelser af modregningsreglerne for efterløn og tidlig pension.

Regeringen har tidligere varslet, at den maksimale ydelse for tidlig pension skal forhøjes med 3.095 kroner om måneden, opgjort i 2026-niveau.

Samtidig skal flere seniorer have mulighed for at gå tidligere på pension.

For årgangene 1963, 1964 og 1965 vil regeringen fastholde aldersgrænsen på 64 år og lempe kravene til antallet af år på arbejdsmarkedet.

Sværere at få seniorpension

Samtidig vil regeringen stramme reglerne for seniorpension.

I dag bliver nedslidtes arbejdsevne vurderet i forhold til deres seneste job. Fremover vil regeringen have arbejdsevnen vurderet i forhold til alle typer arbejde.

Ifølge Jyllands-Posten forventer regeringen at spare 200 millioner kroner i 2028 og 800 millioner kroner i 2030.

Forslaget har udløst kritik fra blandt andre Faglige Seniorer, FH, HK Danmark, Dansk Sygeplejeråd og BUPL.

Gratis tandpleje til førtidspensionister

Regeringen vil afsætte 600 millioner kroner i 2027 og 900 millioner kroner årligt fra 2028 til gratis tandpleje for førtidspensionister og andre udsatte grupper.

Det er første skridt mod regeringens mål om gratis tandpleje til hele befolkningen i 2035.

Det er endnu ikke oplyst, præcis hvilke behandlinger der bliver gratis.

Almindelige folkepensionister er ikke nævnt som en selvstændig målgruppe i første omgang.

200 millioner kroner til ældre og demens

Regeringen afsætter 200 millioner kroner i 2027 og 170 millioner kroner årligt i 2028-2030 til en særlig ældrepakke.

Pengene skal blandt andet bruges til en ny demensplan og til at forlænge ledsagerordningen for ældre med synshandicap.

Dermed lægger regeringen op til at fortsætte ledsagehjælpen til en gruppe ældre, der ellers risikerer at miste ordningen.

De konkrete initiativer i demensplanen fremgår ikke af hovedfaktaarket.

Flere penge til sundhed og forebyggelse

Finanslovsforslaget indeholder også 200 millioner kroner årligt fra 2027 til 2030 til sundhedsområdet.

Derudover vil regeringen fremrykke kronikerpakkerne, der skal styrke behandlingen af mennesker med kroniske sygdomme.

Der afsættes også 50 millioner kroner i 2027 til en forebyggelsesfond og 100 millioner kroner i perioden 2027-2030 til at styrke værdighedsreformen.

Flere penge til politiets arbejde mod kriminalitet

Regeringen vil i 2027 bruge 65 millioner kroner på at styrke politiets civile kompetencer og kapacitet til blandt andet forebyggelse og efterforskning af økonomisk og personfarlig kriminalitet.

Det kan også få betydning for indsatsen mod økonomisk svindel, som rammer mange ældre.

Faktaarket præciserer dog ikke, hvor stor en del af pengene der skal bruges på svindelbekæmpelse.

Regeringen: Hjælp til dem, der har mindst

Finansminister Peter Hummelgaard fremhæver især forbedringerne for pensionister med de laveste indkomster.

“Samtidig styrker vi deres hverdagsøkonomi med en økonomisk håndsrækning til de mennesker, der har sværest ved at få enderne til at mødes i deres privatøkonomi – særligt de pensionister, som har mindst,” siger han.

Finanslovsforslaget skal nu forhandles med Folketingets partier, før den endelige finanslov for 2027 kan vedtages.

Læs sammendrag af finanslovsforslaget her (36 sider)

Læs artikler her om regeringens forslag til finanslov her:

Få overblikket: 17 forslag i finansloven for 2027, der har betydning for seniorer

1.000 kroner mere om måneden efter skat: Over 150.000 pensionister får del i ny ydelse

Ældrecheck 2027: Flere pensionister kan få penge

Tidlig pension 2027: Du kan få 3.095 kroner mere om måneden – se de nye regler

Nye regler: Regeringen vil gøre det sværere at få seniorpension

Kronisk syg? Nu vil regeringen fremrykke hjælpen til tusindvis af patienter

Gratis tandlæge fra 2027: Her er dem, der får glæde af de nye regler

På efterløn? Nye regler skal gøre det mere attraktivt at arbejde

Ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer: Få op til 9.500 kroner i skattelettelse

Seniorpension: Tre partier vil blokere regeringens forringelser

Hvad mener du?

Hvad er din holdning til regeringens udspil til finanslov? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Først publiceret: fredag 9. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 9. oktober 2026 kl. 13:14

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form