Vil vi have seniorerne til at blive? Så tal om mere end pension
En samtale om fremtiden, mulighed for at lære nyt og en leder, der har tid til sine medarbejdere. På Seniorernes Topmøde pegede arbejdsmarkedets organisationer på, hvad der skal få flere seniorer til at fortsætte med at arbejde.
Senest opdateret: tirsdag 17. november 2026
Hvad skal der til, for at du har lyst til at blive på din arbejdsplads?
Det spørgsmål skal arbejdsgiverne turde stille, mens der stadig er tid til at gøre noget ved svaret. Men samtalen skal handle om mulighederne for at fortsætte – og ikke give medarbejderen indtryk af, at arbejdspladsen allerede har kurs mod en afskedsreception.
Det var en af de centrale diskussioner, da repræsentanter fra Djøf, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, HK og Lederne deltog i en paneldebat på Seniorernes Topmøde.
Der var bred opbakning til at få flere seniorer til at blive længere. Men også forskellige bud på, hvor problemerne ligger, og hvem der skal løse dem.
Hvorfor bliver mennesker slidt op?
Djøfs formand Sara Vergo efterlyste mere opmærksomhed på årsagerne til, at mennesker forlader arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.
Hun understregede behovet for ordninger, der gør det muligt at trække sig tilbage, når helbredet ikke længere holder til arbejdet. Men hun savnede, at debatten i højere grad handler om at forhindre, at medarbejderne når dertil.
“Hvorfor er det, vi må konstatere, at så mange mennesker bliver slidt op?” spurgte Sara Vergo.
For hende er det et tab for både den enkelte, arbejdspladsen og samfundet, når et arbejdsliv slutter tidligere, end det behøver.
Samtalen kan sende et forkert signal
Maria Bille Høeg, chef for beskæftigelse og arbejdskraft i Dansk Arbejdsgiverforening, fremhævede, at udviklingen allerede går i den rigtige retning: Flere seniorer er i arbejde.
Hun afviste derfor billedet af, at arbejdsgiverne generelt ikke lykkes med at holde på deres erfarne medarbejdere. Men der er mulighed for at få endnu flere til at fortsætte.
En af udfordringerne er ifølge hende usikkerhed om, hvordan man tager samtalen.
Lederen kan være bange for at stille de forkerte spørgsmål. En samtale, der skulle handle om at få medarbejderen til at blive, kan komme til at lyde som et spørgsmål om, hvornår vedkommende har tænkt sig at stoppe.
Derfor er der brug for at blive bedre til at tale om medarbejderens ønsker, muligheder og fremtid på arbejdspladsen.
Du skal også kunne lære nyt
HK’s forbundsformand Mads Samsing fremhævede en anden forudsætning for et langt arbejdsliv: Muligheden for løbende at lære nyt.
Mange års erfaring på samme arbejdsplads er ikke nødvendigvis nok, hvis jobbet forsvinder, og medarbejderen skal finde et andet. Uden efteruddannelse kan det blive svært at komme videre.
Derfor skal udvikling af medarbejdernes færdigheder være en del af arbejdslivet undervejs.
Mads Samsing fremhævede samtidig, at rettigheder i overenskomsterne giver medarbejderne et grundlag at stå på. Mulighederne skal ikke alene afhænge af, hvad den enkelte kan aftale med sin leder.
Lederen skal have tid
Bodil Ismiris, administrerende direktør i Lederne, pegede på, at god ledelse også kræver ordentlige rammer.
En leder med mange medarbejdere kan have svært ved at finde tid til den enkelte. Hvis dagene går med akutte problemer og ansættelsessamtaler, bliver der mindre tid til at udvikle og støtte dem, der allerede er på arbejdspladsen.
Derfor efterlyste hun både mere uddannelse af ledere og opmærksomhed på, hvor mange medarbejdere den enkelte leder har ansvar for.
Mads Samsing understregede i den forbindelse, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre rammerne for god ledelse.
Plads til forskellige løsninger
Steffen Jensen, næstformand i KL’s løn- og personaleudvalg, fremhævede behovet for mod i ledelsen og en kultur, hvor seniorernes bidrag bliver værdsat.
Han pegede også på, at løsningerne skal kunne tilpasses den enkelte arbejdsplads og medarbejder. Gode erfaringer skal bruges flere steder, men centrale aftaler skal give plads til lokale løsninger.
Debatten kredsede dermed om mere end en bestemt pensionsalder: Om arbejdspladsen giver den erfarne medarbejder mulighed for at udvikle sig, blive hørt og få et arbejdsliv, der hænger sammen.
Og om lederen får stillet spørgsmålet i tide: Hvad skal der til, for at du har lyst til at blive?
Seniorernes Topmøde
Seniorernes Topmøde sætter fokus på, hvordan Danmark bliver et mere aldersvenligt samfund, hvor seniorers erfaring, ønsker og behov får større plads.
På dagsordenen er blandt andet mulighederne for et længere og mere fleksibelt arbejdsliv, overgangen til pension og seniorers bidrag til samfundets fællesskaber.
Topmødet holdes på Christiansborg. Her uddeles også SeniorKlar-prisen, som anerkender indsatser, der inspirerer til en bedre overgang fra arbejdsliv til seniorliv.
Seniorernes Topmøde arrangeres af SeniorKlar – et partnerskab mellem Østifterne og Faglige Seniorer.
Først publiceret: tirsdag 17. november 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 17. november 2026 kl. 19:32