
Seniorernes Topmøde: Seks ud af ti har ikke haft en seniorsamtale
Mange vil arbejde længere, hvis de får færre timer eller mere fleksibilitet. Men flertallet af medarbejdere fra 60 år har ikke talt med deres leder om de sidste år i jobbet, viser tal fra SeniorKlar.
Senest opdateret: tirsdag 17. november 2026
Færre timer, andre vagter eller mere frihed til at tilrettelægge arbejdet kan give seniorer lyst til at udskyde pensionen. Alligevel har seks ud af ti medarbejdere på 60 år og derover ikke haft en seniorsamtale med deres leder.
Det viser tal fra SeniorKlar-panelet, som Michael Birkjær, analysechef i tænketanken WELA, fremlagde tirsdag på Seniorernes Topmøde på Christiansborg.
Tallene peger på, at arbejdspladserne har mulighed for at beholde flere erfarne medarbejdere, hvis de får talt om, hvad der skal til.
Blandt seniorer i alderen 55 til 66 år er 62 procent interesserede i at arbejde længere end planlagt, hvis de kan få nedsat arbejdstid eller mere fleksibilitet.
“Der er en masse seniorer, der faktisk gerne vil arbejde længere end det, de planlægger,” sagde Michael Birkjær.
Forudsætningen er, at de får opfyldt ønsker og behov i deres arbejdsliv. Det kan blandt andet handle om færre timer eller ændrede vagtplaner.
Hver tredje ændrer planer efter samtalen
SeniorKlar følger seniorerne over tid. Derfor kan analyserne også vise, om de ændrer deres planer for, hvornår de vil forlade arbejdsmarkedet.
Blandt dem, der fik en seniorsamtale i den undersøgte periode, har 33 procent udskudt deres forventede tilbagetrækning. Blandt dem, der ikke fik en samtale, gælder det 23 procent.
Michael Birkjær ser forskellen som et tegn på, at samtalerne rummer et potentiale. Men han understregede også, at en seniorsamtale kan dække over meget forskellige forløb.
Tallene handler om medarbejdernes planer for tilbagetrækning. De viser endnu ikke, hvor længe medarbejderne faktisk bliver i jobbet.
Og en samtale løser ikke alt. Økonomi, opgaver, kolleger og ansvar for syge familiemedlemmer spiller også ind på mulighederne for at fortsætte.
Også pensionister kunne være blevet længere
Ønsket om andre vilkår findes også blandt dem, der allerede har sagt farvel til arbejdsmarkedet.
Blandt personer under 70 år, som har forladt arbejdslivet, svarer omkring halvdelen, at de kunne se sig selv have arbejdet længere under de rette forhold.
Det gælder blandt andet 53 procent af dem på tidlig pension, 50 procent af folkepensionisterne og 46 procent af efterlønnerne.
Michael Birkjær understregede, at svarene ikke betyder, at det var forkert at gå på pension. Beslutningen blev truffet ud fra de muligheder, den enkelte havde. Men andre vilkår kunne have gjort det attraktivt at fortsætte.
Færre timer skal også hænge sammen økonomisk
En kortere arbejdsuge kan være tillokkende. Men hvis den samtidig betyder færre penge på kontoen, er det ikke alle, der har mulighed for at vælge den.
62 procent af mændene er villige til at gå tilsvarende ned i løn, hvis arbejdstiden sættes ned. Blandt kvinderne er det 47 procent.
Ifølge Michael Birkjær hænger forskellen blandt andet sammen med kvindernes mindre pensionsopsparinger. Det kan gøre det sværere at acceptere en lavere løn i de sidste år af arbejdslivet.
Det har også betydning, hvad der følger med de færre timer. Mange ser muligheder i gradvist at afgive ansvar eller blive mentor for yngre medarbejdere. Udsigten til at skulle skifte arbejdsplads bliver derimod oftere opfattet som en barriere.
Omsorgsarbejdet fortsætter derhjemme
Arbejdspladsen er heller ikke det eneste sted, hvor seniorernes kræfter bliver brugt.
Michael Birkjær fremhævede ansvaret for syge familiemedlemmer som et forhold, der let bliver overset, når man diskuterer, hvordan flere kan arbejde længere.
Seniorer i sundheds- og socialvæsenet bruger i gennemsnit 4,8 timer om ugen på ulønnet omsorg. Det er mere end seniorer i de øvrige brancher, der indgår i sammenligningen.
De kan dermed have en dobbelt omsorgsrolle: Først tager de sig af andre på arbejdet. Derefter fortsætter opgaverne i familien.
Derfor er det ifølge Michael Birkjær nødvendigt at se på hele seniorernes hverdag, hvis ønsket om et længere arbejdsliv skal kunne blive til virkelighed.
Om undersøgelsen
SeniorKlar-panelet undersøger arbejdsliv og trivsel blandt mennesker fra 55 år. Undersøgelsen gentages hvert halve år og har over 20.000 deltagere. En del af deltagerne følges gennem flere undersøgelser, så det er muligt at se, hvordan deres ønsker og planer ændrer sig.
Seniorernes Topmøde
Seniorernes Topmøde sætter fokus på, hvordan Danmark bliver et mere aldersvenligt samfund, hvor seniorers erfaring, ønsker og behov får større plads.
På dagsordenen er blandt andet mulighederne for et længere og mere fleksibelt arbejdsliv, overgangen til pension og seniorers bidrag til samfundets fællesskaber.
Topmødet holdes på Christiansborg. Her uddeles også SeniorKlar-prisen, som anerkender indsatser, der inspirerer til en bedre overgang fra arbejdsliv til seniorliv.
Seniorernes Topmøde arrangeres af SeniorKlar – et partnerskab mellem Østifterne og Faglige Seniorer.
Først publiceret: tirsdag 17. november 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 17. november 2026 kl. 14:44


