Peter Lautrup-Larsen: Stilhed før stormen

Statsminister Mette Frederiksen træffer på Danmarks vegne historiske beslutninger i øjeblikket. Topmøder med de europæiske stats- og regeringschefer først i London søndag 2. marts, dernæst i Bruxelles torsdag 6. marts med fælles enighed om det økonomiske fundament for fremtidens europæiske forsvar.

Om få dage igen i Paris – for så at mødes endnu engang i Bruxelles om to uger.

Der er mest tale om at blåstemple udspil udarbejdet af regeringskontorerne i Paris, Berlin og London samt af EU-kommissionen i Bruxelles. 

Men i forhold til Folketinget og den øvrige regering er udenrigspolitikken på dette niveau Mette Frederiksens domæne.

Det er hende, som sidder med ved forhandlingsbordet og holder separate møder med de øvrige stats- og regeringschefer. Folketinget skal naturligvis godkende egentlige beslutninger, men lige nu ligner det mest en ekspeditionsforretning i erkendelse af, at den danske indflydelse er til at overse.

Mette Frederiksen handler på forventet efterbevilling, når det brede flertal er enige om, at vi skal være med uanset hvad, når usikkerheden om den amerikanske præsident Donald Trumps uforudsigelighed og synlige følgagtighed over for Putin gør det nødvendigt.

Helt anderledes bliver konflikten med ham om Grønland. Her er den danske statsminister en central beslutningstager. Hun vil med sit personlige ansvar af eftertiden blive målt og vejet på, hvordan sagen ender. Det er ikke nok forsat at messe, at Grønlands fremtid bliver afgjort i Grønland og af grønlænderne selv. Helt så enkelt er det ikke.

Møde venter

Forude i en overskuelig fremtid venter givet et møde med Trump i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus i Washington om sagen.

Hvor et møde med den amerikanske præsident normalt er en stor cadeau til en dansk statsminister, ser Mette Frederiksen sikkert bekymret frem til dagen, når den måtte komme.

Skænderiet mellem Trump, hans vicepræsident J.D. Vance og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj varsler i hvert fald ilde, hvis man ikke er parat til at føje USA’s øjeblikkelige lederskab. Det er til at forstå, hvorfor den danske regering ikke har travlt.

Det ligner lige nu stilhed før stormen.

Hvis man endda kan hævde, at Trump er stille. Hans tale til Kongressen natten til onsdag 5. marts viser med al tydelighed, at Grønland stadig står højt på hans dagsorden. ”Jeg tror, vi får det (Grønland) på den ene eller anden måde” var ordene. Intet mindre.

Amerikansk overherredømme

Både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har valgt en positiv tilgang til talen, selv om det må kaldes en optrapning af striden, at han overhovedet nævner Grønland.

Den amerikanske præsident synes således nu at anerkende, at afgørelsen også ligger hos grønlænderne og det ikke kun er et spørgsmål om prisen, når Danmark sælger. Eller hvad han ellers tidligere har forestillet sig.

Det kan godt være, at Trump nu vil acceptere, at Grønland ikke direkte bliver en del af USA. Mindre kan gøre det. Men det bliver alligevel så som så med den grønlandske selvstændighed. Det skal stadig være under amerikansk overherredømme, eller om man vil en slags vasalstat.

Man behøver blot læse Politiken torsdag 6. marts, hvis man er i tvivl. Her konkluderer en af Trumps centrale strateger bag Grønlandsplanerne, Alexander Grey, at Grønland er et udviklingsland og selvstyret under pres. Derfor må USA overtage ejerskabet. Ellers kommer kineserne og russerne.

Ikke afvente

Trump har i modsætning til Mette Frederiksen og Co. endda ikke villet afvente det grønlandske valg og den efterfølgende regeringsdannelse, inden han tog sagen op igen. Det spiller tilsyneladende ikke den store rolle for ham, hvem der vinder valget og kommer til at stå i spidsen for selvstyret. Han er så sikker på facit, at det i hans optik nok er underordnet.

Den danske grundlov er heller ikke et problem for Trump. Men det er den for Mette Frederiksen.

Loven om Grønlands selvstyre fra 2009 fastslår, at beslutninger om selvstændighed og Rigsfællesskabets fremtid afgøres i Folketinget. Selvstyreloven går så langt, som man dengang for altså kun femten år siden tolkede Grundloven.

Måske er det i dag en formalitet at få sagen gennem Folketinget, fordi regeringen har et bredt flertal bag sig. Men det vil skabe debat og juridiske skoleridt med anklager om grundlovsbrud.

Ligner Corona-tiden

”Danmark under Trump” ligner Corona-tiden.

Også dengang havde Mette Frederiksen et nærmest enerådende ansvar med et stort flertal af vælgere i meningsmålingerne bag sin linje. Det ændrede sig, da krisen klingede af med en minksag, der udløste et valg og krav i blå blok om en Rigsretssag på grund af påståede ulovligheder.

Det vil vise sig, om tømmermændene på lignende vis gentager sig trods den øjeblikkelige opbakning i befolkningen til hendes håndtering af alle kriserne udløst af Trump.

Konflikten med den amerikanske præsident er først lige begyndt.

 

Først publiceret: mandag 10. marts 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 10. marts 2025 kl. 20:08