Det nærmer sig sidste udkald for Pia Olsen Dyhr. Muligheden for en ministerpost kommer først igen frem mod 2030, hvis det glipper efter folketingsvalget næste år. I så fald er hun næppe mere formand, skriver Peter Lautrup-Larsen.

Peter Lautrup-Larsen: Sidste udkald for Pia Olsen Dyhr

Det er mere end nogensinde ambitionen for SF-formanden at sikre partiet plads i en regering efter valget. Spørgsmålet er, om Socialdemokratiet vil kigge hendes vej, skriver politisk kommentator Peter Lautrup-Larsen.

Senest opdateret: onsdag 7. maj 2025

Hun er dansk politiks længst siddende partiformand. Pia Olsen Dyhr blev formand for SF i 2014 – året før statsminister Mette Frederiksen satte sig i spidsen for Socialdemokratiet.

Siden da har Pia Olsen Dyhr ført SF gennem ned- og opture og lige nu står partiet i meningsmålingerne til et historisk højt mandattal. Men én ting har SF-formand ikke leveret på. Ministerposter og regeringsdeltagelse.

Peter Lautrup-Larsen

Peter Lautrup-Larsen har 40 år bag sig på Christiansborg. I 1980’erne som pressechef/spindoktor hos De Radikale. Derefter skrivende journalist og blandt andet politisk redaktør på De 3 Stiftstidender/JydskeVestkysten. De seneste 20 år som politisk reporter og analytiker på TV2.

Han har stadig rekorden for flest gange at have vundet konkurrencen som ”Ûberbesserwisser” i det populære politiske program Besserwisserne på TV2/News, hvor han derfor er udnævnt som ”Æresbesserwisser”.

Peter Lautrup-Larsen gik på pension efter som sidste opgave på TV2 at have dækket Rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Han holder nu foredrag om aktuel politik eller om de 40 år med anekdoter om begivenheder og personer ”Fra Schlüter til Støjberg”.

Du kan få Peter Lautrup-Larsen og andre ud til foredrag i din klub eller forening gennem Faglige Seniorer.

Følg ham på det sociale medie Bluesky

Læs mere HER.

Nu er det mere end nogensinde ambitionen. Tilslutningen fra mere end hver ottende vælger skal ende i indflydelse fra regeringsbænkene. Det nærmer sig sidste udkald for hende. Muligheden kommer først igen frem mod 2030, hvis det glipper efter folketingsvalget næste år. I så fald er hun næppe mere formand.

Forstyrrer ikke nattesøvn

Dagsaktuelt er det en balanceakt. Pia Olsen Dyhr skal på én gang være i opposition til den SVM-regering, som trækker Socialdemokratiet og ikke mindst Mette Frederiksen mod højre.

Omvendt må det ikke ske på en måde, hvor det er ultimative SF-krav og forventninger, som blokerer for et regeringssamarbejde inden for overskuelig fremtid.

Vi så det senest 1. maj. SF kræver både en dagpengegaranti og et nagelfast løfte fra statsministeren om ikke at hæve pensionsalderen til mere end 70 år.

Det er ikke noget, som forstyrrer Mette Frederiksens nattesøvn. Tværtimod tordner hun og de socialdemokratiske partifæller mod Liberal Alliances forslag om en dagpengeperiode på kun ét år.

Forringelser her bliver ikke en del af et regeringsgrundlag med hende i spidsen. Og pensionsalderen er et spørgsmål om konkrete detaljer. Tallet 70 år bliver også Mette Frederiksens i den kommende valgkamp.

Borgfred under EU-formandskab

Partierne afventer lige nu, at præsident Trumps krav på Grønland falder til ro og hans erklærede handelskrig ender i våbenhvile.

Efter sommerferien er der desuden udsigt til borgfred på Christiansborg, mens Mette Frederiksen og Danmark året ud er formandsland i EU. Hun får nok at se til.

Statsministerens nytårstale den første aften i det nye år bliver derefter startskuddet på en utålmodig valgkamp i venten på den egentlige valgdato. Partiernes positionering i forhold til en ny regering går for alvor i gang.

Pia Olsen Dyhrs politiske ambitioner er allerede tydelige. SF-formanden vænner langsomt, men sikkert, sit parti til tanken om, at Moderaternes partistifter Lars Løkke Rasmussen ikke er politisk uappetitlig som udenrigsminister.

Et samarbejde også med den forhenværende Venstre-formand kan godt glide ned i en regering med Mette Frederiksen for bordenden. Det var utænkeligt for få år siden.

Næppe flertal

Den øjeblikkelige SVM-regering er meget langt i meningsmålingerne fra at bevare sit flertal fra december 2022, da den blev dannet. Flertallet var dengang en af de væsentligste begrundelser for statsministerens samarbejde over midten med arvefjenderne i Venstre.

Hvordan Mette Frederiksen så end leger med bogstaverne, tyder de samme målinger i dag ikke på, at hun efter næste valg igen kan præsentere en regering på Amalienborg Slotsplads, som i sig selv har et flertal bag sig.

Pia Olsen Dyhrs mandater – måske med radikale Martin Lidegaards oveni – er næppe nok, hvis Venstre og Troels Lund Poulsen forlader regeringssamarbejdet med Socialdemokratiet.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

SF-formanden udelukker på forhånd at sidde i regering med Venstre og omvendt er det endnu mere utænkeligt, at Troels Lund Poulsen accepterer SF’ere som ministerkolleger med tanke på de øretæver, hans parti har fået allerede efter støtten til Mette Frederiksen som statsminister.

Hvor klogt er det?

Mette Frederiksen må overveje, hvor klogt det er at optage Pia Olsen Dyhr i regeringen, hvis det alligevel ikke sikrer et flertal.

Sandsynligvis vil en smal socialdemokratisk mindretalsregering – til nød også med Moderaterne, men næppe Venstre – være mere manøvredygtig hen over midten uden Pia Olsen Dyhr er med.

Så har det igen lange udsigter med ministerposter til SF. Pia Olsen Dyhr vil så gerne. Måske er hun trods alt ikke til at komme uden om. Mange mandater tæller også. Men hun styrer det ikke selv.

Hvad mener du?

Hvilken regeringen vurderer du kommer efter et valg? Kom med din holdning på Faglige Seniorers Facebook-side.

Læs Peter Lautrup-Larsens klummer

Peter Lautrup-Larsens skriver klummer med politiske analyser for Faglige Seniorer. Læs tidligere klummer her:

Sidste udkald for Pia Olsen Dyhr

Solidt placeret i den blå luft

Stilhed før stormen

Folketingsvalg nu? Næppe

Trumps udtalelser kan blive Mettes comeback

Mette mørke tale

Trumps regning truer

Valgtrommen buldrer

Hvem vil være blå statsminister?

Sammen hver for sig

SVM-regeringen må overveje at genindføre Store Bededag

Om EU-valget: Partiledernes valgkamp

Tilbage til fortiden

Dansk politik sander til

Hvad gør Troels Lund Poulsen?

Her er det, der afgør dansk politik

Vanopslagh som statsminister er vitterligt vås

Danskerne har ikke taget regeringen til sig

Historisk løft af velfærden eller nedskæring?

Tidlig bogstavleg udstiller regeringen

Tiden går: Når regeringen det, den vil?

Nu venter vi på Mette

Kan statsministeren få ånden tilbage i flasken?

Rygterne om Mette, Løkke og Ellemann

Statsminister på retræte

Mettes regering udfordrer velfærden

Hvem er Mettes modkandidat til statsministerposten

Der er mening med galskaben

Partierne tænker ud af boksen

Opstandelsen om store bededag

Ny virkelighed i dansk politik

Nu får vi en bred regering

Mette F. består mesterprøven

Alle må forholde sig til Løkke

Valgkamp på den politiske midte

Politisk drama i tre akter venter forude

Statsministeren kan stadig handle – og overraske

3 bud på, hvornår valget kommer

Den sædvanlige EU-historie – og dog

Det er økonomien, dumme

Aflyst velfærdslov varsler valgkamp

Mette Frederiksen skynder sig langsomt

Først publiceret: tirsdag 6. maj 2025
Artiklen er sidst opdateret onsdag 7. maj 2025 kl. 00:13

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.