Peter Lautrup står foran en struktureret grå væg iført en mørk blazer over en sort skjorte. Hans neutrale udtryk antyder den ro, der kendetegner en statsminister, der leder en regering.

De mange socialdemokratiske valgløfter i valgkampen farvet med den røde pensel vil være tæt på vælgerbedrag, hvis Mette Frederiksen ikke også inviterer Pia Olsen-Dyhr med i sin næste regering, skriver Peter Lautrup-Larsen.

Mette Frederiksen forsætter nok som statsminister – men hvilken regering og politik får vi?

Moderaterne står med nøglen til magten efter valget. Og alt peger på, at Lars Løkke Rasmussen igen vil pege på Mette Frederiksen som statsminister og bane vejen for en ny regering over midten, vurderer politisk kommentator Peter Lautrup-Larsen.

Senest opdateret: tirsdag 14. april 2026

Lars Løkke Rasmussen fik det folketingsvalg, han håbede på. Moderaterne sidder nu med de afgørende mandater i Folketinget og afgør i teorien, hvem der skal være statsminister. Men næppe mange på Christiansborg tror andet, end han vil pege på Mette Frederiksen.

Det ligner en floskel at sige alt kan ske, uanset valgresultater er så mudret, at det ikke helt kan udelukkes.

Lars Løkke stiftede sit parti for at få en regering på midten af dansk politik uafhængig af fløjene. Det kan godt være, at der efter valget er et ikke-socialistisk flertal i gammeldags forstand, men den gensidige foragt mellem ham og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt udelukker efter alt at dømme, at Løkke ser sig som en regeringsbærende del af det. 

Peter Lautrup-Larsen

Peter Lautrup-Larsen har 40 år bag sig på Christiansborg. I 1980’erne som pressechef/spindoktor hos De Radikale. Derefter skrivende journalist og blandt andet politisk redaktør på De 3 Stiftstidender/JydskeVestkysten. De seneste 20 år som politisk reporter og analytiker på TV2.

Han har stadig rekorden for flest gange at have vundet konkurrencen som ”Ûberbesserwisser” i det populære politiske program Besserwisserne på TV2/News, hvor han derfor er udnævnt som ”Æresbesserwisser”.

Peter Lautrup-Larsen gik på pension efter som sidste opgave på TV2 at have dækket Rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Han holder nu foredrag om aktuel politik eller om de 40 år med anekdoter om begivenheder og personer ”Fra Schlüter til Støjberg”.

Du kan få Peter Lautrup-Larsen og andre ud til foredrag i din klub eller forening gennem Faglige Seniorer.

Følg ham på det sociale medie Bluesky

Læs mere HER.

Alt tyder derfor på, at vi igen får en regering, der bygger på midten af dansk politik. Men der venter komplicerede og sikkert langvarige forhandlinger, før vi ved, hvilke partier den kommer til at bestå af.

I skivende stund er det endda forsat uklart, hvem der bliver den kongelige undersøger, som skal prøve at flikke en regering sammen.

Partiledernes råd til Kong Frederik, om hvem det skal være, er først bindende, når de har været på Amalienborg. Muligvis bliver det Lars Løkke, men det ændrer ikke på, at depechen sandsynligvis ender hos Mette Frederiksen. Løkkes muligheder for at blive statsminister er så godt som ikke eksisterende trods positionen som udslagsgivende. Det har han også selv erkendt.

Det bliver næppe en regering med Venstre. SVM-regeringen er fortid. Vælgernes dom over partiets deltagelse i en regering med Mette Frederiksen som statsminister taler sit eget sprog.

I skrivende stund er det store spørgsmål endda, om Troels Lund Poulsen forsætter som Venstre-formand. Partiets bedste fremtid er under alle omstændigheder at prøve at bygge sig op igen i opposition i rollen som blå bloks anfører.

En katastrofe

For Mette Frederiksen selv er valget en katastrofe. Det kan godt være, hun bevarer regeringsmagten for sig selv og Socialdemokratiet, men mandattabet – det tredje store valgnederlag i træk efter EU-valget i 2024 og kommunalvalget sidste år – vil givet give tømmermænd i baglandet.

Risikoen er stor for, at magtkampen om at afløse hende som formand for alvor tager fart og tærer yderligere på partiet.

Hun kommer ikke uden om Løkke. Den politiker, der i et årti har været Socialdemokratiets ærkefjende og rival til regeringskontorerne, er nu nærmest partiets nærmeste allierede foruden SF. De mange socialdemokratiske valgløfter i valgkampen farvet med den røde pensel vil være tæt på vælgerbedrag, hvis Mette Frederiksen ikke også inviterer Pia Olsen-Dyhr med i sin næste regering. Det hele bliver lettere af, at hverken SF-formanden eller Løkke på forhånd udelukker, at de kan sidde i regering sammen.

Radikale med

Måske kan De Radikale også komme med, selv om Mette Frederiksen givet er skeptisk på forhånd.

Men risikoen er, at Martin Lidegaard og hans parti ellers genopliver den tidligere KLAR-alliance fra 2023, hvor han med De Konservative og Liberal Alliance krævede økonomiske reformer. Nu vil Venstre sikkert også være med. En sådan falanks vil være besværlig for en regering, der næppe kan bruge Enhedslisten som støtteparti i nødvendige indgreb, hvis spådommene om en kommende økonomisk krise holder stik.

Men en regering med Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale er ikke en flertalsregering og den kan formentlig ikke få forhandlet et forståelsespapir på plads, som andre partier støtter.

Men landet skal jo have en regering efter ugers forhandlinger og det er nok i Grundlovens forstand, at den kan blive dannet, hvis et flertal ikke udtrykker mistillid. Ikke at støtte er ikke det samme som at vælte S.

En ny regering uden fast flertal af støttepartier kommer derfor til at kæmpe sig fra sag til sag. Men der tegner sig alligevel et billede af dens kommende politik.

Hastelovgivning

En ny regering vil allerførst med hastelovgivning sænke afgifterne på benzin og diesel. Men det vil naturligvis ikke være det vigtigste på den lange bane. Udgangspunktet vil være, at udenrigs- sikkerhedspolitikken ligger fast. De afsatte milliarder til forsvaret vil der ikke blive rørt ved.

På velfærdsområdet vil den nye regering stå ved løfterne om, at udgifterne mindst dækker den forsatte demografiske udvikling, når der bliver flere ældre de kommende år.

Socialdemokratiet og SF vil også få forbedret ældrechecken med både et højere beløb og til flere for de to milliarder, de foreslog i valgkampen.

Pensionsområdet vil stadig være en hård nød at knække. Både Moderaterne og De Radikale er imod at ændre stigningstakten i pensionsalderen og forbedre Arne-pensionen. Den vil de hellere af med. Det er til gengæld utænkeligt, at Mette Frederiksen accepterer det. Sandsynligvis ender det i et nyt system, hvor Arne- og seniorpension tænkes sammen, hvor de personer indgår, der er berettiget til Arne-pension, som reglerne er i dag, mens pensionsalderen ender i en kommission.

Det ekstraordinære beskæftigelsesfradrag, der skal belønne seniorer for at blive på arbejdsmarkedet, bliver gennemført som foreslået i finanslovsaftalen mellem SVM-regeringen og De Konservative fra november sidste år. Kun valget forhindrede, det ikke allerede er sket.

Socialdemokratiets forslag om en Lilleskole ender i en kommission. Dermed får en ny regering ikke foreløbig behov for at finde fem milliarder kroner til det gennem en formueskat. Den falder væk.

Vil værre grøn

Forude venter ligeledes en afgørelse på, om vi skal have en lavere fødevaremoms eller den helt skal væk på frugt og grønt. Det åbne spørgsmål er dog stadig, hvor mange af de seks milliarder, som er reserveret på statsbudgettet til det, der går til administration af de forskellige momssatser eller ender i detailhandlens lommer uden de store prissænkninger.

Det vil givet få debatten til at tage fart for i stedet at bruge milliarderne på en straksregulering af folkepensionen og andre overførselsindkomster frem for som i dag at vente to år. Med SF i regeringen har Faglige Seniorer og andre ældreorganisationer en advokat for en sådan regulering.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Regeringen vil samtidig være grøn og gennemføre et nationalt sprøjteforbud for at sikre renere drikkevand. Danske svinebønder må imødese tiltag, der forbedrer dyrevelfærden.

Til gengæld må De Radikale og SF acceptere en forsat stram udlændingepolitik. Her vil en ny regering hurtigt gennemføre SVM-regeringens foreslåede udvisningsreform, som Pia Olsen Dyhr allerede har accepteret.

Foreløbig er det meste skitser på Mette Frederiksens tegnebræt. Først om adskillige uger ved vi, hvordan det hele går op i et endeligt projekt. Og hvilken regering, vi ender med at få.

Hvad mener du?

Hvem tror du kommer til at danne regering? Din vurdering er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side. 

Læs Peter Lautrup-Larsens klummer

Peter Lautrup-Larsens skriver klummer med politiske analyser for Faglige Seniorers nyhedsbrev. Læs tidligere klummer her:

Mette Frederiksen forsætter nok som statsminister – men hvilken regering og politik får vi?

Tvivlen er nødvendig for både Mette og Troels

Klar til valggyser

Valgfeberen raser

Borgfred i et valgår

Tilbage til gamle Mette – eller ej

De gamle partiers valg – trods alt

Den sidste gavebod

Mette Frederiksen står fast

Næste valg bliver meningsmålingernes valg

Fremtiden truer pensionistregeringen

Sidste udkald for Pia Olsen Dyhr

Solidt placeret i den blå luft

Stilhed før stormen

Folketingsvalg nu? Næppe

Trumps udtalelser kan blive Mettes comeback

Mette mørke tale

Trumps regning truer

Valgtrommen buldrer

Hvem vil være blå statsminister?

Sammen hver for sig

SVM-regeringen må overveje at genindføre Store Bededag

Om EU-valget: Partiledernes valgkamp

Tilbage til fortiden

Dansk politik sander til

Hvad gør Troels Lund Poulsen?

Her er det, der afgør dansk politik

Vanopslagh som statsminister er vitterligt vås

Danskerne har ikke taget regeringen til sig

Historisk løft af velfærden eller nedskæring?

Tidlig bogstavleg udstiller regeringen

Tiden går: Når regeringen det, den vil?

Nu venter vi på Mette

Kan statsministeren få ånden tilbage i flasken?

Rygterne om Mette, Løkke og Ellemann

Statsminister på retræte

Mettes regering udfordrer velfærden

Hvem er Mettes modkandidat til statsministerposten

Der er mening med galskaben

Partierne tænker ud af boksen

Opstandelsen om store bededag

Ny virkelighed i dansk politik

Nu får vi en bred regering

Mette F. består mesterprøven

Alle må forholde sig til Løkke

Valgkamp på den politiske midte

Politisk drama i tre akter venter forude

Statsministeren kan stadig handle – og overraske

3 bud på, hvornår valget kommer

Den sædvanlige EU-historie – og dog

Det er økonomien, dumme

Aflyst velfærdslov varsler valgkamp

Mette Frederiksen skynder sig langsomt

Først publiceret: tirsdag 24. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 14. april 2026 kl. 13:13

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form