Mette Frederiksen forsætter nok som statsminister – men hvilken regering og politik får vi?

Lars Løkke Rasmussen fik det folketingsvalg, han håbede på. Moderaterne sidder nu med de afgørende mandater i Folketinget og afgør i teorien, hvem der skal være statsminister. Men næppe mange på Christiansborg tror andet, end han vil pege på Mette Frederiksen.

Det ligner en floskel at sige alt kan ske, uanset valgresultater er så mudret, at det ikke helt kan udelukkes.

Lars Løkke stiftede sit parti for at få en regering på midten af dansk politik uafhængig af fløjene. Det kan godt være, at der efter valget er et ikke-socialistisk flertal i gammeldags forstand, men den gensidige foragt mellem ham og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt udelukker efter alt at dømme, at Løkke ser sig som en regeringsbærende del af det. 

Alt tyder derfor på, at vi igen får en regering, der bygger på midten af dansk politik. Men der venter komplicerede og sikkert langvarige forhandlinger, før vi ved, hvilke partier den kommer til at bestå af.

I skivende stund er det endda forsat uklart, hvem der bliver den kongelige undersøger, som skal prøve at flikke en regering sammen.

Partiledernes råd til Kong Frederik, om hvem det skal være, er først bindende, når de har været på Amalienborg. Muligvis bliver det Lars Løkke, men det ændrer ikke på, at depechen sandsynligvis ender hos Mette Frederiksen. Løkkes muligheder for at blive statsminister er så godt som ikke eksisterende trods positionen som udslagsgivende. Det har han også selv erkendt.

Det bliver næppe en regering med Venstre. SVM-regeringen er fortid. Vælgernes dom over partiets deltagelse i en regering med Mette Frederiksen som statsminister taler sit eget sprog.

I skrivende stund er det store spørgsmål endda, om Troels Lund Poulsen forsætter som Venstre-formand. Partiets bedste fremtid er under alle omstændigheder at prøve at bygge sig op igen i opposition i rollen som blå bloks anfører.

En katastrofe

For Mette Frederiksen selv er valget en katastrofe. Det kan godt være, hun bevarer regeringsmagten for sig selv og Socialdemokratiet, men mandattabet – det tredje store valgnederlag i træk efter EU-valget i 2024 og kommunalvalget sidste år – vil givet give tømmermænd i baglandet.

Risikoen er stor for, at magtkampen om at afløse hende som formand for alvor tager fart og tærer yderligere på partiet.

Hun kommer ikke uden om Løkke. Den politiker, der i et årti har været Socialdemokratiets ærkefjende og rival til regeringskontorerne, er nu nærmest partiets nærmeste allierede foruden SF. De mange socialdemokratiske valgløfter i valgkampen farvet med den røde pensel vil være tæt på vælgerbedrag, hvis Mette Frederiksen ikke også inviterer Pia Olsen-Dyhr med i sin næste regering. Det hele bliver lettere af, at hverken SF-formanden eller Løkke på forhånd udelukker, at de kan sidde i regering sammen.

Radikale med

Måske kan De Radikale også komme med, selv om Mette Frederiksen givet er skeptisk på forhånd.

Men risikoen er, at Martin Lidegaard og hans parti ellers genopliver den tidligere KLAR-alliance fra 2023, hvor han med De Konservative og Liberal Alliance krævede økonomiske reformer. Nu vil Venstre sikkert også være med. En sådan falanks vil være besværlig for en regering, der næppe kan bruge Enhedslisten som støtteparti i nødvendige indgreb, hvis spådommene om en kommende økonomisk krise holder stik.

Men en regering med Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale er ikke en flertalsregering og den kan formentlig ikke få forhandlet et forståelsespapir på plads, som andre partier støtter.

Men landet skal jo have en regering efter ugers forhandlinger og det er nok i Grundlovens forstand, at den kan blive dannet, hvis et flertal ikke udtrykker mistillid. Ikke at støtte er ikke det samme som at vælte S.

En ny regering uden fast flertal af støttepartier kommer derfor til at kæmpe sig fra sag til sag. Men der tegner sig alligevel et billede af dens kommende politik.

Hastelovgivning

En ny regering vil allerførst med hastelovgivning sænke afgifterne på benzin og diesel. Men det vil naturligvis ikke være det vigtigste på den lange bane. Udgangspunktet vil være, at udenrigs- sikkerhedspolitikken ligger fast. De afsatte milliarder til forsvaret vil der ikke blive rørt ved.

På velfærdsområdet vil den nye regering stå ved løfterne om, at udgifterne mindst dækker den forsatte demografiske udvikling, når der bliver flere ældre de kommende år.

Socialdemokratiet og SF vil også få forbedret ældrechecken med både et højere beløb og til flere for de to milliarder, de foreslog i valgkampen.

Pensionsområdet vil stadig være en hård nød at knække. Både Moderaterne og De Radikale er imod at ændre stigningstakten i pensionsalderen og forbedre Arne-pensionen. Den vil de hellere af med. Det er til gengæld utænkeligt, at Mette Frederiksen accepterer det. Sandsynligvis ender det i et nyt system, hvor Arne- og seniorpension tænkes sammen, hvor de personer indgår, der er berettiget til Arne-pension, som reglerne er i dag, mens pensionsalderen ender i en kommission.

Det ekstraordinære beskæftigelsesfradrag, der skal belønne seniorer for at blive på arbejdsmarkedet, bliver gennemført som foreslået i finanslovsaftalen mellem SVM-regeringen og De Konservative fra november sidste år. Kun valget forhindrede, det ikke allerede er sket.

Socialdemokratiets forslag om en Lilleskole ender i en kommission. Dermed får en ny regering ikke foreløbig behov for at finde fem milliarder kroner til det gennem en formueskat. Den falder væk.

Vil værre grøn

Forude venter ligeledes en afgørelse på, om vi skal have en lavere fødevaremoms eller den helt skal væk på frugt og grønt. Det åbne spørgsmål er dog stadig, hvor mange af de seks milliarder, som er reserveret på statsbudgettet til det, der går til administration af de forskellige momssatser eller ender i detailhandlens lommer uden de store prissænkninger.

Det vil givet få debatten til at tage fart for i stedet at bruge milliarderne på en straksregulering af folkepensionen og andre overførselsindkomster frem for som i dag at vente to år. Med SF i regeringen har Faglige Seniorer og andre ældreorganisationer en advokat for en sådan regulering.

Regeringen vil samtidig være grøn og gennemføre et nationalt sprøjteforbud for at sikre renere drikkevand. Danske svinebønder må imødese tiltag, der forbedrer dyrevelfærden.

Til gengæld må De Radikale og SF acceptere en forsat stram udlændingepolitik. Her vil en ny regering hurtigt gennemføre SVM-regeringens foreslåede udvisningsreform, som Pia Olsen Dyhr allerede har accepteret.

Foreløbig er det meste skitser på Mette Frederiksens tegnebræt. Først om adskillige uger ved vi, hvordan det hele går op i et endeligt projekt. Og hvilken regering, vi ender med at få.

Hvad mener du?

Hvem tror du kommer til at danne regering? Din vurdering er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side. 

Først publiceret: tirsdag 24. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 14. april 2026 kl. 13:13