Hvorfor får nogle type 2-diabetes, mens andre går fri?

Hvorfor udvikler nogle mennesker type 2-diabetes, mens andre med tilsyneladende samme risiko aldrig får sygdommen?

Det spørgsmål håber danske forskere nu at finde svaret på. Et stort forskningsprojekt skal gøre det muligt at opdage sygdommen tidligere og hjælpe flere med at undgå den.

I alt skal 120.000 borgere fra Danmark, Grønland og Færøerne bidrage til undersøgelsen, der skal give forskerne et langt mere detaljeret billede af, hvem der er i farezonen.

Det oplyser Aarhus Universitetshospital i en pressemeddelelse i anledning af Verdens Diabetesdag den 14. november.

Flere og flere får sygdommen

I Danmark lever over 300.000 mennesker med type 2-diabetes, og op mod 290.000 vurderes at have høj risiko for at udvikle sygdommen.

Samtidig er antallet af danskere med type 2-diabetes mere end tredoblet siden 1996.

Selv om sygdommen i mange tilfælde kan forebygges eller udsættes gennem ændringer i blandt andet kost og motion, er det ikke altid let at ændre vaner.

Og forskerne mangler stadig svar på, hvorfor nogle mennesker udvikler sygdommen, mens andre med samme risikoprofil ikke gør.

“Vi ved, at vi kan stoppe eller i hvert fald udsætte udviklingen af type 2-diabetes, men de redskaber, vi hidtil har brugt til at opspore og forebygge sygdommen, er ikke gode nok,” siger Daniel Witte, der er læge og professor ved Steno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet.

Vil opdage risikoen tidligere

Det nye forskningsprojekt hedder DP-Next og skal udvikle mere præcise metoder til at finde de mennesker, der har størst risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Forskerne vil blandt andet bruge oplysninger fra sundhedsregistre og ny teknologi til at undersøge sammenhængen mellem helbred, livsstil og sygdomsrisiko.

Ved hjælp af blandt andet apps og sensorer kan de få detaljerede oplysninger om blodsukker, søvn og fysisk aktivitet.

Samtidig vil de bruge maskinlæring, hvor computere analyserer store mængder data for at finde mønstre, som ellers kan være svære at få øje på.

Målet er at kunne forudsige mere præcist, hvem der risikerer at udvikle sygdommen, så forebyggelsen kan sættes ind tidligere.

Rådene skal passe til hverdagen

Forskerne vil ikke kun blive bedre til at udpege personer med høj risiko. De vil også undersøge, hvordan man bedst hjælper dem med at undgå sygdommen.

Tidligere undersøgelser har vist, at intensive programmer med ændringer i kost og motion kan have en god effekt.

Men den slags programmer kan være svære at følge i en almindelig hverdag, hvor arbejde, familie og andre forpligtelser også skal passes.

Derfor vil forskerne udvikle løsninger, som er lettere at fastholde over længere tid, og som kan tilpasses den enkeltes behov.

Tanken er, at forebyggelsen ikke skal være ens for alle, men tage højde for menneskers forskellige livsvilkår og muligheder.

120.000 får besked i e-Boks

Som en del af projektet bliver 120.000 borgere i alderen 40 til 55 år inviteret til at deltage.

Invitationerne bliver sendt via e-Boks, og deltagerne skal besvare spørgsmål om deres helbred, livsstil og trivsel.

De første invitationer er allerede sendt ud, mens resten bliver udsendt i de kommende måneder.

I 2027 vil omkring 1.000 af deltagerne desuden blive inviteret til en grundig helbredsundersøgelse.

Resultaterne skal sammenholdes med oplysninger fra sundhedsregistre for at give forskerne en bedre forståelse af, hvorfor nogle udvikler type 2-diabetes, mens andre ikke gør.

Håber at kunne forebygge flere tilfælde

Forskningsprojektet bliver gennemført i samarbejde mellem Steno Diabetes Centrene i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Det løber frem til 2030 og har modtaget 25 millioner kroner i støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Forskerne håber, at resultaterne på længere sigt kan føre til en mere personlig forebyggelse, hvor den enkelte får hjælp, der passer til netop vedkommendes risiko og hverdag.

Dermed kan det blive muligt at sætte tidligere og mere målrettet ind over for en sygdom, som allerede rammer hundredtusindvis af danskere.

Først publiceret: fredag 13. november 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 13. november 2026 kl. 13:49