Peter Lautrup-Larsen: Er Mette Frederiksens regering ræverød eller prøjserblå?

En af Socialdemokratiets ideudviklere, tidligere minister Kaare Dybvad Bek, praler af en mere rød regering efter valget, mens Politikens socialdemokrat af den røde skole, satiretegneren Roald Als, derimod forsat karikerede statsminister Mette Frederiksen med farven prøjserblå, da han havde set den nye firpartiregerings politiske grundlag.

I hans optik var den vist ikke meget anderledes, end da Venstre var i ministerledtog med hans parti.

Hvem har ret? Det letteste svar er, at det sete afhænger af øjnene.

De blå partier behøver blot at henvise til, at regeringsgrundlaget er afstemt med Enhedslisten og Alternativet. Venstrefløjen er i udgangspunktet regeringens parlamentariske grundlag og dermed ammunitionen til den blå påstand, at Moderaternes Lars Løkke Rasmussen med sine afgørende og udslagsgivende mandater mellem rød og blå har gjort sig afhængig af Enhedslistens hovedbestyrelse for at få ministerposter til sit parti i almindelighed og sig selv i særdeleshed.

Meget mere ræverødt kan det ikke blive – for dem.

Løkke kan nok så meget forsvare sig med, at han får fjernet top-topskat og mellemskat samt sænket selskabsskatten. Hans nej under regeringsdannelsen i maj til blå blok og Venstres Troels Lund Poulsen som statsminister er og bliver et forræderi set med deres øjne – også imod hans egen politik.

Omvendt kæmper SF-formand Pia Olsen Dyhr med opfattelsen af, at hun har solgt ud af tidligere garantier for at få sin ministerpost. Hun lovede aldrig at støtte skattelettelser til de rigeste i Danmark. Men det gør hun nu. Og det er ikke svært at finde andre socialdemokrater end Roald Als, der efterlyser ”Røde Mette” fra valgkampen.

Anden farvekode

Ræverød eller prøjserblå? Begge dele kan jo ikke være rigtigt eller forkert på samme tid. Eller kan det?

Lars Løkke Rasmussen slog som den første for alvor tonen an for en anden farvekode, da han – dengang som formand for Venstre – under valgkampen i 2019 i sin bog ”Befrielsens øjeblik” erklærede sig uafhængig af fløjpartierne og ville have en regering hen over midten endda om nødvendigt med Socialdemokratiets Mette Frederiksen som statsminister.

Det var en postgang for tidligt. Hans eget parti så det politiske budskab som en vederstyggelighed og smed ham ud. Tre år senere vendte efterfølgeren som Venstre-formand, Jakob Ellemann-Jensen, alligevel på en tallerken og blev en del af SVM-regeringen under Mette Frederiksens ledelse.

Nu var det vælgerne, som ikke var parate til Venstres hamskifte. Resultatet fra valget 24. marts kender vi. Venstre fik vælgersmæk, fortrød og er nu tilbage blandt dem, der ses som blå partier. Det kan godt være, at SSFMR-regeringen erklærer, den er en regering på midten. Men sådan bliver den ikke set af den blå opposition og dens vælgere.

Stadig rammen

Blokpolitikken er og bliver derfor stadig rammen i dansk politik, som partierne handler inden for. Og det gør det svært for den nuværende regering at agere politisk for at få indfriet sit fælles grundlag.

Noget er afstemt med Enhedslisten, hvor den kommende sænkning af fødevaremomsen er det mest kontroversielle politiske emne lige nu. Det var nødvendigt for at få venstrefløjens accept af regeringen. Løkkes skattelettelser vil sandsynligvis kræve, at mindst ét borgerligt parti stemmer for. Det gør Enhedslisten næppe.

Svaret vil afgøre dansk politik de kommende år. Det højt besungne ”samarbejde over midten” fungerer oftest kun, når en regering har et alternativ at falde tilbage på.

Et godt eksempel er skattereformen i 2012, hvor Lars Løkke Rasmussen – også dengang Venstre-formand – indgik forlig med Helle Thorning-Schmidts SSFR-regering, der ellers byggede på Enhedslisten, som stod klar i kulissen. Regeringens liv var ikke i spil – kun indholdet. Det var Løkkes undskyldning for at lægge stemmer til.

Ikke i dag

Men i dag er situationen en anden i sager, hvor Enhedslistens mandater med al sandsynlig ikke kan tælles med på regeringens side i den sidste ende. Den kan kun true borgerlige skattelettelsespartier med, at uden deres medvirken bliver det hele ikke til noget.

Det er ikke stærkt, når Lars Løkke Rasmussens begrundelse for at vælge blå blok fra under regeringsdannelsen var, at han kunne få endnu mere også af deres politik igennem ved at vælge rødt. Venstres Troels Lund Poulsen og de øvrige blå partier må være fristet til at modbevise ham.

Omvendt må de også overveje, om taktikken er klog over for egne vælgere, der hellere vil have skattelettelser nu end et folketingsvalg, hvis udfald ingen kender.

Ræverød eller prøjserblå? Regeringens dage er talte, når statsminister Mette Frederiksen mangler opbakning i Folketinget til forsat at svare ”hverken eller”, fordi hun ikke mere kan hente hjælp fra enten den ene eller den anden farve.

Hvad mener du?

Hvilken farve mener du, Mette Frederiksens regering har? Ræverød eller prøjserblå? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 7. september 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 25. september 2026 kl. 09:51