Et ældre ægtepar ser op på et dokument, der holdes af mange hænder, og hvor der står et CPR-nummer, som angiver deres personlige identifikationsnummer.

Mange står tilbage med spørgsmålet: Hvem har egentlig adgang til vores CPR-oplysninger – og hvem holder øje med, hvordan de bliver brugt? Foto: AI-genereret illustration.

Hvem ejer vores CPR-numre?

Dit CPR-nummer handler om dig. Men du bestemmer ikke selv, hvem der må bruge det. Efter det historisk store læk står et afgørende spørgsmål tilbage: Hvem kontrollerer danskernes vigtigste personoplysninger?

Senest opdateret: mandag 12. oktober 2026

Ingen ejer dit CPR-nummer på samme måde, som man ejer et hus, en bil eller en bankkonto.

Staten tildeler nummeret. Oplysningerne handler om dig. Og lovgivningen bestemmer, hvilke myndigheder, virksomheder og organisationer der må bruge dem.

Men du kan hverken melde dig ud af CPR eller selv kontrollere alle de steder, hvor oplysningerne passerer igennem.

Det er blevet tydeligt efter det historisk store sikkerhedsbrud, hvor uvedkommende fik adgang til CPR-oplysninger om cirka 8,8 millioner registrerede personer. Omkring 14 millioner opslag blev forsøgt på cirka ti dage.

Kort fortalt

  • CPR-registeret drives af staten gennem CPR-administrationen.
  • Du ejer ikke dit CPR-nummer, men du har rettigheder til de oplysninger, der handler om dig.
  • Myndigheder og private virksomheder kan få adgang, når loven giver mulighed for det.
  • Mere end 1.000 private virksomheder og organisationer har adgang til oplysninger fra CPR.
  • Du kan normalt ikke få et nyt CPR-nummer, blot fordi dit nummer er blevet lækket.
  • Et CPR-nummer er ikke legitimation og må ikke stå alene som bevis på din identitet.
En ældre kvinde taler i sin smartphone, mens en ældre mand kigger på skærmen på en bærbar computer og holder et kreditkort i hånden, hvilket illustrerer risici som svindel.
Læs også Kæmpe datalæk – 8,8 millioner cpr-numre kan være i hænderne på svindlere: Se hvad du gør

Hvem ejer CPR-registeret?

CPR-registeret er statsligt. Det blev oprettet i 1968 for at give alle borgere et entydigt nummer og samle oplysninger om blandt andet navn, adresse, civilstand, statsborgerskab og familieforhold.

CPR-administrationen driver det centrale register, mens kommunerne registrerer blandt andet flytninger og ændringer i borgernes forhold.

Registret er i dag en del af fundamentet under det danske velfærdssamfund. CPR-nummeret binder oplysninger sammen hos kommunen, lægen, banken, skattevæsenet og pensionsselskabet. Det gør det muligt at udbetale pension, indkalde dig til behandling og sende post til den rigtige person.

Men nummeret er også en nøgle til store dele af dit liv. Derfor er kontrollen med adgangen afgørende.

Ejer jeg selv mit CPR-nummer?

Nej. CPR-nummeret er en offentlig identifikator, som staten tildeler dig efter reglerne i CPR-loven.

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, der er registreret om dig, kræve fejl rettet og søge navne- og adressebeskyttelse. Men du kan ikke kræve dig slettet fra CPR, fordi registreringen følger af loven og ikke bygger på dit samtykke.

Myndigheder og virksomheder må til gengæld ikke bruge oplysningerne, som de vil. De skal have et lovligt grundlag og beskytte oplysningerne mod misbrug.

Hvem har adgang til mit CPR-nummer?

CPR er ikke kun for myndigheder.

Private virksomheder, foreninger og fonde kan få adgang til bestemte CPR-oplysninger, hvis de opfylder kravene i CPR-loven og databeskyttelsesreglerne.

Det kan blandt andet være banker, pensions- og forsikringsselskaber, teleselskaber, advokatfirmaer og fagforeninger. Adgangen kan bruges til at opdatere kunde- og medlemsregistre, så eksempelvis banken eller pensionsselskabet får din nye adresse.

Virksomhederne får ikke ejerskab over oplysningerne. De får en begrænset ret til at bruge dem til bestemte formål og en pligt til at forhindre misbrug.

Efter sikkerhedsbruddet har ministeriet indskærpet kravene over for 1.039 private virksomheder og organisationer med CPR-adgang. De skal blandt andet have en sikkerhedsansvarlig og løbende kontrollere, hvilke medarbejdere der har adgang.

Kravene var allerede gældende. Derfor er det afgørende spørgsmål, hvem der kontrollerede, at de blev fulgt.

Får jeg besked om mit CPR-nummer er lækket?

I den aktuelle sag om lækket af 8,8 millioner CPR-numre vurderer myndighederne, at der har været så stor offentlig opmærksomhed blandt andet fra en massiv pressedækning, at der ikke gives besked til hver enkelt borger.

Som udgangspunkt må alle danskere se sig ramt.

Et ældre par sidder ved et skrivebord og kigger på en computerskærm, hvor der vises borger.dk, mens de tjekker deres CPR-oplysninger på grund af bekymringer om sikkerheden.
Læs også Efter stort databrud: Se, hvem der får dine CPR-oplysninger

Kan jeg se, hvem der får mine CPR-oplysninger?

På borger.dk kan du logge ind med MitID og bruge CPR’s registerindsigt. Her kan du se de oplysninger, der er registreret om dig, og hvilke myndigheder og private virksomheder der abonnerer på dine CPR-oplysninger.

Listen viser de såkaldte personabonnementer. Et abonnement kan eksempelvis betyde, at en bank, en pensionskasse eller en anden virksomhed automatisk får besked, hvis du skifter navn eller adresse.

Registerindsigten er ikke en log over hvert enkelt opslag i CPR. Den viser derfor ikke, om en virksomhed konkret har hentet eller set en bestemt oplysning om dig.

Hvordan kunne CPR-oplysningerne blive lækket?

Ifølge ministeriet blev oplysninger om cirka 8,8 millioner registrerede tilgået gennem misbrug af en mindre dansk virksomheds lovlige adgang. Tallet omfatter nulevende, afdøde og personer, der er flyttet fra Danmark.

9. oktober bekræftede den fynske it-virksomhed Pays ApS over for TV 2, at det var virksomhedens adgang, der var blevet misbrugt.

Der var altså ikke nødvendigvis tale om et direkte indbrud i det centrale CPR-register. Adgangen gik gennem en dør, der allerede var åbnet lovligt for en privat virksomhed.

Omkring 14 millioner opslag blev forsøgt på cirka ti dage. Aktiviteten blev ifølge myndighederne opdaget i forbindelse med faktureringen.

Systemet kunne dermed registrere opslagene, men tilsyneladende ikke standse masseopslagene i tide.

Ved man, hvem der stod bag CPR-angrebet?

En anonym person har over for avisen Politiken hævdet at stå bag angrebet og sagt, at adgangen blev skaffet gennem et lækket kodeord fra en tidligere medarbejder hos Pays.

Ifølge Politikens oplysninger anvendte mindst tre profiler hos virksomheden kodeordet “123456”, herunder en administratorkonto.

Det er ikke en politimæssig bekræftelse. Identiteten, forklaringen og det fulde hændelsesforløb er ikke offentligt fastslået af myndighederne.

Hvad kan svindlere bruge et CPR-nummer til?

Et CPR-nummer giver ikke i sig selv adgang til din netbank eller dit MitID.

Men kombinationen af navn, adresse og CPR-nummer kan gøre et fupopkald, en svindelmail eller en falsk sms langt mere overbevisende.

En svindler kan bruge oplysningerne til at udgive sig for at være fra banken, politiet, kommunen eller et pensionsselskab og forsøge at lokke dig til at godkende noget med MitID eller udlevere kortoplysninger og engangskoder.

CPR-administrationen understreger, at et personnummer ikke må bruges som eneste dokumentation for identitet.

En person i telefonen er derfor ikke fra banken eller politiet, blot fordi vedkommende kender dit navn, din adresse og dit CPR-nummer. Det kan være en svindler,

Er ældre særligt udsatte efter CPR-lækket?

Der er ikke dokumentation for, at ældre er blevet særligt ramt af selve CPR-lækket, eller at de lækkede oplysninger allerede er brugt til bedrageri mod seniorer.

Men politiet har gennem længere tid set sager, hvor kriminelle ringer til ældre og udgiver sig for at være fra banken, politiet eller kommunen. I nogle sager sender svindlerne bagefter et falsk bankbud for at hente betalingskort, kontanter eller smykker.

CPR-lækket har ikke skabt denne kriminalitet. Men korrekte personoplysninger kan gøre svindlerens historie mere troværdig.

Læs også Lås døren for svindlere: Opret en kreditadvarsel hos cpr

Kan jeg få et nyt CPR-nummer efter lækket?

Som udgangspunkt nej.

Du kan ikke få et nyt personnummer, blot fordi dit CPR-nummer er blevet kendt af uvedkommende. Et nyt nummer tildeles kun i særlige tilfælde.

Ved konkret mistanke om identitetsmisbrug kan du oprette en kreditadvarsel. Den fortæller virksomheder, at de skal kontrollere din identitet ekstra grundigt, før de yder lån eller kredit.

En kreditadvarsel er ikke en garanti mod svindel. Den kan samtidig betyde, at det bliver mere besværligt for dig selv at få kredit. Du kan doig franmelde dig, hcvis du har behov for at blve kreditvurderet. Og når det er sket, tilmelde dig kreditadvarsel igen.

Hvem har ansvaret, når kontrollen svigter?

Databeskyttelsesreglerne bruger begrebet dataansvarlig. Det er den myndighed eller virksomhed, der bestemmer, hvorfor og hvordan personoplysninger behandles.

Den dataansvarlige skal sikre, at behandlingen er lovlig og forsvarlig.

Ansvaret forsvinder ikke, fordi den tekniske drift ligger hos en privat leverandør. En virksomhed kan levere servere, programmer eller forbindelser, men den ejer ikke CPR-registeret og overtager ikke myndighedernes lovbestemte ansvar.

I praksis er kontrollen fordelt mellem CPR-administrationen, kommuner, private virksomheder, organisationer og it-leverandører.

Oplysningerne handler om dig. Men du kan hverken trække dem tilbage eller selv kontrollere alle de systemer og virksomheder, de passerer igennem.

Det vigtigste spørgsmål er derfor ikke kun, hvem der ejer dit CPR-nummer. Det er, hvem der har adgang til det, hvem der kontrollerer adgangen, og hvem der stilles til ansvar, når kontrollen svigter.

Det skal du gøre

  • Tro ikke på en henvendelse, alene fordi personen kender dit navn, din adresse og dit CPR-nummer.
  • Del aldrig MitID-koder, adgangskoder, engangskoder eller kortoplysninger.
  • Læg på, hvis nogen uventet vil tale om dine penge, konti eller værdier.
  • Ring selv til banken eller myndigheden på det officielle telefonnummer.
  • Klik ikke på uventede links i mails og sms’er.
  • Opret en kreditadvarsel ved konkret mistanke om identitetsmisbrug.
  • Kontakt straks banken og politiet, hvis du har udleveret oplysninger, godkendt noget med MitID eller mistet penge.

Spørgsmål og svar om CPR-numre

Hvem ejer mit CPR-nummer?

Ingen ejer CPR-nummeret som privat ejendom. Staten tildeler det, og lovgivningen bestemmer, hvem der må behandle oplysningerne.

Kan virksomheder lovligt få adgang til CPR?

Ja. Private virksomheder og organisationer kan få adgang til bestemte oplysninger, når de opfylder kravene i CPR-loven og databeskyttelsesreglerne.

Er et CPR-nummer hemmeligt?

Et CPR-nummer er en fortrolig personoplysning, som skal behandles sikkert. Det er ikke et kodeord og må ikke bruges som eneste bevis på en persons identitet.

Kan mit CPR-nummer give adgang til MitID eller netbank?

Nej, ikke i sig selv. Men nummeret kan sammen med andre personoplysninger bruges til at gøre et svindelforsøg mere troværdigt.

Skal jeg oprette en kreditadvarsel efter lækket?

Ikke nødvendigvis. En kreditadvarsel er især relevant, hvis du har konkret mistanke om identitetsmisbrug. Den kan også gøre det mere besværligt for dig selv at få lån eller kredit.

Kan jeg få slettet mit CPR-nummer?

Nej. Registreringen følger af loven, og du kan derfor ikke kræve dig slettet fra CPR.

Hvad har cpr-sagen betydet for din tillid?

Hvad mener du?

Har du fortsat tillid til CPR? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Klik til Facebook her

Kilder

Først publiceret: mandag 12. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. oktober 2026 kl. 19:52

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form

Relaterede nyheder

Se flere