Hansens klumme: Public service, morgensang, kultur og dannelse

”Hver eneste menneskesjæl må være i besiddelse af så megen almen dannelse, at de kan kontrollere dem, der sidder ved samfundsskibets ror”

Dette citat af folkeoplysningsmanden Jørgen Banke (1877-1951) kunne ses i en inskription på den hedengangne arbejderhøjskole i Esbjerg.

Og det er vel hele ideen med højskolerne, og som sådan også en del af DNA’et i de uddannelser for tillidsfolk – som jeg selv underviser på – i 3F.

Den fælles, halve times morgensang hver dag er et fast programpunkt på disse kurser og uddannelser.

Undertiden til stor undren for nogle af deltagerne på de indledende forløb i grunduddannelsen, som angiveligt får associationer til salmesang i en folkeskoletid, der mestendels udgør et tvivlsomt minde, som man egentlig gerne ville være foruden.

Dannelse skaber sammenhæg

Men morgensang er fællesskab. Det er vores fælles historie på vers og rim. Det er kunstneres registreringer og dokumentation af en tid, en hændelse, en begivenhed som ikke bør glemmes.

Det er dannelse! Og det er undertegnedes entydige erfaring, at den daglige morgensang ganske hurtigt bliver meget populært blandt de tillidsvalgte under uddannelse.

Dannelse er den helhed af viden, færdigheder og holdninger, som gør os til de mennesker vi er.

Det er dannelsen, som skaber sammenhængene i al den viden, vi tilegner os, og som sliber vores skarphed og vander vores evne til at skabe ny viden.

Det haver så nyligen regnet

I et dagligt aktualitetsprogram på vores public service-kanal DR1 blev en gæst – tidligere hofceremonimester, Eugen Olsen – spurgt, hvilken sang han ville vælge, hvis den skulle repræsentere 2021.

Han svarede prompte: “Det haver så nyligen regnet”. Den mandlige studievært kiggede undrende på ham, og spurgte “Øhhh, hvorfor det? På grund af vejret, eller hvad?”

De fleste vil vide at genforeningen i Sønderjylland fandt sted i 1920. På grund af corona-epidemien blev fejringen af 100-året imidlertid udsat til 2021.

Derfor valgte Eugen Olsen selvfølgelig lige netop den sang, der skildrer de følelser, som historikeren Johan Ottosen rummede omkring den sønderjyske sag, og som sønderjyderne sang, da Christian den 10. red over grænsen på sin hvide hest i 1920.

Denne hændelse er blot et fint eksempel på et lille hul i et menneskes dannelse, som får en samtale på afveje. Sammenhængen fandtes ikke.

Studieværten lagde selv ud med at bede om en perspektivering, men han forstod den ikke. Ikke fordi den ikke var oplagt. Man kunne næppe finde en mere oplagt sang, end lige netop den, som svar på hans spørgsmål.

Men fordi studieværten ganske enkelt ikke kendte til sangen og dens historie.

En historie som er VORES historie. Vores ophav, identitet og kultur.

Beskæmmende for public service

Det er måske lige netop det, som gør, at vi insisterer på at tænke lidt mere, fremfor at overlade alt det – som udfordrer os – til tro. Som Kierkegaard sagde: “Når tænkningen ophører, begynder troen”.

Desto mere beskæmmende er det at opleve den nedprioritering af Public Service (oplysning, almen dannelse) som Danmarks Radio underlægges for tiden. Ikke af politikerne på Christiansborg, men derimod af direktionen og bestyrelsen selv ude på Emil Holms Kanal.

Hovedrystende beslutninger om nedlæggelse af vigtige programmer og fyringer af dybt kvalificerede medarbejdere med en viden og en dannelse, som en public service-medievirksomhed har brug for.

Der lefles i stedet for mainstream- og reality koncepter som eksempelvis amatørkagebagning i et telt og arrangerede ægteskaber på dansk. Fred være med de programmer – men ikke på bekostning af viden, oplysning og dannelse.

Det samme sker i arbejderbevægelsen

Jeg er varm fortaler for Public Service, og at vi i fællesskab ejer en objektiv nyhedsformidling og oplysningsvirksomhed uden kommercielle interesser, og som hævder armslængdeprincippet for at undgå statskontrolleret mindcontrol.

Men pyha, det er efterhånden vanskeligt at finde det gode argument for bevarelse af DR, så længe ledelsen øjensynligt – om end blindt, systematisk – udvisker sin egen berettigelse.

Når man kigger sig omkring i arbejderbevægelsen, kan man sommetider få et indtryk af, at det samme er ved at ske her; at de såkaldte kerneopgaver efterhånden er begrænset til et minimum af konkrete gøremål, og som store dele af kollegaerne ude på arbejdspladserne ikke ønsker at være en del af fællesskabet omkring.

Ikke fordi folk ikke er vidende, men fordi – vil jeg påstå – at synet på sammenhængene er nedsat. Både de historiske sammenhænge og de stimulerende forbindelser mellem de forskellige videnskonti, som vi bærer vores medmenneskelige kapital med.

Jublende optimist

Men som underviser for tillidsvalgte i 3F er jeg dog jublende optimist.

Det er umuligt at være andet, når man er så privilegeret at gå til en halv times morgensang fem dage om ugen, hvor historier ude fra landets arbejdspladser perspektiveres til poesi, lyrik og musik som synges i fællesskab.

Det er dannelse i kor.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Først publiceret: fredag 16. september 2022
Artiklen er sidst opdateret fredag 21. oktober 2022 kl. 14:20