Hvad skal du (ikke) tage med, når du flytter til en mindre bolig?

Er du blandt dem, der overvejer at skifte mange kvadratmeter ud med få?

At sige farvel til din kendte bolig, og måske endda også dit trygge kvarter, kan være et stort projekt. Men ifølge Lena Bentsen, oprydningsekspert og indehaver af hjemmesiden farvelrod.dk, følger der mange positive ting med, når du vælger at flytte til en mindre bolig.

– Det handler om at tage plusbrillerne på, og det er der god grund til. Når man skiller sig af med alle de ting, der har nået deres udløbsdato, og som egentlig ikke bør følge dig længere, skaber det frihed. For med en mindre bolig følger et mere overskueligt hjem og færre forpligtelser, siger hun.

Tag kun det bedste af det bedste med

Men det er ikke nødvendigvis nemt at skille sig af med sine ting, så spørgsmålet er, hvordan du afgør, hvad der skal med?

– Når vi nærmer os den tredje alder, handler det om at skumme fløden, når vi flytter. Det vil sige, at du kun skal tage det bedste af det bedste med, siger hun og tilføjer, at mange kan være slemme til at gemme for eksempel linned, porcelæn og gamle breve eller postkort.

– Vi skal ikke længere samle til bunke, for oftest har vi allerede fundet de ting, vi er gladest for. Derfor skal vi heller ikke gå på kompromis, når vi udvælger. Mange af os har leget med tanken om, hvad vi ville tage med, hvis huset brændte. Det er måske nok en overdrivelse, at du skal tænke sådan, når du flytter, men en flytning til en mindre bolig er en kærkommen lejlighed til at tænke over, hvad man vil huse resten af sine dage, siger hun.

Hun fortæller, at man, udover at lave den mentale brandøvelse, skal fundere over, om tingene fortæller en positiv historie om ens liv. Gør de ikke det, skal de ikke med. Men du skal naturligvis ikke smide dit hjerteblod ud.

– Men man bliver nødt til at være realistisk. Måske har det nye hjem også en anden stil, hvor éns nuværende møbler ikke snakker sammen med husets design. Måske passer den gamle, fine skænk ikke ind i det moderne køkken-alrum, siger hun.

Tegn en plantegning og tal med din partner

Når du skal beslutte, hvilke ting der skal med, er det også en god ide at tegne en plantegning og i den forbindelse tale om, hvilke funktioner hjemmet skal have. Er du typen, der bliver hængende længe ved spisebordet, skal det måske være det, der får mest plads, og så behøver sofaen ikke være den største flyder. Er du afhængig af et læsehjørne, skal et godt lysindfald netop der prioriteres, og er det den store sofa, der kommer i første række, må noget andet vige pladsen, forklarer Lena Bentsen.

I forbindelse med de overvejelser er det også klogt at få taget en god snak, hvis du har en ægtefælle eller partner:

– Når man har boet sammen i mange år, er man ofte enige om, hvad der skal prioriteres, men selvfølgelig kan man have nogle få ting, man er uenige om. Jeg tror dog, at de fleste respekterer hinanden så meget, at der ikke skal slås handler af. Betyder en ting meget for den anden, skal man ikke skille sig af med det.

Skal børnene have nogle af dine ting?

Når du efter grundig overvejelse er nået frem til, hvad der skal med til den nye bolig, er det tid til at tænke over, hvad der skal ske med resten af tingene. Er der ting, du under ingen omstændigheder vil skille dig af med, men som ikke kan være i det nye hjem, kan du leje et depotrum. Men før man når dertil, kan det være en god ide at tænke sine børn ind i projekt flytning, mener Lena Bentsen.

– Ofte vil ens børn allerede have indrettet deres eget hjem, så det er faktisk ikke sikkert, de vil have noget, og hvis de vil, er det som regel ganske lidt. Men det er vigtigt at spørge åbent, for der kan være ting, der har en betydning for dem, selvom de aldrig har nævnt det, siger hun.

Skulle der opstå stridigheder børnene imellem om de ting, der bliver tilbage, skal børnene så vidt muligt ordne det internt:

– Hvis man skulle nå dertil, hvor børnene skændes over en Wegner-stol, må man tale åbent om det, og de må finde ud af, om de kan bytte hen ad vejen, eller om der er en anden ting, de begge gerne vil have, så de kan få en hver, siger hun og understreger, at det derfor ikke dur, at børnene hver især får en ting med hjem indimellem – alle kort skal på bordet.

Samtidig er det vigtigt, at du ikke bliver skuffet, hvis børnene ikke har interesse for dine ting:

– Et rigtig godt råd er at lave en aftale med éns børn om, at de skal være ærlige, når man spørger, om de vil overtage ting. Det dur ikke, at man bliver fornærmet, for man kan ikke overføre den affektionsværdi, genstanden har for en selv.  Til gengæld vil man måske opdage, at der er ting, der har affektionsværdi for børnene, som ikke betyder så meget for en selv.

Sælg eller giv dine ting væk

Når hele familien har taget stilling til tingenes videre overlevelse, er det tid til at beslutte, hvad der skal ske med de ting, der ikke længere har en ejermand. Her er en stand på et loppemarked, loppesupermarkeder som Kirppu eller annoncer på Den Blå Avis og Lauritz.com blandt mulighederne.

Ellers er der flere hjælpeorganisationer, som Røde Kors, der er interesserede i at overtage dine ting og sælge dem til fordel for velgørenhed. Nogle af dem tilbyder endda at afhente tingene hos dig.

Vælger du at sælge dine ting, kan det være en god ide at tænke over, om det er besværet værd.

– Er der tale om en Erik Jørgensen sofa, kan man måske få et godt tilskud til den nye sofa, men er det småting, får man måske så lidt for det, at det er spild af den fritid, man flytter til en mindre bolig for at få, siger Lena Bentsen.

Mind dine ting med glæde og nyd det nye

Sidder du alligevel tilbage og savner nogle af dine ting, når du er rykket ind det nye sted, er det vigtigt at flytte fokus til de positive sider ved flytningen, mener Lena Bentsen:

– Selvfølgelig kan det være lidt som at klippe en hæl og hugge en tå, for når man flytter, giver man også afkald på nogle ting, og måske er der også nogle behov, det mindre hjem ikke helt opfylder. Men sidder man og savner alt sit gamle habengut, skal man i stedet prøve at mindes det med glæde og kigge rundt på alt det gode, man har fået med, siger hun.

Først publiceret: tirsdag 27. november 2018
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 22. januar 2019 kl. 14:12