Guide: Et godt liv på plejehjemmet begynder med en god flytning
Flytning til plejehjem handler ikke kun om et nyt sted at bo. Den ældre står midt i en følelsesmæssig og praktisk proces, hvor relationer, timing og støtte har afgørende betydning for, om overgangen bliver tryg eller kaotisk. Se guide her.
Senest opdateret: tirsdag 2. december 2025
At flytte på plejehjem er sjældent noget, den ældre gør med let hjerte. Det er ofte livets sidste flytning – og en stor forandring, der påvirker både hverdag, helbred og de nære relationer.
En ny svensk undersøgelse fra Lunds Universitet viser, at det langt fra kun handler om at få et nyt tag over hovedet. Selve overgangen kan være krævende – både for den ældre, for familien og for personalet – og bliver lettere, hvis man forbereder sig i god tid.
Forskeren Linda Arvidsson har fulgt syv ældre mellem 87 og 95 år, der stod midt i processen med at flytte på plejehjem. Hun har talt med dem flere gange – før, under og efter flytningen – for at forstå, hvad der gør forløbet trygt eller svært.
Tre slags indsatser
Hun beskriver, at flytningen kræver tre slags indsatser: det praktiske, det menneskelige og det følelsesmæssige.
Det praktiske handler om at pakke, ordne og planlægge. Det menneskelige handler om kontakten med familien, vennerne og plejepersonalet. Og det følelsesmæssige handler om at give slip og finde ro i det nye.
Mange oplever, at beslutningen om at flytte bliver taget sent. Når helbredet svigter, og kræfterne er små, kan det være svært at overskue alt det praktiske. Samtidig kan det være tungt at forlade et hjem, man har boet i i mange år.
”Flytter man for sent, bliver det nemt kaotisk. Flytter man i tide, kan man selv nå at tage stilling og få indflydelse på, hvordan overgangen skal foregå,” forklarer Linda Arvidsson i sin undersøgelse.
Det sværeste at give slip
Forholdet til familien betyder meget. Nogle oplever børnene som en stor støtte, mens andre føler sig alene, fordi de nærmeste selv er oppe i årene og ikke har kræfterne til at hjælpe.
I nogle tilfælde bliver det plejepersonalet, der gør forskellen ved at tage sig tid, forklare og være til stede i det nye.
For mange ældre er det sværeste at give slip på vaner og minder. At sige farvel til sit gamle hjem kan vække både sorg og tvivl. Mange frygter at miste sig selv, når de flytter.
Forskningen peger på, at en god flytning kræver tid, støtte og dialog – ikke kun mellem kommunen og den ældre, men også i familien.
Det hjælper at tale åbent om flytningen, at få praktisk hjælp i god tid og at skabe mulighed for at tage kendte ting med: billeder, en stol, en lampe eller et tæppe. Det giver ro og genkendelse.
En stor livsforandring
Mange ældre oplever en periode med uro eller tristhed, når de flytter. Det er et fænomen forskerne kalder ”flyttestress”.
Symptomerne kan være søvnbesvær, forvirring og træthed. Det kan afhjælpes, hvis man får tid til at vænne sig, og hvis personalet og familien hjælper med at skabe tryghed og faste rutiner.
Linda Arvidsson understreger, at flytningen ikke bare er et praktisk projekt, men en livsforandring, hvor både ansvar og sårbarhed spiller ind.
Den ældre er ikke kun modtager af hjælp, men et menneske med egne valg, værdighed og behov for at blive inddraget.
”Et godt liv på plejehjemmet begynder allerede før flytningen,” konkluderer hun.
Guide: Flytning til plejehjem
Hvad du som ældre eller pårørende bør være opmærksom på, der der skal flyttes på plejehjem.
1. Start i god tid
Beslutningen om at flytte tager ofte lang tid. Begynd samtalen tidligt, mens kræfterne rækker, og der stadig er mulighed for at planlægge i ro.
2. Få al nødvendig information
Søg viden om ventelister, økonomi, regler og forskellige plejehjemstyper. Bed kommunen om skriftligt materiale og personlige samtaler – ikke kun henvisninger til hjemmesider.
3. Involver den ældre aktivt
Selv hvis helbredet er svækket, har den ældre ret til at blive hørt. Spørg til ønsker, vaner og hvad der giver tryghed.
4. Forbered det praktiske – og det følelsesmæssige
At pakke ned er også at sige farvel. Giv tid til at vælge, hvad der skal med, og hvad der kan blive. Tal åbent om følelser af tab og usikkerhed.
5. Skab hjemlighed
Tag personlige ting med: billeder, en stol, en lampe – genstande, der giver genkendelse og ro. De små detaljer gør overgangen lettere.
6. Bevar kontakten efter flytningen
De første måneder er ofte de sværeste. Besøg ofte, hjælp med små rutiner, og vær tålmodig, mens den nye hverdag falder på plads.
7. Bed om støtte
Kommunens personale kan hjælpe både praktisk og psykisk. Der findes også pårørendenetværk og rådgivning, hvis processen bliver tung.
Her kan du se en oversigt over plejehjem i Danmark
Hvad er dine erfaringer?
Har du erfaringer med at flytte på plejehjem – som ældre eller som pårørende – så del din viden til andre på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: lørdag 8. november 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. december 2025 kl. 09:40