Faglige Seniorer: Godt skridt med ny kommission om velfærd

Faglige Seniorer ser positivt på, at der nu er bevægelse i forhandlingerne om velfærdsforliget.

Det sker, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) og Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen (M) er blevet enige om nedsætte en arbejds- og familielivskommission.

Organisationen vurderer, at initiativet kan være med til at få løst den politiske knude om velfærdsforliget.

”Der skal skabes tryghed om fremtidens pensionsindretning. Derfor er det godt at få et bredere perspektiv ved at forberede grundlaget i en arbejds- og familielivskommission,” siger direktør Palle Smed.

Danmark får brug for flere hænder i fremtiden – både i den private og den offentlige sektor.

”Det er derfor positivt, at seniorerne gerne vil fortsætte med at arbejde. Men vi behøver ikke at vente på et kommissionsarbejde for at sætte ind med initiativer, der kan få flere seniorer i arbejde. Initiativer skal  tages nu,” siger Palle Smed. 

100.000 flere seniorer i job

Organisationen foreslår derfor, at en kommende regering sætter et mål om 100.000 flere seniorer i beskæftigelse frem mod 2035.

Det kræver en national strategi. Og et opgør med rigide regler, der spænder ben for, at folk på førtidige pensionsordninger kan tage et job.

”Vi foreslår derfor også, at personer på tilbagetrækningsordninger kan arbejde op til 15 timer om ugen uden modregning. De nuværende regler er forældede,” siger han.

Faglige Seniorer efterlyser en samlet handlingsplan, der kan styrke seniorers muligheder for at blive længere job.

”Seniorerne fastholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet, og mange ønsker at blive længere. Men det kræver et mere fleksibelt arbejdsmarked, der er indrettet til den enkelte,” siger Palle Smed.

Kulturel forandring

Organisationen peger samtidig på, at udviklingen med flere seniorer – også folkepensionister – i job er en del af en større kulturel forandring.

”Mange seniorer ønsker fortsat at bidrage – både for deres egen skyld og for samfundets. Det kræver, at vi ser anderledes på opdelingen mellem arbejdsliv og pension,” siger Palle Smed.

Ifølge Faglige Seniorers direktør er det netop en udvikling, der bør belyses i et kommissionsarbejde.

Plads til at trække sig tilbage

Der skal samtidig være plads til dem, der ikke kan eller vil fortsætte i arbejde.

”Der skal sikres en værdig tilbagetrækning for dem, der ikke ønsker at blive på arbejdsmarkedet til langt op i 70’erne,” siger han.

Han understreger, at stigende levealder ikke bør kobles direkte til flere år på arbejdsmarkedet.

”Ingen kan i dag forestille sig en folkepensionsalder på 80 år. Det skal vi heller ikke. Heller ikke når vi taler de fremtidige generationer,” siger Palle Smed.

Opbakning fra andre til kommission

Hos pensionsselskabet PFA bliver udmeldingen om at nedsætte en arbejds- og familielivskommission også mødt med opbakning.

Administrerende direktør Ole Krogh Andersen især behovet for at tænke arbejdsudbud ind i kommissionens arbejde.

“Først og fremmest vil jeg rose den udmelding, der er kommet. Det er enormt vigtigt, at man vil nedsætte en kommission og inddrage arbejdsmarkedets parter, siger han til Ritzau.

Han peger på, at flere seniorer i dag ønsker at blive længere på arbejdsmarkedet.

Ifølge PFA gælder det knap 60 procent. Det er en stigning fra omkring 40 procent for få år siden, oplyser direktøren.

Samtidig ønsker flere en mere fleksibel overgang til pension.

“Ifølge vores undersøgelser efterspørger omkring 70 procent en mere glidende overgang i stedet for at stoppe fra den ene dag til den anden,” siger Ole Krogh Andersen.

Han vurderer, at netop fleksibilitet er noget, der bør være fokus på i det videre arbejde. 

Arbejderbevægelsens Erhversråd

Også direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen ser positivt på planerne om at nedsætte en arbejds- og familielivskommission.

Han peger på tre centrale fokusområder.

“Det første er årene op til pensionsalderen, hvor vi skal se på tilbagetrækningsmuligheder for folk, der er nedslidte eller har arbejdet meget længe,” siger han.

“I samme boldgade er det afgørende med forbedringer af både fysisk og psykisk arbejdsmiljø.”

Lars Andersen vurderer desuden, at der er behov for bedre vilkår for småbørnsfamilier.

Under valgkampen foreslog Socialdemokratiet et børneudspil, hvor forældre til små børn skulle have mulighed for at gå ned i tid mod en økonomisk kompensation. Når børnene så er store nok, skal forældrene gå op i tid igen.

“Man kan se, at når en familie får det første barn, går moren typisk ned i arbejdstid og bliver ved med det,” siger Lars Andersen.

“Her kunne man forestille sig en model, hvor der er støttemuligheder fra det offentlige.”

Det tredje punkt er det, som Lars Andersen kalder et sporskifte.

Der skal være mulighed for at opkvalificere sig til et mindre fysisk belastende arbejde.

“Sporskifte kan i virkeligheden også være nøglen til, at flere kan blive længere på arbejdsmarkedet,” siger han.

Fokus på forebyggelse

Ifølge PFA bør der også være fokus på forebyggelse af nedslidning og sygemeldinger. Pensionsselskabet ser i den forbindelse et potentiale i brugen af kunstig intelligens.

“Vores erfaringer har vist, at vi kan reducere risikoen for langtidssygefravær markant. Det forudsætter selvfølgelig, at brug af kunstig intelligens sker på en etisk forsvarlig måde og med ansvarlig håndtering af data,” siger Ole Krogh Andersen.

Lars Andersen mener, at alt, der kan forebygge sygemeldinger, er positivt.

Men samtidig vurderer han også, at der er nogle klare etiske dilemmaer ved brug af kunstig intelligens.

“Det handler blandt andet om, hvem der har adgang til data, og hvordan de bliver brugt,” siger han.

Ritzau har forsøgt at få Socialdemokratiet og Moderaterne til at svare på, hvad partierne vil med kommissionen.

Først publiceret: torsdag 23. april 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 4. maj 2026 kl. 10:17