Faglige Seniorer: Giv efterlønnere ret til 15 timers arbejde uden modregning
Efterlønnere straffes økonomisk, hvis de arbejder ved siden af deres efterløn. Det skal ændres, mener Faglige Seniorer, der foreslår et bundfradrag på 15 timer om ugen. Det vil frigøre arbejdskraft – og styrke statskassen med over 200 millioner kroner om året.
Senest opdateret: torsdag 28. august 2025
Danmark mangler arbejdskraft – ikke mindst i ældreplejen og sundhedssektoren.
Samtidig vil mange tusinde ældre gerne til at tage et deltidsjob. Men fordi de er på efterløn, bliver de i dag modregnet hårdt for hver arbejdstime.
Resultatet er, at det nærmest ikke kan betale sig at give en hånd med på arbejdsmarkedet – selv et par gange om ugen.
Det vil Faglige Seniorer nu gøre op med.
Organisationen foreslår et bundfradrag, så efterlønnere kan arbejde op til 15 timer om ugen uden at blive modregnet i efterlønnen.
Forslag: Efterlønnere i job
- Bundfradrag på 15 timers arbejde om ugen uden modregning i efterløn
- Gælder alle nuværende og fremtidige efterlønsmodtagere
- Gør det muligt at tjene op til 70.000 kroner ekstra om året (ved timeløn på 250 kroner)
- Kan give en samfundsgevinst på over 200 millioner kroner årligt, hvis hver tiende efterlønner tager et deltidsjob
” Vi har tusindvis af erfarne og engagerede seniorer, der gerne vil bidrage. Men politikerne spænder ben for dem med et regelsæt, der giver en økonomisk straf bare for at tage et beskedent deltidsjob. Det er både urimeligt for den enkelte – og kortsigtet for samfundet, siger Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer.
Økonomisk straf ved arbejde
I dag bliver efterlønnere modregnet med 1/37 af efterlønnen for hver time, de arbejder. Det betyder, at indtægten fra arbejde hurtigt bliver ædt op af fradrag i efterlønnen.
Til sammenligning kan folkepensionister arbejde uden at blive modregnet, og modtagere af Tidlig Pension – kendt som Arne Pension – har et bundfradrag på 26.200 kroner, før modregningen sætter ind.
”Det er paradoksalt, at vi netop på efterlønsområdet har de hårdeste modregningsregler. Vi har moderniseret pensionen på en række områder, men ikke efterlønnen. Det giver ingen mening,” siger Palle Smed.
Fripas til efterlønnere
Faglige Seniorers forslag om et bundfradrag på 15 timer om ugen svarer til 780 arbejdstimer om året. Det skal gælde for alle nuværende og kommende modtagere af efterløn, og vil give mulighed for at tage et deltidsarbejde – uden at blive modregnet.
”Vi foreslår et fripas, der fjerner den økonomiske straf for at ville bidrage på arbejdsmarkedet. Og samtidig er det en løsning, der ikke inviterer til spekulation eller misbrug, men målretter sig dem, der reelt har lyst til at gøre en forskel, siger Palle Smed.
Ifølge beregninger fra Danske A-kasser vil en efterlønsmodtager med 15 timers arbejde om ugen og en timeløn på 250 kroner forbedre sin årlige indkomst fra 289.000 kroner til godt 359.000 kroner – en gevinst for den enkelte på over 70.000 kroner.
Gevinst for den enkelte og statskassen
Når man medregner skat og afløb, vil forslaget også gavne statskassen.
Hvis bare hver tiende af de godt 24.000 seniorer, der i dag er på efterløn, tager et job under de nye vilkår, vil det betyde en samlet samfundsøkonomisk gevinst på over 200 millioner kroner årligt, fremgår det af beregninger fra Danske A-kasser.
”Det her er ikke kun en gevinst for den enkelte. Det er penge, vi kan bruge på velfærd, pleje og omsorg. Og det er sund fornuft, når erhvervslivet og det offentlige mangler arbejdskraft,” siger Palle Smed.
Ordninger viser at det virker
Tidligere er reglerne for efterlønnere blevet lempet i en begrænset periode.
I både 2023 og 2024 blev der gennemført ordninger, hvor efterlønnere kunne arbejde i sundhedssektoren uden at blive modregnet.
Ifølge Din Sundhedsfaglige A-kasse gav det tydelige resultater. Flere efterlønnere vendte tilbage i job.
”Vi har allerede set, at det virker. Efterlønnere vil gerne bidrage, hvis reglerne er rimelige. Det er ikke viljen, der mangler. Det er systemet, der står i vejen,” siger Palle Smed.
Efterløn fra en anden tid
I februar 2025 var der registreret 23.955 efterlønsmodtagere.
Men gruppen bliver mindre år for år. I 2024 betalte kun 26 procent af de 60+ årige til efterlønsordningen – og blandt de 35-39-årige er det kun 4 procent.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Det nuværende modregningssystem i efterlønnen er blevet til i en tid, hvor det var normalt at trække sig helt ud af arbejdsmarkedet. Den virkelighed eksisterer ikke længere, lyder det fra Faglige Seniorer.
”Vi skal ikke holde seniorer ude, fordi systemet er gammeldags. Det er tid til at modernisere efterlønnen og gøre det attraktivt at tage et fleksibelt deltidsjob. Det vil både gavne den enkelte og fællesskabet,” siger Palle Smed.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har tidligere i år afvist, at hun vil ændre på reglerne.
Ifølge ministeren er efterlønsordningen målrettet dem, der ønsker at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid, og ikke dem, der kan og vil fortsætte i arbejde, fremgik det af et svar til Folketingets Sundhedsudvalg i februar.
Seniorer vil arbejde
I en undersøgelse fra Faglige Seniorer med over 20.000 deltagere, svarede over halvdelen under folkepensionsalderen, at de ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet – helt eller delvist.
- 41 % foretrækker et deltidsarbejde
- 34 % svarer, at de kunne være interesserede i at genoptage arbejde, hvis reglerne blev mere fleksible
- 29 % svarer, at de allerede arbejder lidt ved siden af pension eller efterløn – ofte i frivilligt eller lønnet deltidsarbejde
Først publiceret: fredag 20. juni 2025
Artiklen er sidst opdateret torsdag 28. august 2025 kl. 17:31
