Regeringen vil ændre den forsinkede regulering af pensionen
Regeringen vil sikre, at folkepensionister og andre på overførselsindkomst hurtigere får tilpasset deres ydelse ved høj inflation. Det ligger tæt på Faglige Seniorers mangeårige krav om Fair Pension.
Senest opdateret: onsdag 24. juni 2026
Pensionister skal ikke igen vente i flere år på, at folkepensionen følger med, hvis priserne stiger kraftigt.
Det fremgår af det nye regeringsgrundlag.
“Regeringen vil forbedre satsreguleringsmekanismen, så personer på overførselsindkomster får en hurtigere tilpasning af ydelsen i forbindelse med høj inflation,” står der.
Formuleringen ligger tæt på Faglige Seniorers mangeårige krav om en mere fair regulering af folkepensionen. Men det er endnu ikke muligt at slå fast, om regeringen vil vælge den samme model, som Faglige Seniorer tidligere har foreslået med Fair Pension.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, bekræfter over for Faglige Seniorers nyhedsbrev, at regeringen ønsker at ændre systemet, så pensionister og andre på overførselsindkomst bliver bedre beskyttet, når inflationen er høj.
“Når priserne på varer stiger markant, og inflationen raser i Danmark, er det Socialdemokratiets og regeringens holdning, at vi skal gøre mere for at personer på overførselsindkomst herunder for eksempel folkepensionister hurtigere kan få en tilpasning af deres ydelser,” siger han.
Den konkrete model er endnu ikke besluttet.
Ifølge Rasmus Stoklund skal den endelig model forhandles med Folketingets partier. Men Socialdemokratiets klare holdning er, at pensionisternes købekraft skal beskyttes bedre under økonomiske kriser.
“Når inflationen er meget høj i Danmark, skal vi i fremtiden være bedre rustet. Mange pensionister oplever en mistet købekraft, fordi reguleringen af pensionen sker med flere års forsinkelse. Vi vil se på hvordan vi kan ændre dette så der sker en hurtigere tilpasning af ydelsen i forbindelse med høj inflation,” siger han.
Faglige Seniorer glæder sig
Faglige Seniorer har gennem flere år arbejdet for at få ændret reguleringen af folkepensionen.
Organisationens landsformand, Mette Kindberg, glæder sig derfor over formuleringen i regeringsgrundlaget.
“Det har været en topprioritet for Faglige Seniorer at få ændret reguleringen af folkepensionsydelserne. Det har vi gjort med vores forslag om Fair Pension,” siger hun.
Hun understreger samtidig, at det afgørende bliver, hvordan regeringen konkret indretter den nye ordning.
Mangler svar fra ministeren
Formuleringen i regeringsgrundlaget peger i samme retning som Faglige Seniorers forslag, men der mangler fortsat svar på, hvilke beregninger der skal ligge til grund for reguleringen, og hvor hurtigt en ændring kan gennemføres.
Faglige Seniorers nyhedsbrev har derfor spurgt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), hvordan regeringen vil føre løftet ud i livet.
Nyhedsbrevet afventer ministerens svar.
“Det nuværende system skaber forvirring, for folk kan ikke forstå, at ydelserne ikke stiger, når priserne får et hop opad. Det er ikke rimeligt, at der først kompenseres lang tid efter,” siger Mette Kindberg.
Pensionen følger lønnen med forsinkelse
Folkepensionen og andre overførselsindkomster bliver i dag reguleret på baggrund af lønudviklingen to år tidligere.
Reguleringen i 2026 tager således udgangspunkt i lønudviklingen i 2024.
Formålet er, at pensioner og andre ydelser over tid skal følge lønudviklingen. Problemet opstår, når priserne pludselig stiger kraftigt.
Lønningerne reagerer normalt på stigende priser, men det sker ikke med det samme. Derefter går der yderligere tid, før lønstigningerne slår igennem i reguleringen af pensionerne.
Derfor kan pensionister opleve et langvarigt fald i købekraften, selv om deres pension senere bliver reguleret.
Det blev tydeligt efter inflationshoppet i 2022. Priserne på blandt andet energi og fødevarer steg kraftigt, mens pensioner og andre overførselsindkomster først fulgte efter med forsinkelse.
Pensionisterne blev ikke nødvendigvis snydt for en senere regulering. Men pengene kom ikke på det tidspunkt, hvor prisstigningerne ramte deres økonomi hårdest.
Det er denne forsinkelse, regeringen nu vil forsøge at mindske.
Forslaget ligner vismændenes anbefaling
Formuleringen i regeringsgrundlaget kommer kort efter, at De Økonomiske Vismænd i maj anbefalede politikerne at overveje en ændring af den nuværende satsregulering.
I rapporten Dansk Økonomi, forår 2026, peger vismændene på, at den nuværende ordning gør modtagere af overførselsindkomst sårbare over for pludselige stigninger i inflationen.
Vismændene henviser til et forslag fra økonomerne Torben M. Andersen, Marie Møller Kjeldsen og Michael Svarer fra Aarhus Universitet.
Forslaget går ud på, at reguleringen ikke kun skal bygge på lønudviklingen to år tidligere. Den skal også tage højde for et aktuelt skøn over inflationen i det år, hvor pensionen udbetales.
Hvis inflationen senere viser sig at være højere eller lavere end ventet, skal der korrigeres for fejlskønnet.
På den måde kan pensionen hurtigere blive reguleret, når priserne stiger, samtidig med at pensionen over tid fortsat følger den faktiske lønudvikling.
Forslaget handler altså ikke om at hæve folkepensionen mere end efter det nuværende system på langt sigt.
Det handler om tidspunktet for reguleringen.
Ifølge økonomernes beregninger ville personer på overførselsindkomst ikke have oplevet et lige så stort og langvarigt fald i købekraften efter inflationsstigningen i 2022, hvis den foreslåede model havde været gældende.
De Økonomiske Vismænd vurderer derfor, at modellen eller en variant af den er værd at overveje.
Kan mindske behovet for checks
En hurtigere regulering kan også mindske behovet for midlertidige politiske hjælpeordninger.
Efter de kraftige prisstigninger har politikerne blandt andet brugt varmechecks og fødevarechecks til at hjælpe udvalgte grupper.
Ifølge økonomerne vil en mere tidssvarende regulering ramme problemet mere direkte. I stedet for at vedtage nye kompensationer, hver gang inflationen stiger kraftigt, vil pensioner og andre ydelser automatisk blive tilpasset hurtigere.
“Nu er der udsigt til, at vi kan få en fair pensionsregulering. Dermed kan vi også forebygge, at politikerne hele tiden skal komme med særydelser i form af fødevarecheck og lignende tiltag, når priserne stiger,” siger Mette Kindberg.
Tidligere forslag fik ikke flertal
Faglige Seniorer rejste allerede spørgsmålet gennem borgerforslaget Fair Pension.
Forslaget fik over 60.000 underskrifter og blev behandlet i Folketinget i 2023, men fik ikke flertal.
Siden har først Århus-økonomerne Torben M. Andersen, Michael Svarer og Marie Møller Kjeldsen og siden De Økonomiske Vismænd givet fagøkonomisk opbakning til tanken om en hurtigere regulering ved pludselig høj inflation.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Nu er princippet skrevet ind i regeringsgrundlaget.
Det er dog først, når regeringen fremlægger sin konkrete model, at det bliver muligt at vurdere, hvor tæt den kommer på Faglige Seniorers forslag og vismændenes anbefaling.
Andre forbedringer for pensionister
Rasmus Stoklund fremhæver, at regeringsgrundlaget også indeholder andre forslag, der skal forbedre pensionisternes økonomi.
“Sammen med forbedringen af Arne-pensionen med 3.000 kr. om måneden og forhøjelsen af folkepensionen for de dårligst stillede pensionister med 1.000 om måneden styrker vi de ældres økonomi permanent og sikre pensionister en værdig økonomisk tilværelse,” siger han.
Faglige Seniorers nyhedsbrev afvente beskæftigelsesministerens svar og regeringens konkrete forslag til, hvordan en ny regulering af pensionerne skal indrettes.
Følg med når der er nyt i sagen – tilmeld dig gratis nyhedsbrev fra Faglige Seniorer her
Hvad mener du?
Håber du, at regeringen ændrer reguleringen af pensionen, så den sker hurtigere, når der er inflation?
Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side
Dokumentation: Det anbefaler vismænd om regulering af pension
De økonomiske vismænd skriver i deres hovedkonklusioner og anbefalinger til den økonomiske politik:
Den nuværende løbende satsregulering af overførselsindkomster følger lønudviklingen med to års forsinkelse. Det gør modtagerne sårbare over for pludselige stigninger i inflationen. Det kan overvejes at justere ordningen, så reguleringen på kort sigt inddrager opdaterede inflationsskøn uden at bryde med den langsigtede overensstemmelse med lønudviklingen.
Ændring i satsreguleringen
De gentagne kompensationsordninger til overførselsmodtagere kan give anledning til at overveje mere strukturelle løsninger på udfordringer relateret til pludselige stigninger i inflationen.
Overførslerne reguleres for nuværende med udgangspunkt i satsreguleringsprocenten, som er baseret på lønudviklingen i den private sektor to år før finansåret. Det betyder, at satsreguleringen kan beregnes på baggrund af endelige tal for lønudviklingen. Eksempelvis er satsreguleringsprocenten for 2026 bestemt på baggrund af lønstigningerne i 2024. Formålet med satsreguleringen er, at udviklingen i overførselsindkomsterne skal følge udviklingen i lønningerne i den private sektor.
Andersen mfl. (2026) foreslår en ændring af satsreguleringen, så den ud over lønudviklingen to år tidligere bygger på et skøn for det pågældende års inflation. Et korrektionsled sikrer, at overførslerne over tid vil afspejle den faktiske lønudvikling på samme måde som i dag. Større ændringer i forbrugerpriserne vil derfor hurtigere føre til en højere regulering af overførslerne, såfremt den højere inflation fanges af skønnet for inflationen.
Andersen mfl. (2026) viser, at overførselsindkomstmodtagerne med denne model ikke ville have oplevet et så stort eller langvarigt fald i realindkomsten i og efter 2022, som tilfældet var med den eksisterende ordning. Modellen kan tænkes at mindske behovet for mere ad hoc-prægede ændringer i overførslerne, som er begrundet i prisstigninger. Det er derfor værd at overveje at indføre modellen eller en variant heraf.
Som eksempel bygger reguleringen af forskellige overførsler i Norge på et skøn for det kommende års lønudvikling med efterfølgende korrektion for fejlskøn. Såfremt beregningen af satsreguleringen skal baseres på skøn, så vil det blandt andet kræve, at der er gennemsigtighed bag metoden og beregningsforudsætningerne for skønnet.
Kilde: Dansk Økonomi, forår 2026, Det økonomiske Råds formandskab
Først publiceret: tirsdag 23. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 24. juni 2026 kl. 14:00
