Økonomer: Enklere og billigere at ændre reguleringen af pensionen end at rode med moms

Mens politikerne diskuterer fødevarepriser og mulige momsnedsættelser, peger en økonomiprofessor på en helt anden løsning, hvis målet er at hjælpe pensionister og andre på overførselsindkomst.

Ifølge Torben M. Andersen, professor i økonomi og tidligere overvismand, er hovedproblemet ikke priserne i sig selv, men den måde pension og andre ydelser reguleres på i dag.

Sammen med professor Michael Svarer og senioranalytiker Marie Møller Kjeldsen har han skrevet en kronik i Politiken, hvor de foreslår at ændre reguleringen af overførselsindkomster, så den sker hurtigere end i dag.

“Det, der skaber problemet, er den lange forsinkelse i tilpasningen,” siger Torben M. Andersen i et interview med Faglige Seniorers nyhedsbrev.

To års forsinkelse rammer i hverdagen

I dag reguleres folkepension og andre overførselsindkomster på baggrund af lønudviklingen to år tilbage. Når lønningerne stiger, går der derfor lang tid, før pensionisterne får del i udviklingen.

I perioder med stabile priser betyder det mindre. Men når inflationen stiger hurtigt, bliver konsekvensen tydelig.

“Når man alligevel politisk har taget stilling og mener, at ydelserne skal følge lønudviklingen, er det nærliggende at se på, om man kan få den tilpasning til at virke hurtigere,” siger Torben M. Andersen.

Ifølge ham er det netop ventetiden, der udhuler købekraften for pensionister og andre på overførselsindkomst.

Brug et system, der allerede findes

Økonomernes forslag går ud på at regulere pension og andre ydelser ud fra det såkaldte PL-skøn, som Finansministeriet allerede anvender i forbindelse med finansloven.

PL-skønnet er et bud på den forventede pris- og lønudvikling for det kommende år.

“Det var simpelt, fordi man alligevel laver det PL-skøn, når man laver finansloven,” siger Torben M. Andersen.

Han peger på, at staten allerede bruger PL-regulering på en lang række områder.

“Man kunne også gøre det på overførselssiden og få en mindre forsinkelse i tilpasningen,” siger han.

Hvad hvis prognosen rammer forkert?

Et centralt spørgsmål er, hvad der sker, hvis skønnet over lønudviklingen ikke holder. Ifølge Torben M. Andersen er det ikke et problem.

“Det er jo netop en prognose. Når man året efter kender den faktiske lønudvikling, regulerer man forskellen,” siger han.

På den måde sikrer man, at reguleringen på længere sigt svarer til den nuværende model.

“Udgangspunktet er stadig lønudviklingen. Forskellen er bare, at man får reguleringen hurtigere. Man kan sige, at man får lidt på forskud,” forklarer han.

Administrativt enklere end moms

Torben M. Andersen vurderer, at modellen er langt enklere end at indføre differentieret moms på fødevarer.

“Den vil være administrativt nemmere,” siger han.

Der vil være en mindre finanspolitisk omkostning, fordi reguleringen kommer tidligere, men ifølge professoren er der tale om begrænsede beløb.

“Det er ikke noget væsentligt beløb. På sigt bliver det det samme,” siger han.

Samtidig kræver modellen ikke nye it-systemer eller omfattende regelændringer.

“Det er i virkeligheden bare et andet tal, man putter ind i reguleringen,” siger han.

En varig løsning i stedet for lappeløsninger

Ifølge Torben M. Andersen handler forslaget om at undgå, at politikerne igen og igen må ty til midlertidige løsninger som fødevarechecks, når inflationen stiger.

“Man ved jo aldrig, hvornår der igen kommer en kraftig stigning i inflationen,” siger han.

Derfor bør politikerne tage forslaget alvorligt.

“Så har man en varig løsning og undgår de lappeløsninger med alle de ulemper, det indebærer,” siger han.

Ligner forslag om Fair Pension

Det forslag, som økonomerne nu fremlægger, ligger tæt op ad det forslag om Fair Pension, som Faglige Seniorer tidligere har stillet.

Fair Pension tager udgangspunkt i, at pensionister mister købekraft, fordi reguleringen af pensionen sker med flere års forsinkelse.

Faglige Seniorers forslag går ud på, at pensionen fremover skal reguleres i takt med den forventede lønudvikling for det kommende år – ikke lønudviklingen to år tilbage – og at der efterfølgende skal ske efterregulering, når de faktiske tal kendes.

Forslaget om Fair Pension blev fremsat som et borgerforslag og blev støttet af underskrifter fra næsten 64.000 borgere. I 2023 blev det behandlet i Folketinget, men afvist af regeringen.

Ville have kompenseret pensionister

Hos Faglige Seniorer er der tilfredshed med hjælpepakker, seniorerne har fået del i. Seneste den nye fødevarecheck, som giver 5.000 kroner skattefrit til et par, der begge er folkepensionister.

“Men set i bakspejlet var det ganske ufornuftigt af politikerne at hælde vores forslag om Fair Pension af brættet. Havde man lyttet og taget forslaget til sig, havde man taget en del af luften ud af behovet for alle disse ekstraordinære checks, der er uddelt i de senere år. For så var pensionister og folk på overførselsindkomster blevet kompenseret langt hen ad vejen og tidligere for de stigende priser,” siger Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer.

Lyt til økonomerne

Han opfodrer regeringen til at lytte til økonomerne og se på forslaget om Fair Pension igen.

“Intet er som før med den urolige verden, vi alle ser ind i. Derfor er det vigtigt at sikre folkepensionen og andre overførselsindkomster mod dramatiske prisstigninger, som netop vil ske med Fair Pension,” siger Palle Smed.

“Hvis målet er at hjælpe pensionister og andre på overførselsindkomst, er det – som økonomerne også fremhæver – langt mere effektivt og fremtidssikkert at justere reguleringen af ydelserne end at rode med moms og midlertidige checks.”

Fakta: Det handler kronikken om

Kronikken i Politiken er skrevet af økonomerne Michael Svarer, Torben M. Andersen og Marie Møller Kjeldsen fra Center for Erhvervsøkonomisk Forskning og Analyse ved Aarhus Universitet.

Den handler om, hvordan pension og andre overførselsindkomster reguleres i Danmark, og hvorfor den nuværende model giver problemer – især i perioder med høj inflation.

• Forfatterne peger på, at reguleringen af overførselsindkomster sker med flere års forsinkelse, fordi den bygger på historisk lønudvikling. Når priserne stiger hurtigt, betyder det, at pensionister og andre på overførselsindkomst mister købekraft, mens de venter på regulering.
• Ifølge kronikken er det netop denne forsinkelse, der er hovedforklaringen på, at mange oplevede et markant fald i realindkomsten efter prisstigningerne i 2022. Forfatterne henviser til analyser, som viser, at efterslæbet kan vare flere år.
• Kronikken kritiserer politiske svar som midlertidige checks og forslag om differentieret moms. Ifølge forfatterne er den type løsninger upræcise, administrative tunge og løser ikke det grundlæggende problem.
• I stedet foreslår økonomerne at ændre selve reguleringsmodellen. De anbefaler, at pension og andre overførselsindkomster fremover reguleres ud fra forventninger til løn- og prisudviklingen, og at der efterfølgende justeres, når de faktiske tal kendes. På den måde kan man reducere forsinkelsen og sikre en mere stabil købekraft.
• I kronikken peger økonomerne på en varig, systemisk løsning, som kan gøre overførselsindkomster mere robuste næste gang inflationen stiger – i stedet for at gentage midlertidige politiske indgreb.

Hvad mener du

Hvad siger du til økonomernes forslag? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: torsdag 29. januar 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 4. februar 2026 kl. 11:50