Se billederne: Seniorfestival med højt humør i vådt og tørt
Der var fadøl, vin og masser af smil, da henved 2.000 danskere i deres bedste alder nød hinanden og god musik på årets Seniorfestival.
Senest opdateret: fredag 24. juli 2026
Regnslagene kom frem onsdag. Torsdag blev de smidt igen, mens solhattene fandt vej op af taskerne.
Men hverken regn eller skiftende dansk sommervejr kunne lægge en dæmper på humøret, da henved 2.000 deltagere rykkede ind i parken ved Højskolen Marielyst.
Her blev der skålet, sunget med og lyttet til musik under åben himmel ved årets Seniorfestival.
På scenerne stod blandt andre Tøsedrengetur med Anne Dorte Michelsen og Maria Bramsen, Michael Carøe & Guldholdet, Billy Cross, Rugsted, Kibsgaard & DK, Tamra Rosanes og Michel Belli.
Festivalen bød også på foredrag og samtaler med blandt andre Michael Meyerheim, Pernille Højmark, Adrian Hughes, Bertel Haarder og Christian Dorow fra SeniorKlar.
Festival for sjette gang
I alt var der 40 arrangementer på tre scener i løbet af de to festivaldage.
Det var sjette gang, Højskolen Marielyst afholdt Seniorfestivalen med Faglige Seniorer som medarrangør.
Se billederne fra to dage med byger, solskin, musik og højt humør.
Fotos: Allan Holm Pedersen

Der var pænt mange tilhørere til de mange oplæg og talks.

Anja Aalund talte om det at være pårørende, når sygdom rammer nære slægtninge.

God stemning på festivalpladsen.

Christian Dorow fra SeniorKlar talte om arbejdslivet som senior og overgangen til tilværelsen som pensionist.

Der blev lyttet til inspirerende oplæg.

Foredragsholder Jan Borre fortalte om Kim Larsen – og alle pladser var udsolgt.

Der var godt gang i besøget og spørgelysten i Faglige Seniorers telt, hvor frivillige fra Faglige Seniorer Storstrøm sørgede for svar og hygge.

Faglige Seniorers samarbejdspartner Replik, der er Danmarks største virksomheder inden for familie- og arveret, holdt oplæg – og besøgte selvfølgelig også Faglige Seniorers stand.

Morgengymnastik – og så er vi klar til dagens fest.

Når regnbygerne dansede søgte mange ly i Faglige Seniorers telt.

Tak for i år – vi ses i 2027.
Var du med? Del din billeder
Var du også til Seniorfestival – så vis dine billeder. Opload dem på Faglige Seniorers Facebook-side – gerne med en lille kommentar eller historie.
Først publiceret: fredag 24. juli 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 24. juli 2026 kl. 14:37