Ny forskning: Den aldrende hjerne er ikke nødvendigvis i tilbagegang

Du kender måske følelsen af, at du er gået ind i et rum, men glemt, hvorfor du egentlig gik derind?

Det kan også være, at du har lagt en genstand fra dig, som du så fik svært ved at finde igen.

Har du stået i de situationer, så er det bestemt ikke unormalt. Det kan endda være, at der er en god forklaring på det.

Det skriver Washington Post.

En ny udviklingsfase

Nogle kan måske være tilbøjelige til at give alderen skylden for de ovenstående situationer, men måske kan det skyldes noget helt andet.

Forskere fra University of Arizona skriver således i en ny videnskabelig artikel, der netop er blevet udgivet i tidsskriftet Perspectives on Psychological Science, at det ikke nødvendigvis skyldes tilbagegang.

I stedet kan forandringerne være udtryk for en ny udviklingsfase. En fase, der fremmer evnen til at se tingene i perspektiv, regulere følelser og videregive viden til den næste generation.

Ifølge Fabian-Xosé Fernandez, der er professor i kognition og neurale systemer ved University of Arizona og en af forskerne bag den nye artikel, bør vi ikke se den aldrende hjerne som en ung hjerne, der er i forfald.

I stedet mener han, at man bør betragte den som en hjerne, der har tilpasset sig til at prioritere visdom.

Kommer med budskab til ældre

Washington Post henviser til undersøgelser, der viser, at ældres hjerner i mindre grad benytter hippocampus.

Hippocampus er den del af hjernen, der spiller en central rolle i dannelsen og genkaldelsen af nye minder.

Nogle forskere har før argumenteret for, at ældre mennesker i stedet bruger pandelappen for at kompensere for dette. Denne teori er Fernandez dog ikke enig i.

“Det handler om evnen til at lade det, der ikke betyder noget, træde i baggrunden og nå ind til kernen af et problem,” udtaler han.

Washington Post har talt med Daniel Nation, der er professor i gerontologi og neurologi ved University of Southern California.

Han kommer med budskabet til de ældre om, at forandringerne derfor kan have fordele senere i livet.

“Der kan være nogle kognitive fordele for ældre voksne, som udspringer af kognitive forandringer, vi normalt opfatter som rent negative.”

“Tankevækkende”

Patricia Reuter-Lorenz, der er professor i psykologi og neurovidenskab ved University of Michigan, er en af dem, der citeres i den nye artikel.

Hun kalder blandt andet de nye resultater for “tankevækkende.”

Både Patricia Reuter-Lorenz og Fabian-Xosé Fernandez understreger, at teorien om, at hjernens aldring er en tilpasningsfase i stedet for en tilbagegang, kræver yderligere forskning.

De er dog enige om, at der er nogle faktorer, der kan være med til at understøtte en sund aldring.

Fernandez skriver således, at ældre mennesker, der “fortsætter med at lære gennem hele livet, har komplekse arbejdsopgaver eller er meget socialt aktive,” ofte har mere fleksible hjerner.

Det betyder, at de fortsat kan håndtere komplicerede opgaver, selvom deres hippocampus bliver mindre.

Netop dette er Reuter-Lorenz enig i.

“En god fysisk form, sund kost og søvn er alt sammen meget vigtigt. Det samme gælder et aktivt socialt netværk og det at holde hjernen i gang,” udtaler hun og kalder det for “grundpillerne.”

Først publiceret: fredag 2. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret fredag 2. oktober 2026 kl. 15:16