Ny analyse: Fødevarepriser stikker af

Mens lønmodtagere allerede har indhentet de tab, som inflationen har skabt efter 2020, må danskere på overførselsindkomst vente helt til 2029, før deres købekraft er tilbage på samme niveau.

Det fremgår af en ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Analyseenhed, der dokumenterer en markant forskel mellem lønmodtagere og modtagere af offentlige ydelser.

Ifølge analysen har lønmodtagere i den private sektor i 2025 en købekraft, der er 2,5 procent højere end i 2020, mens modtagere af overførselsindkomster har 5,9 procent lavere købekraft end før prisstigningerne satte ind.

Ifølge ROCKWOOL Fonden vil modtagere af overførselsindkomster først have genvundet deres købekraft i 2029.

Reguleres med to års forsinkelse

Årsagen er den måde, ydelserne reguleres på.

ROCKWOOL Fonden peger på de forhold, der trækker i samme retning.

“Satserne for overførselsindkomster justeres årligt efter lønudviklingen to år tidligere minus 0,3 procentpoint. Den forsinkede og lavere regulering gør, at personer på overførsler er længere tid om at genvinde tabt købekraft,” siger han i rapporten.

Folkepensionen reguleres dog uden den 0,3 procents lavere regulering.

Påvirker folk på ydelser

Samlet betyder det, at lønningerne er steget 19,1 procent siden 2020, mens overførselsindkomsterne kun er steget 10,9 procent.

Ifølge analysens forfatter, Jesper Kühl, er konsekvensen uundgåelig.

”Satserne for overførselsindkomster justeres årligt efter lønudviklingen to år tidligere minus 0,3 procentpoint. Den forsinkede og lavere regulering gør, at personer på overførsler er længere tid om at genvinde tabt købekraft,” siger Jesper Kühl.

Han påpeger, at mekanismen er indbygget i systemet og dermed påvirker millioner af ydelsesmodtagere over flere år.

Bliver ramt hårdt

De seneste års kraftige prisstigninger på mad og dagligvarer har ramt alle forbrugere, men især pensionister og lavindkomstgrupper.

ROCKWOOL Fondens beregninger viser, at prisen på et gennemsnitligt indkøb af dagligvarer er steget med godt 30 procent siden 2020, mens det samlede forbrugerprisindeks kun er steget omkring 17 procent.

For en gennemsnitlig dansk husstand udgør mad omkring 11 procent af forbruget, men for pensionister er andelen betydeligt højere, fordi de har mindre rådighedsbeløb. Derfor mærker de prisstigningerne mere direkte.

Faglige Seniorer: Fair pension og lavere moms

Hos Faglige Seniorer kalder landsformand Mette Kindberg udviklingen både uretfærdig og uholdbar.

”Når lønmodtagerne allerede har genvundet deres købekraft, mens folkepensionister må vente, er det et system, der ikke fungerer retfærdigt.”

Hun mener, at hele reguleringsmodellen bør ændres, så pensionerne følger virkeligheden i stedet for at halte efter.

”De ældre mærker prisstigningerne i supermarkedet hver uge. Det er helt rimeligt, at pensionen følger med – ikke først to år senere. Derfor har vi foreslået Fair Pension, hvor reguleringen sker senere, så den følger lønudviklingen her og nu. Det forslag har regeringen og et flertal i Folketinget hældt brættet. Men det er på tide, at de ser på det igen,” siger Mette Kindberg.

Samtidig ønsker organisationen lavere moms på fødevarer og dagligvarer som en direkte håndsrækning til pensionister, der har oplevet de største prisstigninger.

”En lavere moms på basale dagligvarer vil hjælpe alle, men især pensionister der har kun har pensionen og ingen mulighed for at forhandle deres løn op,” siger Mette Kindberg.

Først på niveau om fire år

Analysen fra ROCKWOOL Fonden forudsiger, at overførselsindkomsternes købekraft gradvist vil blive forbedret i takt med lønudviklingen. Men det vil tage tid. Først i 2029 ventes niveauet for personer på overførselsindkomster at være tilbage på 2020-niveau.

Det betyder, at personer på overførselsindkomster fortsat vil have lavere reelt forbrug i store dele af dette årti, selvom dansk økonomi samlet set er i fremgang.

ROCKWOOL Fonden konkluderer, at forskellen i reguleringsmekanisme har skabt en varig kløft i økonomisk velstand mellem lønmodtagere og overførselsmodtagere.

Læs analyse fra ROCKWOOL Fonden her

Først publiceret: lørdag 18. oktober 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 27. oktober 2025 kl. 16:05