Vismænd bakker op om krav om fair pension
Faglige Seniorer har i årevis kæmpet for en mere fair regulering af folkepensionen. Nu får kravet opbakning fra De Økonomiske Vismænd. ”Forslaget bør indgå i de aktuelle regeringsforhandlinger,” lyder det fra landsformand.
Senest opdateret: mandag 8. juni 2026
Folkepensionister skal ikke vente i årevis på, at pensionen følger med, når priserne stiger.
Det har Faglige Seniorer sagt i flere år.
Nu får kravet opbakning fra De Økonomiske Vismænd, der anbefaler en ny regulering af folkepension og andre overførselsindkomster.
Faglige Seniorer opfordrer til, at forslaget bliver taget med i de aktuelle forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag.
“Det har været en topprioritet for Faglige Seniorer at få ændret reguleringen af folkepensionsydelserne. Det har vi gjort med vores forslag om Fair Pension. Og nu giver landets højeste fagøkonomiske sagkundskab – De Økonomiske Vismænd – forslaget medløb,” siger Mette Kindberg, landsformand for Faglige Seniorer.
I dag bliver folkepensionen og andre overførselsindkomster reguleret på baggrund af lønudviklingen to år tidligere. Derfor kan pensionister miste købekraft i længere tid, når priserne pludselig stiger kraftigt.
Det skete efter inflationshoppet i 2022. Priserne steg markant, mens pensioner og andre ydelser først fulgte efter med to års forsinkelse.
“Det nuværende system skaber forvirring, for folk kan ikke forstå, at ydelserne ikke stiger, når priserne får et hop opad. Det er ikke rimeligt, at der først kompenseres lang tid efter,” siger Mette Kindberg.
Regulering når priserne stiger
Forslaget fra vismændene baserer sig på et forslag fra tre Århusøkonomer, Center for Erhvervsøkonomisk Forskning.
De foreslår en ny reguleringsmetode, hvor der tages højde for den inflation, der ventes i det kommende år.
Samtidig skal der korrigeres for tidligere fejlskøn, så pensionen og andre ydelser over tid fortsat følger lønudviklingen.
Dermed handler forslaget ikke om at hæve folkepensionen ud over det nuværende system på langt sigt.
Det handler om, at reguleringen kommer på et tidspunkt, hvor pensionisterne faktisk mærker prisstigningerne.
“Nu er der udsigt til, at vi kan få en fair pensionsregulering. Dermed kan vi også forebygge, at politikerne hele tiden skal komme med særydelser i form af fødevarecheck og lignende tiltag, når priserne stiger,” siger Mette Kindberg.
Kan indføres fra 2027
Ifølge notatet fra økonomer ved Aarhus Universitet kan den nye model under visse forudsætninger indføres fra 2027 uden en særlig overgangsordning.
Det kræver en ændring af den nuværende satsreguleringslov.
Faglige Seniorer mener derfor, at forslaget bør indgå i de aktuelle regeringsforhandlinger.
Det kan også tages op ved finanslovsforhandlingerne til efteråret.
“Nu håber jeg virkelig, at man retter opmærksomheden mod det i de aktuelle forhandlinger om et nyt regeringsgrundlag,” siger Mette Kindberg.
Borgerforslag afvist – men nu står det stærkere
Faglige Seniorer forsøgte i 2023 at få ændret reguleringen af pensionen med borgerforslaget om Fair Pension. Forslaget fik over 60.000 underskrifter og blev behandlet i Folketinget, men det fik ikke flertal.
Nu mener Mette Kindberg, at sagen står stærkere.
“Med den nye anbefaling fra Vismændene får forslaget det økonomiske blå stempel,” siger hun.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Ifølge Faglige Seniorer er forslaget særligt aktuelt, fordi der fortsat er usikkerhed om udviklingen i forbrugerpriserne.
Hvis inflationen igen stiger, risikerer pensionisterne endnu en gang at vente på, at pensionen følger med.
“Det her handler om tryghed. Folkepensionister skal ikke rammes i årevis, fordi reguleringen kommer for sent,” siger Mette Kindberg.
Det foreslår økonomerne
Økonomerne Torben M. Andersen, Marie Møller Kjeldsen og Michael Svarer skriver i notatet ”Forslag til alternativ satsregulering”:
I 2022 oplevede Danmark ligesom landene omkring os en stor, pludselig stigning i inflationen. Når priserne stiger, vil lønningerne som udgangspunkt følge efter.
Selvom reguleringen af indkomst-overførslerne i Danmark følger lønningerne, har den nuværende reguleringsmetode imidlertid den ulempe, at udviklingen i de offentlige overførsler er to års forsinkede i forhold til lønudviklingen.
Det har den konsekvens, at personer på overførselsindkomst kan opleve et langvarigt fald i realindkomsten ved pludselige inflationsstigninger som den i 2022.
Vi foreslår en alternativ metode til satsregulering, der ved at indarbejde aktuelle inflationsskøn sikrer større grad af samtidighed i udviklingen af realindkomsten for overførselsindkomstmodtagere og lønmodtagere.
Kilde: “Forslag til alternativ satsregulering”
Hvad mener du?
Bør forslaget om en ændret og mere samtidig regulering af pensionen være en del af en ny regerings grundlag? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Dokumentation: Det anbefaler vismænd om regulering af pension
De økonomiske vismænd skriver i deres hovedkonklusioner og anbefalinger til den økonomiske politik:
Den nuværende løbende satsregulering af overførselsindkomster følger lønudviklingen med to års forsinkelse. Det gør modtagerne sårbare over for pludselige stigninger i inflationen. Det kan overvejes at justere ordningen, så reguleringen på kort sigt inddrager opdaterede inflationsskøn uden at bryde med den langsigtede overensstemmelse med lønudviklingen.
Ændring i satsreguleringen
De gentagne kompensationsordninger til overførselsmodtagere kan give anledning til at overveje mere strukturelle løsninger på udfordringer relateret til pludselige stigninger i inflationen.
Overførslerne reguleres for nuværende med udgangspunkt i satsreguleringsprocenten, som er baseret på lønudviklingen i den private sektor to år før finansåret. Det betyder, at satsreguleringen kan beregnes på baggrund af endelige tal for lønudviklingen. Eksempelvis er satsreguleringsprocenten for 2026 bestemt på baggrund af lønstigningerne i 2024. Formålet med satsreguleringen er, at udviklingen i overførselsindkomsterne skal følge udviklingen i lønningerne i den private sektor.
Andersen mfl. (2026) foreslår en ændring af satsreguleringen, så den ud over lønudviklingen to år tidligere bygger på et skøn for det pågældende års inflation. Et korrektionsled sikrer, at overførslerne over tid vil afspejle den faktiske lønudvikling på samme måde som i dag. Større ændringer i forbrugerpriserne vil derfor hurtigere føre til en højere regulering af overførslerne, såfremt den højere inflation fanges af skønnet for inflationen.
Andersen mfl. (2026) viser, at overførselsindkomstmodtagerne med denne model ikke ville have oplevet et så stort eller langvarigt fald i realindkomsten i og efter 2022, som tilfældet var med den eksisterende ordning. Modellen kan tænkes at mindske behovet for mere ad hoc-prægede ændringer i overførslerne, som er begrundet i prisstigninger. Det er derfor værd at overveje at indføre modellen eller en variant heraf.
Som eksempel bygger reguleringen af forskellige overførsler i Norge på et skøn for det kommende års lønudvikling med efterfølgende korrektion for fejlskøn. Såfremt beregningen af satsreguleringen skal baseres på skøn, så vil det blandt andet kræve, at der er gennemsigtighed bag metoden og beregningsforudsætningerne for skønnet.
Kilde: Dansk Økonomi, forår 2026, Det økonomiske Råds formandskab
Først publiceret: torsdag 28. maj 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 8. juni 2026 kl. 20:55
