Regeringsgrundlaget: 27 forslag, der har betydning for seniorer
Regeringsgrundlaget rummer nye løfter om pension, tilbagetrækning, sundhed, ældrepleje, bolig og privatøkonomi. Her er de vigtigste punkter for seniorer.
Senest opdateret: mandag 22. juni 2026
Folkepension, tidlig pension, tandpleje, demens, plejehjem og seniorers muligheder for at blive længere på arbejdsmarkedet fylder markant i den nye firkløverregerings politiske grundlag.
Flere af forslagene kan få direkte betydning for seniorernes økonomi. Regeringen vil blandt andet give de dårligst stillede folkepensionister 1.000 kroner ekstra om måneden, hæve ydelsen for seniorer på tidlig pension med 3.000 kroner og lempe modregningen for seniorer, der arbejder ved siden af efterløn eller tidlig pension.
Samtidig lægger regeringen op til et nyt stort opgør om pensionsalderen og fremtidens tilbagetrækning. Et Velfærdsforlig 2.0 skal blandt andet se på nedslidning, anciennitet og en mere fleksibel afslutning på arbejdslivet.
På sundheds- og ældreområdet er der løfter om gratis tandpleje, en ny demenshandleplan, flere plejeboliger, større frit valg og en langsigtet plan for ældreplejen.
Men der er stor forskel på, hvor konkrete forslagene er. Nogle indeholder faste beløb og tidspunkter, mens andre foreløbig kun er hensigtserklæringer, analyser eller kommende forhandlinger.
“Det er et omfattende katalog af forslag, som på mange områder kan få stor betydning for seniorerne. Der er både konkrete forbedringer af økonomien og tilbagetrækningen og mere langsigtede planer for sundhed, ældrepleje og et mere fleksibelt arbejdsliv. Nu bliver det afgørende, at de gode intentioner bliver omsat til konkrete aftaler og lovgivning,” siger Mette Kindberg, formand for Faglige Seniorer.
De vigtigste forslag
Her er de 27 vigtigste punkter for seniorer.
- Nyt velfærdsforlig om pensionsalder og tilbagetrækning
Regeringen vil forhandle et Velfærdsforlig 2.0 om pension, tilbagetrækning og et mere fleksibelt arbejdsliv. Her skal blandt andet drøftes pensionsalder, nedslidning, anciennitet, seniorers arbejdsvilkår og muligheden for gradvist at trappe ud af arbejdsmarkedet.
Det er det mest vidtrækkende punkt, fordi det kan ændre hele grundlaget for fremtidens pension og tilbagetrækning. Et nyt forlig skal kunne få virkning, inden Folketinget i 2030 igen skal tage stilling til en højere pensionsalder.
- Folkepensionister med mindst får 1.000 kroner mere om måneden
Regeringen vil give de økonomisk dårligst stillede folkepensionister 1.000 kroner ekstra om måneden.
Det fremgår endnu ikke, hvem der præcist får pengene, eller hvordan de udbetales. Det kan blive gennem pensionstillægget, ældrechecken eller en ny ordning.
- Tidlig pension forhøjes med 3.000 kroner om måneden
Ydelsen til tidlig pension, Arne-pensionen, skal hæves med 3.000 kroner om måneden. Samtidig skal aldersgrænsen ikke hæves 1. januar 2027 som ellers planlagt.
Det er en markant forbedring for seniorer med lange arbejdsliv, som har ret til tidlig pension.
- Ny regulering af pensioner ved høj inflation
Regeringen vil ændre satsreguleringen, så pensionister og andre på overførselsindkomst hurtigere får reguleret deres ydelse, når priserne stiger kraftigt.
Det ligger tæt på Faglige Seniorers krav om Fair Pension, men modellen er endnu ikke beskrevet.
- Lempelse af modregning i efterløn og tidlig pension
Det skal bedre kunne betale sig at arbejde ved siden af efterløn eller tidlig pension. Regeringen vil derfor lempe modregningsreglerne.
Det fremgår ikke, hvor mange timer eller hvor stor en indkomst man skal kunne have uden modregning.
- Mere fleksibel afslutning på arbejdslivet
Regeringen vil fjerne barrierer for seniorer, der ønsker at arbejde videre, og skabe bedre muligheder for gradvist at gå ned i tid.
Der skal også ses på seniorers skat, fradrag, pensionsindbetalinger, offentlige ydelser og pensionsopsparing.
- Gratis tandpleje – først til førtidspensionister
Regeringens langsigtede mål er gratis ikke-kosmetisk tandpleje til alle. Indfasningen begynder i 2027 med førtidspensionister og særligt udsatte grupper.
Almindelige folkepensionister er ikke blandt de første, der omfattes. Ordningen skal efter planen være fuldt indfaset i 2035.
- Ny national demenshandleplan
Planen skal nedbringe ventetider, styrke patientrettighederne og sikre flere en fast demenskoordinator.
Den skal også skabe større kontinuitet og bedre faglige kompetencer i plejen samt forebygge unødvendig medicinering.
- Flere plejeboliger og større frit valg
Alle kommuner, bortset fra små økommuner, skal have mindst et friplejehjem eller et lokalplejehjem.
Regeringen vil samtidig sikre, at antallet af plejeboliger følger behovet, og at ældre får reelle valgmuligheder mellem forskellige typer plejehjem.
- Langsigtet plan for ældreplejen
Der skal udarbejdes en 2040-strategi for ældreområdet og en plan for at rekruttere og fastholde flere medarbejdere i ældreplejen.
Kompetencerne skal styrkes gennem uddannelse og opkvalificering.
- Flere seniorbofællesskaber og seniorlandsbyer
Kommunerne skal have bedre muligheder for at planlægge seniorbofællesskaber og bruge tomme bygninger til formålet.
Regeringen vil også undersøge muligheden for seniorlandsbyer, hvor bolig, fællesskab og fritidsliv tænkes sammen.
- Billigere fødevarer
Momsen på alle fødevarer skal halveres, mens momsen på frugt og grønt skal fjernes helt.
Det vil have betydning for pensionisters daglige økonomi, men det afhænger af, hvor meget prisnedsættelsen slår igennem i butikkerne.
- Styrket indsats mod digital svindel
Der skal etableres en permanent taskforce mod økonomisk kriminalitet, og samarbejdet mellem politi, banker, skattemyndigheder og teleselskaber skal styrkes.
Det nationale forum mod digital svindel skal fortsætte. Der loves dog ikke nye erstatningsrettigheder til ofrene.
- Bedre behandling af kronisk sygdom
Kronikerpakkerne skal fremrykkes, og digitale løsninger, hjemmemonitorering og sundhedsteknologi skal udbredes.
Det er vigtigt for den store gruppe seniorer, der lever med én eller flere kroniske sygdomme.
- Styrket vaccination af seniorer
Flere seniorer skal have let og lige adgang til relevante vaccinationer gennem livet.
Det fremgår ikke, hvilke vacciner eller aldersgrupper der omfattes.
- Ældre skal undgå unødvendige indlæggelser
Flere akutte behandlinger skal kunne foregå tættere på borgeren, når det er sundhedsfagligt forsvarligt.
Regeringen fremhæver særligt ældre og sårbare patienter.
- Mere velfærdsteknologi i ældreplejen
Regeringen vil udbrede velfærdsteknologi og styrke medarbejdernes teknologiske kompetencer.
Teknologien skal indføres i samarbejde med de ældre og medarbejderne.
- Hjælpemidler skal kunne beholdes efter 65 år
Reglerne skal forenkles, så borgere ikke nødvendigvis skal søge om deres hjælpemidler igen, når de fylder 65 år.
Det er en konkret afbureaukratisering for mennesker med varige funktionsnedsættelser.
- Ratepension skal kunne sættes på pause
Seniorer, der er begyndt at få udbetalt ratepension og derefter vender tilbage til arbejdsmarkedet, skal kunne sætte udbetalingen på pause.
- Private pensioner skal kunne udbetales fem år før folkepensionsalderen
Regeringen vil udvide pensionsudbetalingsalderen til fem år før folkepensionsalderen.
Den præcise betydning afhænger af den kommende lovgivning og de forskellige pensionsordninger.
- Ældre almene boliger skal gøres mere tilgængelige
Renoveringer af almene boliger skal i højere grad tage højde for den voksende gruppe af ældre.
Målet er, at flere skal kunne blive boende længere i eget hjem.
- Muligt nyt boligskattesystem
En kommission skal undersøge lavere løbende boligskat kombineret med skat på fremtidige boliggevinster.
Det kan få betydning for ældre boligejere med stor friværdi og lav løbende indkomst. Regeringen lover, at allerede optjente værdistigninger ikke skal beskattes.
- Højere loft på aktiesparekontoen
Loftet skal hæves til 500.000 kroner, og beskatningen skal muligvis forenkles.
Det er relevant for seniorer med en større opsparing i frie midler, men ikke for flertallet af pensionister.
- Ændringer i arveafgiften
Bundgrænsen for boafgift hæves til 550.000 kroner. Til gengæld indføres en højere afgift på boer over 10 millioner kroner.
- En ny “flere gode år”-pakke
Regeringen vil udarbejde en pakke, der skal give ældre flere gode år. Der er endnu ingen oplysninger om indhold, finansiering eller tidspunkt.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
- Pensionerede lærere og læger skal lettere kunne arbejde
Pensionerede lærere skal lettere kunne vende tilbage til folkeskolen. Regeringen vil også lempe modregningsreglerne midlertidigt for pensionerede speciallæger og tilbyde mere fleksible ordninger til sundhedsmedarbejdere tæt på pensionsalderen.
- Loft over rentefradraget
Der skal indføres et loft over rentefradraget på 150.000 kroner for enlige og 300.000 kroner for gifte. Det vil næppe ramme de fleste pensionister, men kan få betydning for seniorer med store lån eller flere ejendomme.
Se firkløverregeringens politiske grundlag her (PDF)
Læs også:
Hvad synes du er vigtigst?
Hvilke af de 27 forslag, der omhandler seniorer, mener du er vigtigst? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.
Først publiceret: mandag 22. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 22. juni 2026 kl. 17:11
