En ældre kvinde med lys hud, blå øjne og brunt hår, der er sat op, står inde foran et vindue iført en sort bluse med farverigt broderi og en perlekæde – hvilket afspejler den værdighed, der ofte forbindes med ældre, der nyder godt af skattelettelser.

"Mange seniorer både kan og vil fortsætte på arbejdsmarkedet," siger Faglige Seniorers formand Mette Kindberg.

Seniorer får op til 9.500 kroner i skattelettelse

Regeringen genfremsætter forslag om at forhøje det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer og udvide det fra to til fem år før folkepensionen. Faglige Seniorer glæder sig over forslaget, der kan give op til 9.500 kroner i skattelettelse om året.

Senest opdateret: tirsdag 30. juni 2026

Regeringen genfremsætter et lovforslag, der vil give seniorer et markant større beskæftigelsesfradrag i de sidste fem år før folkepensionsalderen.

Forslaget var en del af Finansloven, der blev vedtaget i december. Men faldt bort i forbindelse med folketingsvalget.

Forslaget betyder, at seniorer, der fortsætter med at arbejde frem mod folkepensionen, kan få en skattelettelse på op til 9.500 kroner om året.

Seniorklar? Se her

Er du seniorklar? Læs mere om, hvordan du forbereder dig til overgangen til tilværelsen som folkepensionist  – og hvilke muligheder du har, inden du træffer valget.

Læs mere HER

Du kan også få gode råd og vejledning på hjemmesiden Seniorklar

Forslaget udvider den eksisterende ordning med tre år, så det gælder de sidste fem år før folkepensionsalderen.

Udvidelsen får virkning fra 2026, hvis forslaget bliver vedtaget.

Glæde hos Faglige Seniorer

Hos Faglige Seniorer glæder formand Mette Kindberg sig over, at forslaget igen er på bordet.

“Mange seniorer både kan og vil gerne fortsætte på arbejdsmarkedet, og derfor er det godt, at der kommer en økonomisk gulerod til dem, der vælger at blive lidt længere. Det er en gevinst for den enkelte senior, for arbejdspladserne og for samfundet,” siger Mette Kindberg.

Cirka to ud af tre seniorer har allerede forladt arbejdsmarkedet, når de når folkepensionsalderen. Det ekstra fradrag kan derfor være med til at få flere til at fortsætte i arbejde frem mod pensionen.

Fradrag forhøjes markant

Det ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer udvides fra to til fem år før folkepensionsalderen og forhøjes samtidig markant.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Det maksimale fradrag bliver 37.000 kroner om året i perioden 2026-2029. Det betyder ikke, at seniorer får 37.000 kroner udbetalt. Regeringen oplyser, at den maksimale skattelettelse bliver op til 9.500 kroner om året.

“Det betyder, at vi giver seniorer op til 9.500 kroner i skattelettelse for at tage en ekstra tørn på arbejdspladsen,” siger skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt.

Fra 2030 hæves det maksimale fradrag til 43.800 kroner.

Ikke vedtaget endnu

Forslaget er endnu ikke vedtaget. Det skal først fremsættes og behandles i Folketinget.

Hvornår det sker vides ikke.

Følg med når der er nyt i sagen – tilmeld dig gratis nyhedsbrev fra Faglige Seniorer her

Det nye seniorbeskæftigelsesfradrag

* Gælder fra 2026 for alle 62-66-årige lønmodtagere, fem år før folkepensionsalderen (67 år).

* Fradragsprocent: 8,5 % i 2026–2029, stigende til 10 % i 2030.

* Maksimalt fradrag: 37.000 kr. i 2026, stigende til 43.800 kr. i 2030.

* Omfatter omkring 225.000 personer – et løft på ca. 145.000 flere end tidligere ordning (tallet stammer fra Faglige Seniorers beregning på baggrund af Finansministeriets model).

* Finansministeriet anslår et mindreprovenu på ca. 0,9 mia. kr. i 2026, stigende til 1,1 mia. kr. i 2028 og 2029.

* Kommer oven i det almindelige beskæftigelsesfradrag, som i 2026 udgør 12,75 % (maks. 63.300 kr.).

* Samlet kan seniorer dermed få op til 100.300 kr. i beskæftigelsesfradrag, svarende til en skatteværdi på omkring 25.000 kr.

Kilde: Finansministeriet – Faktaark til Finanslovsaftalen 2025, Skatteministeriets reformnotat, Faglige Seniorers beregninger.

Først publiceret: mandag 22. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 30. juni 2026 kl. 17:43

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • This field is hidden when viewing the form