En ældre mand med hvidt hår sidder i en sofa iført en lysegrøn skjorte og smiler blidt til kameraet - en af de trygge Arne-pensionisterne, der nyder sin pension i et svagt oplyst, lyst og hyggeligt rum.

Regeringen vil forbedre Tislig Pension - også kaldet Arne-pension.

3.000 kroner mere om måneden til Arne-pensionisterne

Regeringen foreslår at hæve ydelsen til Arne-pensionisterne med 3.000 kroner om måneden. Samtidig aflyser regeringen den stigning i aldersgrænsen for Arne-pension, der ellers var planlagt 1. januar 2027. Begge dele vil skabe større ensartethed med Seniorpensionen.

Senest opdateret: onsdag 3. juni 2026

”Det er et markant løft af økonomien for tusindvis af mennesker, der har haft lange arbejdsliv bag sig. Mange af dem begyndte på arbejdsmarkedet, mens andre stadig sad på skolebænken”, siger direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed.

”De har stået på fabrikker, byggepladser, lagergulve, hospitaler, plejehjem, i køkkener, rengøringsjobs og utallige andre arbejdspladser, hvor kroppen ofte har været det vigtigste arbejdsredskab. For mange er Arne-pension ikke et spørgsmål om at ville arbejde mindre. Det er et spørgsmål om ikke længere at kunne holde til det. Derfor betyder 3.000 kroner ekstra om måneden mere end blot et højere beløb på kontoen.”

Mindre modregning af arbejdsindtægt

Palle Smed glæder sig over, at regeringen også vil se på, modregningen i efterløn og Arne-pension, for de pensionister og efterlønsmodtagere, der vover sig ud på arbejdsmarkedet.

”Faglige Seniorer har lige dokumenteret, at op imod halvdelen af alle på en tilbagetrækningsordning ønsker at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er der brug for, at regeringen sætter disse tiltag i gang uden at vente på kommissioner og lange forhandlinger. Det er her og nu at vi har brug for flere seniorer på arbejdsmarkedet. Så det er bare om at komme i gang og så kan vi tage de erfaringer med i det videre arbejde.”

Faglige Seniorers nyhedsbrev vil følge forslaget tæt, og vi skriver om det straks, når der er nyt om forslaget.

Tilmeld dig det gratis nyhedsbrev her, og få automatisk besked, når der er nyt om forhøjelsen af Arne-pensionen.

Det står der om forbedring af Tidlig Pension i regeringsgrundlaget

“Frem til etablering af Velfærdsforlig 2.0 ønsker regeringen at:

  • Aldersgrænsen for tidlig pension ikke hæves, som det ellers var forudsat at ske 1. januar 2027.
  • Hæve ydelsen for tidlig pension med 3.000 kr. pr. måned, så der bliver større ensartethed med ydelsen for seniorpensionen.
  • Lempe modregningsreglerne for efterløn og tidlig pension for at gøre det mere attraktivt at arbejde i en sen alder.
  • Give mulighed for at sætte sin ratepension på pause ved tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
  • Udvide pensionsudbetalingsalderen til fem år før folkepensionsalderen.

Først publiceret: tirsdag 2. juni 2026
Artiklen er sidst opdateret onsdag 3. juni 2026 kl. 08:10

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Tilmeld nyheder fra Faglig Seniorer og vind en flaske 'Alder Bedste Bitter'

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen