Karriereadvokaten Anne ender med at sætte alt over styr, da hun forfører sin 17-årige stedsøn. Foto: Rolf Konow.

Vind bio-billetter: Anmelderne er vilde – Trine Dyrholm i sit livs rolle i erotisk drama

Der er fuld knald på de forbudte følelser i prisbelønnet storfilm med Trine Dyrholm om en voksen kvindes kærlighed til en ung mand. Se video og billeder fra filmen og vind biografbilletter.

Senest opdateret: lørdag 20. februar 2021

KONKURRENCEN ER SLUT -DET ER IKKE LÆNGERE MULIGT AT VINDE BILLETTER

En ældre kvinde, der har en hed seksuel affære med en kun 17-årig dreng, der ovenikøbet er kvindens stedsøn.

Det er historie, der nok skal kalde på store moralske bogstaver, når den rammer de danske biografer i filmen ”Dronningen” sidst i marts med prisbelønnede Trine Dyrholm i hovedrollen.

Jeg kommer næppe til at se en bedre dansk film i år – eller for den sags skyld i dette årti.

Anmelder i filmmagasinet EKKO

Lidenskab og frygt

I filmen spiller Trine Dyrholm den succesrige karriereadvokat Anne, der lykkeligt gift og har to døtre.

Men da hendes mands teenagesøn Gustav fra et tidligere forhold flytter hjem til ægteparret, ændrer hendes liv sig drastisk.

Hun ender med at sætte alt over styr, da hun forfører den 17-årige stedsøn. Og snart står både lidenskaben og frygten for at blive opdaget i fuldt flor.

Filmen beskrives som en fortælling om begærets pris og løgnens magt og tegner et portræt af et menneske, der drages mod et valg med uoverskuelige konsekvenser.

Se trailer for filmen

Udpenslende sexscener

Ud over emnet er flere scener i filmen også grænseoverskridende og indeholder flere udpenslende skildringer af seksuelle situationer. Filmen er derfor ikke egnet for personer under 15 år.

Filmen har allerede fået indtil flere priser, og hovedrolleindehaveren Trine Dyrholm har modtaget den nystiftede “Dragon Award Bedste Skuespillerpræstation” ved Göteborg Film Festival.

Trine Dyrholm sagde i den forbindelse til TV2, at det har været en stor udfordring at spille med i filmen – på trods af hendes årelange erfaring.

– Det er en meget kompleks rolle, og jeg vil ikke lyve og sige, at det har været let. Det har været meget, meget udfordrende, lød det fra den 46-årige skuespiller.

Filmmagasinet Ekko er overvældet over dramaet og præstationerne i “Dronningen”.

”Jeg kommer næppe til at se en bedre dansk film i år – eller for den sags skyld i dette årti,” skriver Ekkos anmelder og giver filmen sjældne seks stjerner.

Foto fra filmen. Foto: Rolf Konow.  

Anmelderne skriver om “Dronningen”:

”Det er simpelthen fremragende filmhåndværk fra start til slut.” B.T.

” Provokerende, berusende og helt fantastisk!” Per Juul Carlsen, DR.

”Trine Dyrholm er fremragende i May el-Toukhys mesterværk.” Jyllands-Posten.

Først publiceret: torsdag 14. marts 2019
Artiklen er sidst opdateret lørdag 20. februar 2021 kl. 14:08

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.