I filmen "Ekko af Kærlighed" fortæller ældre åbent og ærligt om hjertesorgen over at miste deres livs kærlighed. Foto fra filmen.

Se smuk film og oplev Faglige Seniorer i debat

Se filmen “Ekko af Kærlighed” 24. februar kl. 14 i Biffen Nordkraft. Debat bagefter om en uddøende generation, som på godt og ondt igennem et liv har levet længere tid i et partnerskab end alene.

Senest opdateret: tirsdag 13. februar 2024

Ifølge fonden “Ensomme gamles værn” mister cirka 15.000 danskere over 65 år hvert år deres ægtefælle eller samlever.

Sorgen over tabet kan blive en af de største forandringer i deres liv, fysisk, psykisk og socialt.

Filmen “Ekko af Kærlighed” handler først og fremmest om livet og kærligheden og om en uddøende generation, som på godt og ondt igennem et liv har levet længere tid i et partnerskab end alene. Men efter at have mistet deres livslange partner skal de efterladte finde en måde at leve videre på alene.

For hvem er man uden sin bedre halvdel, og med et helt liv fuld af minder? Og hvad er der tilbage at ønske af livet?

Sætter ord på hjertesorgen

En række ældre mænd og kvinder i alderen 80 – 100 år fra forskellige steder i Danmark sætter i filmen åbent og ærligt ord på kærligheden og hjertesorgen over at miste deres livs kærlighed, og hvorfor ønsket om at dø giver dem håb om en ny begyndelse.

I en rejse tilbage til fortiden lærer de at stå på egne ben ved at mindes et livslangt partnerskab.

Sammen med dem oplever filmens publikum forskellige former for kærlighed, tosomhed, skam, kompromiser, dilemmaer, smerte, utroskab, ensomhed og sex.

Se filmen her – med debat

Du kan se filmen “Ekko af Kærlighed” lørdag 24. februar klokken 14 i Biffen Nordkraft. 

Efterfølgende er der paneldebat med deltagelse af blandt Faglige Seniorer.

Yderligere oplysninger om arrangementet hos Pia Grabe, formand for Faglige Seniorer, på mail: piagrabe@gmail.com

Se trailer for filmen

Fakta: Bedste debutfilm

Filmen “Ekko af Kærlighed” havde verdenspremiere på IDFA – International Documentary Film Festival Amsterdam – og var udtaget for bedste debutfilm i 2023 og blev stemt ind på en andenplads som publikums favorit.

Filmen er en del af CPH:DOX og har i slutningen af februar en slags warm-up premiere tour i fem udvalgte byer forud for festivalen i midt marts. Filmen kan desuden ses rundt omkring i landet med DOX:ON:TOUR under selve festivalen.

Først publiceret: tirsdag 13. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 13. februar 2024 kl. 09:52

Se, hvad vi ellers skriver om:

og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.