Top 10 spænder over mere end 50 års filmhistorie med Olsen Banden-filmene som de ældste klassikere og Druk fra 2020 som den nyeste film på listen. 

Top 10: Her er danskernes yndlingsfilm

Danskerne har udpeget de bedste danske film nogensinde, og der er både Oscar-vindende mesterværker og tidløse klassikere i top 10.

Senest opdateret: onsdag 25. oktober 2023

Har du det også med at vende tilbage til den samme film? I så fald er du langt fra den eneste.

I en ny undersøgelse for Nordisk Film+ har danskerne udpeget de bedste danske film nogensinde, og her er det tydeligt, at der er nogle bestemte film, vi vender tilbage til igen og igen.

Blinkende lygter topper listen som danskernes absolutte favoritfilm. 23 år efter sin premiere har Anders Thomas Jensens action-komedie om venskabet mellem fire kriminelle stadig en helt særlig plads i danskernes hjerte.

Disse skuespillere hitter

På andenpladsen finder vi Thomas Vinterbergs Oscar-vinder Druk, på tredjepladsen ligger Susanne Bier-komedien Den eneste ene, og fjerdepladsen indtages af de folkekære film om Olsen Banden.  

Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas er blandt danskernes yndlingsskuespillere, for hver især er de med i halvdelen af filmene på top 10-listen. Samtidig ser det ud som om, at Anders Thomas Jensen kender opskriften på succes – han har nemlig haft fingrene dybt nede i hele fire film i top 10.  

Top 10 favoritfilm

  1. Blinkende lygter (Instr. Anders Thomas Jensen, 2000) 
  2. Druk (Instr. Thomas Vinterberg, 2020) 
  3. Den eneste ene (Instr. Susanne Bier, 1999) 
  4. Olsen Banden-filmene 
  5. Adams æbler (Instr. Anders Thomas Jensen, 2005) 
  6. De grønne slagtere (Instr. Anders Thomas Jensen, 2003) 
  7. Jagten (Instr. Thomas Vinterberg, 2012) 
  8. Afdeling Q-filmene  
  9. Nattevagten (Instr. Ole Bornedal, 1994) 
  10. I Kina spiser de hunde (Instr. Lasse Spang Olsen, 1999) 

Først publiceret: onsdag 25. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret onsdag 25. oktober 2023 kl. 10:04

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.