Chok-tal: Kommuner har brugt 23 milliarder kroner mindre på service til borgere
Udsigt til økonomisk straf, hvis kommuner overskrider deres budgetter, har på otte år betydet besparelser på service på over 23 milliarder kroner. Det rammer de ældre, mener Faglige Seniorer.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Der bliver brugt langt færre penge på service til ældre og andre borgere end kommunerne har budgetteret med.
Siden 2011, hvor der blev indført et sanktionssystem over for kommunerne, har de samlet brugt hele 23,3 milliarder kroner mindre, end de havde afsat i budgetterne.
Det viser nye tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisationer, der har regnet på kommunernes endelige regnskabstal fra 2018.
Det er helt skævt, at kommunerne tvinges til at budgettere så stramt, at det rammer de allersvageste.
Ole Ibsen, landsformand for Faglige Seniorer
Underforbruget skyldes budgetloven og det tilhørende sanktionssystem, som pålægger kommunerne økonomisk straf, hvis de overskrider deres budgetter.
”Derfor sparer kommunerne ikke af lyst, men af frygt for benhård økonomisk straf,” siger Arne Grevsen, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Uheldigt system
44 kommuner brugte sidste år færre penge på serviceudgifter, end de havde afsat i deres budgetter, viser beregningerne. Resten af kommunerne brugte omvendt flere penge på service, end de havde budgetteret.
Så meget er der sparet i din kommune
Fagbevægelsens Hovedorganisation har analyseret, hvor meget de enkelte kommuner har sparet på budgetterne siden 2011.
Her kan du se, hvor meget der er sparet i din kommune. Klik på linket og før musen henover kommunen. KLIK HER
Det samlede underforbrug på serviceområdet er for alle landets kommuner cirka 100 millioner kroner sidste år.
Men set over tid, har der været en underforbrug på over 23 milliarder kroner. Penge, som kommunerne har budgettereret med. Penge som ikke er blevet brugt for at undgå sanktioner, lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
”Det er meget uheldigt, at vi har et system, som tilskynder kommunerne til ikke at bruge hele deres økonomiske ramme. De økonomiske rammer er i forvejen meget stramme, og hver en velfærdskrone skal derfor bruges. Underforbruget har kostet dyrt i velfærd,” siger Arne Grevsen.
Går ud over ældre
De stramme regler for kommunerne rammer især ældre borgere, mener Ole Ibsen, der er landsformand for fagbevægelsens ældreorganisation Faglige Seniorer.
”Det er helt skævt, at kommunerne tvinges til at budgettere så stramt, at det rammer de allersvageste; det er blandt andet ældre med behov for hjemmepleje og ældre på plejehjem. Helt grotesk er det, fordi kommunerne gerne vil bruge flere ressourcer på ældre medborgere,” siger Ole Ibsen.
Faglige Seniorer har tidligere gjort opmærksom på, er der er kommuner, der kommer i klemme med de stramme regler.
”Derfor bør der lempes på reglerne, så kommunerne får bedre mulighed for at budgettere efter det behov, der faktisk er hos borgerne. Pengene er der jo,” siger Ole Ibsen.
Læs også på Facebook: Trods hjemmehjælp: Søstre må passe deres 89-årige mor
Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer politikerne til at justere budgetloven.
Der bør indføres flerårige budgetter, og sanktionssystemet skal tilpasses denne model, mener organisationen.
På den måde får kommunerne mulighed for at overføre ubrugte midler fra ét år til det næste, uden at pengene går tabt.
Er det OK at tvinge kommuner til at spare?
Hvad mener du? vær med i debatten
Siden 2011 har kommunerne brugt 23 milliarder kroner mindre end de havde budgetteret med – ellers ville de blive sanktioneret med en økonomisk straf. Er det i orden, at kommunerne tvinges til at spare? Hvad mener du. Din mening tæller. Deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.
Først publiceret: fredag 26. april 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:10
