Seniorer til ny minister: Vi har brug for nationalt ældreråd

Stort tillykke til Magnus Heunicke med posten som sundheds- og ældreminister og dermed ansvaret for regeringens ældrepolitik. Vi glæder os til samarbejdet for udfordringerne på området er enorme, men vi er også glade for, at regeringen har stærkt fokus på at skabe retfærdige og holdbare løsninger for de ældre.

Sådan siger Ole Ibsen, landsformand for fagbevægelsens ældreorganisation Faglige Seniorer.

Råd skal skabe overblik på ældreområdet

Det første ønske fra Faglige Seniorer og organisationens 220.000 medlemmer er, at der bliver oprettet et nationalt ældreråd, der kan rådgive regeringen om ældrepolitik.

Mange af opgaverne på ældreområdet er af kommunal karakter og mange af de nationale opgaver er bundet til andre ministerier og politik-områder.

”Det skal være et råd, som kan samle op på den forskning og viden om ældres forhold i vores samfund. Og det skal være et råd, som på tværs af ministerier og ressortområder kan fokusere på de store udfordringer for fremtidens ældregruppe. Vi har lokale ældreråd i kommunerne, men vi savner et rådgivende organ på nationalt niveau,” siger Ole Ibsen.

Fokus på pension og plejehjem

Landsformanden peger blandt andet på, at der – ud over de økonomiske udfordringer – er behov for fokus på ældreområdet, når det gælder hjemmepleje, boligpolitik – hvor et stort antal ældre efterspørger egnede boliger til deres behov – samt områder som social og fritidspolitik.

”Samtidig er indretningen af fremtidens pensionssystem og skatteforhold også en udfordring, hvis vi skal undgå en alt for stor ulighed blandt fremtidens seniorer, siger Ole Ibsen.

6 bud på opgaver til ministeren

Tryghed for ældre bliver er et helt centralt tema de kommende år, mener Faglige Seniorer, der har seks bud på arbejdsopgaver til den nye minister de kommende år.

1. Fremtidssikring af ældrepleje og -omsorg

Hjemme- og sygeplejen har været og er under pres i disse år. Nu må nedskæringer erstattes af en reel fremtidssikring af vores hjemme- og sygepleje, sådan at de svageste ældre får den hjælp fra samfundet, som de har brug for. Der mangler kvalificeret personale. Der er hårdt brug for en effektiv handlingsplan for at få flere uddannede medarbejdere.

2. Flere pleje- og aldersboliger

Der mangler plejehjemspladser og beskyttede ældreboliger til dem, som ikke længere kan klare sig i eget hjem. De kommunale anlægsbudgetter skal øges, så der kan bygges flere pleje- og beskyttede ældreboliger.

3. Hjælp til de fattigste pensionister

Mange pensionister lever stadig under økonomiske vilkår, hvor det er svært at få enderne til at nå sammen. I de kommende år skal de dårligst stillede pensionister prioriteres, så de får et større rådighedsbeløb. Blandt andet skal boligydelsen og ældrechecken øges.

4. Pensionsrettigheder til de nedslidte

I de kommende år stiger pensionsalderen og for fremtidens folkepensionsalder vil først kunne gå på pension langt op i 70års-alderen. Derfor skal der tages initiativ til en mere differentieret pensionsordning, hvor dem, der har arbejdet mange år og/eller er nedslidte kan få en værdig pensionering.

5. Flere seniorer på arbejdsmarkedet

Der er færre, der går på pension, før de når pensionsalderen. Og endnu flere fortsætter med at arbejde efter den almindelige folkepensionsalder. Men der er brug for mere enkle regler for modregning af arbejdsindtægt i pension og efterløn, sådan at flere vælger at tage nogle flere år på arbejdsmarkedet.

6. Bedre forebyggelse og behandling af ældres kroniske sygdomme

I de kommende år bliver vi mange flere ældre, som har brug for medicin, behandling og rehabilitering. Men sundhedsvæsnet hårdt presset på ressourcer og derfor er der brug for en national handlingsplan, der sikrer økonomiske og personalemæssige ressourcer til denne store opgave med de ældremedicinske patienter.

Først publiceret: torsdag 27. juni 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 13. august 2019 kl. 09:55