Elektrificerede løbehjul smidt på på fortovet er årsag til uheld blandt ældre, viser en opgørelse.

Ældre snubler over elløbehjul og kommer slemt til skade

Tre ud af fire af dem, der kommer til skade ved at falde over et løbehjul eller bliver ramt, er over 65 år. Og flest er kvinder, viser undersøgelse.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Når tidens store trafikale diskussionsemne, de elektrificerede løbehjul, står parkeret – eller ganske simpelt smidt – på fortovet, er de årsag til uheld, viser en opgørelse.

Udover at brugerne af elløbehjul er kommet til skade i hobetal er der registreret 15-20 tilfælde, hvor folk har fået skader efter at være faldet over et elløbehjul – eller er blevet påkørt af et elløbehjul.

Især ældre kvinder kommer til skade

Ph.d.-studerende Stig Nikolaj Blomberg fra Akutberedskabet i Region Hovedstaden fortæller til DR, at det typsik er ældre kvinder, som er involveret i de uheld.

Sådan er reglerne for el-løbehjul

De elektriske løbehjul er underlagt færdselsloven. Her er et overblik over reglerne for brug af elektriske løbehjul:

  • Kørsel med motoriserede løbehjul skal foregå på cykelstien.
  • Der gælder samme krav om lygter og reflekser som til cykler.
  • Motoriserede løbehjul må i forsøgsordningen køre maksimalt 20 kilometer i timen.
  • Motoriserede løbehjul er underlagt færdselslovens krav om agtpågivenhed og regler om, at man i trafikken skal tilpasse hastigheden til forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed.
  • Førere af et motoriseret løbehjul skal være fyldt 15 år - medmindre kørslen sker under ledsagelse og kontrol af en myndig person.
  • Promillegrænsen er 0,5, og der er nulgrænse for ulovlige stoffer.

Kilde: Transportministeriet, Rådet for Sikker Trafik, Ritzau

“Vi ser, at tre ud af fire af dem, der kommer til skade ved at falde over et løbehjul eller bliver ramt, er over 65 år, og det er altovervejende kvinder,” siger Stig Nikolaj Blomberg.

Han tilføjer, at ældre medborgere måske ikke er så skarpt seende. Og de forventer ikke, at der ligger et løbehjul.

“Det er jo en ny tilstand i byen, at vi har løbehjul, der er parkeret, og nogle gange parkeret meget uhensigtsmæssigt,” siger han til DR.

Er i kritisk tilstand

Stig Nikolaj Blomberg har indsamlet uhelds-tallene siden nytårsskiftet og læger har kigget nøjere på uheldene for at konkretisere skaderne.

Her viser undersøgelsen, at når det går ud over en ældre person, så har personen ofte brug for behandling og bliver hentet af en ambulance.

“Det er typisk folk, der falder og slår hovedet. Generelt er det alvorligt, når ældre falder. For unge og mennesker under 50 gør det ikke så meget at falde. De brækker en knogle og heler igen. Derimod er det med ældre en kritisk tilstand,” forklarer Stig Nikolaj Blomberg til DR.

Han foreslår, at elløbehjulene parkeres i specielle parkeringsområder.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Deltag i debatten

Løbehjul er populære i det danske byer. Men mange kommer til skade – også ældre personer, der overhovedet ikke kører på løbehjul. De falder nemlig over dem, når de ligger smidt på fortove eller bliver ramt at løbehjuls-kørere. Hvad mener du om, at man nu kan køre på elløbehjul i trafikken? Din mening tæller – deltag i debatten på Faglige Seniorers Facebook-side

 

ÆLDRE FALDER OG SLÅR SIG PÅ LØBEHULLøbehjul er populære i det danske byer. Men mange kommer til skade – også ældre…

Slået op af Faglige SeniorerTirsdag den 6. august 2019

Først publiceret: fredag 9. august 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.