Ifølge Finans Danmark er svindel over telefonen meget udbredt. Antallet af indbrud på kunders bankkonto er op til tredoblet.

Telefon-svindler røvede 138.000 kroner fra 78-årig: Bank dækker ikke

Jytte Andersen på 78-år offer for telefon-svindel: Lod sig overtale til at udlevere bank-oplysninger og blev frarøvet 138.000 kroner. Bank vil ikke dække tabet.

Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020

Hele opsparingen på 138.000 kroner blev røvet.

Jytte Andersen på 78 år blev ringet op af en person, der fortalte han var fra Nets og at han skulle bruge oplysninger, så hendes konto kunne undgå at blive hacket.

Manden i røret lød troværdig, så hun oplyste sit personnummer, adgangskode til NemID og nummeret fra nøglekortet.

” Han lød meget kultiveret. Jeg spurgte ham, om han var hacker. Det var han ikke, sagde han, og bad mig tage det stille og roligt, så vi kunne løse problemet, siger Jytte Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Giv aldrig oplysninger på mail, sms og telefon

Ingen reelle virksomheder eller myndigheder vil nogensinde anmode om følgende oplysninger via e-mail, sms eller telefonopkald:

  • cpr-nummer
  • logon-koder
  • NemID-koder
  • Kreditkort-numre
  • Andre følsomme og private oplysninger

Du skal derfor undlade at svare på sådanne henvendelser.

Dermed var der adgang til bankkontoen. Han stjal 15.000 kroner fra Jytte Andersens dankort og resten fra bankbogen

I alt 138.000 kroner, der skulle være den 78-åriges økonomiske sikkerhed som pensionist.

Mangel på etik og moral

Telefon-røveriet skete i juli.

Nu oplyser Sparekassen Kronjylland, hvor Jytte Andersen havde sine mange penge stående, at de ikke vil dække tabet.

”Jeg synes godt, at banken kunne hjælpe mig. Jeg har været deres kunde i omkring 35 år. Så jeg mener, der er noget, der hedder etik og moral. De svigter mig. De svigter en gammel kunde. Det bryder jeg mig ikke om,” siger Jytte Andersen til TV2 ØSTJYLLAND.

Indbrud på konti er tredoblet

Ifølge Finans Danmark, der er bankernes brancheorganisation, skal banken kun dække for kundens tab, hvis kunden IKKE selv har udleveret oplysninger.

”Banken hæfter for de uautoriserede betalinger, mens kunden hæfter for de autoriserede. Kunden her har oplyst sine oplysninger selv, og det betragtes derfor som en autoriseret betaling. Derfor hæfter kunden som udgangspunkt selv for tabet, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge Finans Danmark er svindel over telefonen meget udbredt. Antallet af indbrud på kunders bankkonto er op til tredoblet.

Sparekassen Kronjylland ønsker ikke at udtale som om den konkrete sag.

Læs også: Pas på! Falske opkald fra banken

Politiet har anholdt telefon-svindlere

Politiet har fokus på de mange forsøg på at franarre danskere deres bank-oplysninger ved at udgive sig for at være fra banken eller nets.

I august blev 8 formodede gerningsmænd anholdt på 7 forskellige adresser i Nordsjælland og København mistænkt for at franarre især ældre kvinder betydelige beløb. Der er ikke faldet dom i sagen endnu.

Siden er yderligere fire yngre mænd også blevet anholdt for IT-kriminalitet, hvor flere ældre kvinder pr. telefon eller e-mail er blevet lokket til at udlevere deres personlige informationer som NemID bankoplysninger. Herefter er der hævet betydelige beløb fra deres konti.

Læs også: Bedrager ældre kvinder: Politiet har anholdt 8 formodede telefonsvindlere

Debat: Bør bank dække tab ved telefonsvindel?

I følge bankernes brancheorganisation Finans Danmark, skal bankerne ikke dække tabet, hvis bankkunder selv udleverer oplysninger. For eksempel til en person, der i telefonen udgiver sig for at være fra Nets. Er du enig eller bør bankerne betale? Deltag debatten på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER.

SVINDLER SNUPPEDE 78-ÅRIGS OPSPARING: BANK DÆKKER IKKEJytte Andersen på 78 år blev ringet op af en person, der fortalte…

Slået op af Faglige SeniorerMandag den 9. september 2019

 

 

Først publiceret: mandag 9. september 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:27

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.