Pas på: Politiet advarer mod at sige ja til mænd i gule veste
Engelsktalende svindelhåndværkere ringer på døren og giver ”tilbud”.
Senest opdateret: tirsdag 2. juni 2020
Det kan være fristende at sige ja, når nu tre håndværkere ringer på døren og giver et godt tilbud.
For eksempel på at lægge ny asfalt i indkørslen eller rense tagrenderne.
Politiet vil generelt opfordre borgerne til at være meget skeptiske over for sådanne uopfordrede tilbud.
Midt- og Vestsjællands Politi
Men pas på. Mændene kan være svindelhåndværkere.
Politiet: Vær skeptisk overfor tilbud
Politiet advarer nu om, at engelsktalende mænd i gule veste opsøger danske boligejere og uopfordret tilbyder at udføre arbejde på bopælen.
Ring 114
Bliver du udsat for uopfordrede tilbud fra udenlandske håndværkere, kontakt politiet på 114 med oplysninger om personer og deres eventuelle køretøjer og nummerplader.
Det oplevede en 68-årig mand fra Greve forleden. Han fik besøg af tre engelsktalende mænd iført gule veste. De tilbød deres arbejdskraft, men han afslog.
I stedet ringede han og anmeldte episoden til politiet.
Det får nu Midt- og Vestsjællands politi til at udsende en advarsel:
“Politiet vil generelt opfordre borgerne til at være meget skeptiske over for sådanne uopfordrede tilbud om for eksempel reparations- og vedligeholdelsesarbejde. Ofte oplever politiet, at der opstår tvister om enten arbejdets kvalitet eller betalingen herfor,” lyder advarslen.
Læs også: Politiet advarer mod “tilbud” fra udenlandske håndværkere
Stort beløb for at “rense” tagrender
Svindelhåndværkere huserer over hele landet på alle tidspunkter af året – især ældre kan risikere at blive opsøgt.
I maj blev en mand opsøgt at to mænd, der tilbød at rense tagrender for 1.000 kroner. Da arbejdet efterfølgende ikke så ud til at blive udført specielt professionelt, bad manden dem om at stoppe.
Han fortalte herefter, at han fortrød aftalen. Men de to svindelhåndværkere blev insisterende og forlangte, at manden betalte et endnu højere beløb for deres service.
Til sidst gav manden efter og gav dem et større beløb, inden de forlod stedet i bil.
Er du blevet opsøgt af svindelhåndværkere?
Er du blevet opsøgt?
Har du prøvet at få besøg af engelsktalende håndværkere, der vil give dig et godt tilbud – uden at du har bedt om det? Fortæl om oplevelsen, så andre kan blive advaret – på Faglige Seniorers Facebook-side. KLIK HER
https://www.facebook.com/fagligsenior/posts/2442197849161812?__xts__[0]=68.ARBo66F077P67fgHDpu_GIm1adLmIc5zVST3xTKD-5xsJ8M2Fn0PDFGgoAWrYg0lJfm52pW5lD6KWxgfAFYkBAgKa9rkrQ-Ad_UlBftNFe3WIdrok6BvgQWJcEiET6k4_abyCWKUZkzQnWU3IFqkHk63hA8o1mzJubnXuCv6NU9QEcCbZveAB9KeI4067y5phTUj0PzvkMLOSKcUHnIMnEnBAah8hWS8BF-ErXsSOxSN2BtatY2H4ngKdCefZ1qof1sOTO-PlBZZkTWjZJuYdd5F5f2k69D3eIk7aIcUvsDKA-2ta9sjtDHtWfar8jyxI1VwviO7V7Bco2-zCUh4qTyYvw&__tn__=-R
Først publiceret: torsdag 3. oktober 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 2. juni 2020 kl. 11:29