Overgangen til en ny ferielov betyder, at feriepenge optjent efter 1. september, bliver sat ind som opsparing hos Lønmodtagernes Feriemidler.

Pensionister i job får først feriepenge i 2021

Overgangen til ny ferielov gælder også seniorer, der har et job ved siden af folkepensionen. Optjente feriepenge udbetales 1. oktober 2021. Forstå reglerne på 2 minutter - og se video.

Senest opdateret: tirsdag 16. juni 2020

Der er ingen særregel for seniorer, der arbejder ved siden af folkepensionen og dermed også optjener feriepenge.

De får som alle andre lønmodtagere indefrosset deres feriepenge, der i stedet bliver indbetalt til opsparing hos Lønmodtagernes Feriemidler.

Det sker som led i overgangen til en ny ferielov.

Feriepengene bliver stående hos Lønmodtagernes Feriemidler og bliver først udbetalt 1. oktober 2021 til dem, der er på folkepension.

OPDATERING: Læs om udbetaling af 3 ugers indefrosne feriepenge til oktober

Gælder alle i arbejde

Reglen gælder alle, der arbejder efter 1. september i år. Det gælder også folkepensionister der har et job – uanset antallet af arbejdstimer.

”Alle lønmodtagere får opsparet deres feriepenge hos Lønmodtagernes Feriemidler; det gælder også folkepensionister med lønindkomst. De vil dog automatisk få pengene udbetalt fra d. 1. oktober 2021, da de har nået folkepensionsalderen,” oplyser Lønmodtagernes Feriemidler.

Lønmodtagere, der går på pension i perioden efter 1. september, får også indefrosset de feriepenge, der bliver optjent. Her gælder samme regel om, at feriepengene først udbetales fra 1. oktober 2021.

Læs også: 30.000 nye pensionister må vente på feriepenge

Påvirker ikke folkepensionen

Når de indefrosne feriepenge bliver udbetalt, påvirker det ikke folkepensionen.

Personer, der fortsat er på arbejdsmarkedet, får først udbetalt de opsparede feriepenge den dag, de går på folkepension.

Hvis man dør, inden man har fået udbetalt opsparingen, bliver den udbetalt i boet, oplyser Lønmodtagernes Feriemidler.

Overgangsordningen med indefrysning af feriepengene gælder frem til den nye ferielov træder i kraft 1. september 2020.

Læs også: Ny ferielov giver dig en ny opsparing

Der er udarbejdet en nem guide, der giver svar på spørgsmål og forklarer de nye regler – Læs mere på borger.dk

Se video om din nye opsparing og forstå reglerne

Først publiceret: torsdag 3. oktober 2019
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 16. juni 2020 kl. 12:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Hidden
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.